|
Bent Otto Hansen
Forfatter og lydbogsspeaker. Foredrag om stemmen
Forfatteroversigt
Emneliste
Send feedback
Har du oplevet denne forfatter? Fortæl os hvad du synes...
|
Bent Otto Hansen
Bent Otto Hansen, f. 1957, er forfatter og lydbogsspeaker. Som barn boede han om sommeren på Dyrehavsbakken og fik flere tusinde gratis ture i radiobilerne og rutsjebanen. Om vinteren fik han lige så mange gratis løbeture i skolegårdens spidsrodsmaskine.
Som ung filosoferede han. Som voksen har han arbejdet som journalist på bl.a. DR, TV 3 Sporten og Dagbladet Roskilde Tidende. Endnu har han ikke helt fundet ud af hvad han skal være, når han bliver stor, så han er stadig autodidakt...eller som han foretrækker at kalde det: ottodidakt.
Foredrag af Bent Otto Hansen
LÆS MED ØRERNE - mød stemmen i lydbøgerne.Bent Otto Hansen (f. 1957) har indlæst 130 romaner siden 2003. Det Forsvundne Tegn, Panserhjerte, Hundehoved, Revolutionary Road, Hvem Ringer Klokkerne For, Et Liv På Kanten er bare nogle af titlerne. Hør om processen når skrift bliver til sprog.
I dette humoristiske og underholdende foredrag fortæller Bent Otto om, hvordan man bærer sig ad med at lægge stemme til ingen ringere end Dostojevski, Dürrenmatt, Murakami, Nesbø, Saabye Christensen, Ramsland, Zweig, Hemingway, Scott Fitzgerald, Yates, Dan Brown, Helgason, Arnald og mange flere. Foredraget varer ca. 2 timer inkl. pause.
Punktum? Glem det!Fabulator - nu med papegøje.
Lydbogsindlæseren Bent Otto Hansen er også forfatter, og i hans seneste bog 'Fabulator' (Forlaget Ostenfeld 2011) rables der løs med underfundigheder og besynderlige ind- og udfald.
I foredraget på 45 minutter fortæller han om bogens såkaldte papegøjelyriske metode og læser et par af linjerne op. Endvidere afspiller han et par stykker på lydanlægget, idet bogen også indeholder en CD med hans egen indlæsning af dem.
Den tidligere fodboldkommentator giver også små smagsprøver fra sine fire digtsamlinger og fortæller om sin fodboldroman 'Mord på landsholdet' (Forum 2002) og terapithrilleren 'Jeg kan ikke sove' (BoD 2010).
|
Relaterede foredragsholdere:
|