|
Bertel Heurlin
Professor i international politik, tidl. scientific advisor for NATO, Forfatter og foredragsholder. Foredrag om politik
Forfatteroversigt
Emneliste
Send feedback
Har du oplevet denne forfatter? Fortæl os hvad du synes...
|
Bertel Heurlin
Bertel Heurlin er aktuel med den anmelderroste bog, ”Krig og fred i det 21. århundrede”.
Hen er professor i international politik (europæisk sikkerhed og integration) ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Formand for Dansk Institut for Militære Studier , DIMS. Han har en årrække været forskningschef for DUPI, Dansk Udenrigspolitisk Institut og Visiting professor ved Stanford University, University of California, Berkely, Freie Universität, Berlin og Jean Monnet Fellow ved European University Institute, Firenze. Medlem af Forsvarskommissionerne af 1988, af 1997 og af 2008.
Bertel Heurlin har fungeret som ekspert for en række ministerier og udvalg og været scientific advisor for NATO. Han har skrevet eller redigeret over 50 bøger; de seneste er ” Krig og Fred i det 21. århundrede” 2009, ”Nationen eller Verden. De nordiske landes forsvar i dag”, 2007,”Det 21. århundredes trusler”, 2006, ”USA som militærmagt”, 2005, ”Missile Defence”, 2005, ”Riget, Magten og Militæret”, 2004.
Publiceret flere hundrede videnskabelige og faglige artikler og kapitler og afholdt utallige foredrag. Han optræder ofte som faglig kommentator i radio, TV og andre medier.
Foredrag af Bertel Heurlin
Krig og fred i det 21. århundrede.Bliver det 21. århundrede et Ragnarok eller et håbets århundrede? Foredraget er baseret på Bertels nyeste bog af samme navn.[+] Det 21. århundrede sætter helt nye målestokke for krig og fred. Nutidens krige finder ikke længere sted mellem enkeltstater, men som krige på det internationale samfunds vegne mod internationale lovbryderstater eller fejlslagne stater, som borgerkrige eller som en del af den globale krig mod terror. Og uanset klodens voldsomme problemer er der meget der peger i retning af positiv fred, nationalt, regionalt og globalt. Men vil freden brede sig – eller vil krigen tage over som i det forrige århundrede?
+ mere om Danmark i krig. Danmark i dyb fred.Danmark, som ikke har været i krig siden 1864 er nu engageret i en blodig og opslidende krig i Afghanistan samtidig med, at vi oplever en sikkerhed uden sidestykke i historien.[+] For første gang er der ingen militær, konventionel trussel mod Danmark. Vi bruger ikke vores militær til at forsvare dansk territorium, men til at udkæmpe krige langt fra fædrelandet på det internationale samfunds vegne. Kan det blive ved? Skal vi ofre stadig flere unge menneskers liv for noget, som måske slet ikke hjælper? Kan vi skabe fred i lande, hvor befolkningen foretrækker krig? Skal vi fortsætte den militære aktivisme? Hvilke fordele giver det – og hvilke ulemper? + mere om Supermagten USA: dømt til tilbagegang eller dømt til globalt lederskab? Selv om Obama har taget over peger de fleste på, at USA er på tilbagetog: økonomisk, geopolitisk, teknologisk, kulturelt og politisk.[+] USA er ikke mere magneten, supermodellen for alle verdens lande. Nye stjerner er begyndt at lyse: Kina, Indien, Rusland, Brasilien – og måske bliver også Europa i form af et styrket EU en ny international superstar. Men måske trives verden bedst gennem et globalt lederskab og her mangler alle konkurrenterne, det, som USA stadigvæk har: global tilstedeværelse på alle vigtige områder. Måske er det alt for tidligt at dømme USA ude. Men hvad har da USA at byde på? + mere om Det 21. århundredes seks fundamentale revolutioner.Vort århundrede er nyt på mange områder. Helt afgørende er seks revolutioner, som begyndte i slutningen af det forrige århundrede, men som nu folder sig overbevisende ud:[+]
Revolutionen i de internationale forhold; det at der kun er en supermagt tilbage, Den økonomiske revolution, det at der eksisterer et allestedsværende globalt økonomisk, finansielt og produktionsmæssigt marked. Den societale revolution, det at enkeltindividet er blevet en afgørende politisk aktør (gennem øget demokratisering), økonomisk aktør, social aktør og militær aktør. Reguleringsrevolutionen, det at truslen mod klodens ressourcer og klodens eksistens tvinger alle centrale internationale aktører til samarbejde om omfattende globalt samarbejde om vidtgående reguleringer. Den teknologiske revolution, som sætter spørgsmålstegn ved tidsdimensionen, rumdimensionen og størrelsesdimensionen. Og endelig den militære revolution, som har skabt helt nye former for krige, for strategi og for
militært materiel. Hvad betyder disse revolutioner for vores fælles fremtid?
+ mere om Det aggressive eller det generøse menneske?Meget tyder på, at mennesket er aggressivt af natur, at vi – som det er blevet udtrykt- er
en” nøgen abeprimat af navn, et rovdyr af gavn”.[+] Vi har en rå dyrisk natur og det er
udelukket at vi vil kunne tøjle vores aggressive og territorielle følelser. Det er en stor debat:
men nyere forskning og nye teorier også inden for den udviklingsmæssige selektion peger på, at mennesket primært er et socialt væsen som kan udnytte social adfærd i en ikke aggressiv retning.
Men hvad ved det blinde had og den ustyrlige aggression, som nu findes i store dele af undertrykte, utilfredse og forhånede folkegrupper? Hvad med relationerne til krige, oprør, terror?
Hvordan vil udviklingen forme sig i fremtiden? + mere om Er freden truet ved krigen mod terror?Den globale krig mod terror blev erklæret umiddelbart efter 11.september 2001, hvor USA symbolsk og konkret blev ramt på sine livsnerver, den økonomiske styrke, World Trade Center, sin militære styrke, Pentagon og den politiske styrke, det planlagte angreb på Det hvide Hus eller Kongressen.[+] Krigen mod terror betyder imidlertid, at det som skal bevares og sikres, demokratiets, frihedens og menneskerettighedernes skrøbelige samfund bliver sat under pres. Overvågning, undtagelseslovgivning og krænkelser af individet truer den liberale fred. Men hvad er terror og hvordan skal den bekæmpes? Hvordan hænger terror sammen med konventionel krigsførelse og med de nye krige? Kan krigen mod terror vindes? + mere om Den kolde krig – skal vi længes tilbage til den? Under den kolde krig var alt tilsyneladende overskueligt, forudsigeligt, fastfrossent. Der var en atombombetrussel, men hvor reel var den? Vores billeder af den kolde krig er højst forskellige.[+] Her tages fat på en overordnet analyse af dynamikkerne i den kolde krig. For krigen var i høj grad dynamisk og meget politisk krudt blev brugt på netop at gøre relationerne uforudsigelige. Der blev ikke affyret et skud under den kolde krig mellem de to hovedkombattanter, USSR og USA. Den blodige krig som vitterligt fandt sted blev udkæmpet mellem stedfortrædere i den tredje verden, hvor interessesfærerne ikke var fastlagt. Den egentlige krig mellem NATO og Warszawa-pagten blev udkæmpet med opfindelsen af og stationeringen af stadig mere voldsomme, aggressive og avancerede våbensystemer, ikke mindst på atomvåbenområdet.
Man hvordan gik det til at denne lange, opslidende og konfrontatoriske kolde krig endte næsten fredeligt, med Sovjetunionens opgivelse af sin supermagtsstatus? Et af verdenshistoriens mest afgørende udviklinger bliver her genstand for nye og originale tolkninger. + mere om Atomvåben: en ny fase i det 21. århundrede. Er atomkrigen rykket nærmere?Det amerikanske tidsskrift Bulletin of Atomic Scientists har på forsiden et dommedagsur. Under den kolde krig stod det på 3 min. i 12. Umiddelbart efter den kolde krig blev det sat tilbage til 17 minutter i.[+] Fra 2008 rykket frem til 5 minutter i 12. Hvad sker der? Iran gør sig klar, Nordkorea har vist verden sin bombe, Pakistan, som blev atommagt i 1998, kan nu mere og mere ses som en stat under opløsning. Er en atomkrig umiddelbart forestående? Det analyseres ved at se på atomvåbnenes tidligere karakteristika: at de er totale, endelige våben, at de er våben til politisk brug – ikke til praktisk anvendelse, at der er tendens til at våbnene ikke spredes til andre lande, at de forudsætter, at man ikke kan forsvare sig imod dem, at der ikke er nogen overlegenhedsmulighed mellem store atommagter, at atomvåben forudsætter våbenkontrol og at atomvåben fremmer forudsigeligheden. Alle disse karakteristika er blevet ændret i det 21. århundrede. Vil det lykkes, som præsident Obama foreslår, at fjerne alle kernevåben fra jordens overflade?
+ mere om
|
Forespørg på foredrag med
Bertel Heurlin
Relaterede foredragsholdere:
|
