|
Carsten Boe
Konservatorium uddannet musiker (klassisk), filosofi studerende, forfatter, foredragsholder.
Forfatteroversigt
Emneliste
Send feedback
Har du oplevet denne forfatter? Fortæl os hvad du synes...
|
Carsten Boe
Carsten Boe er uddannet klassisk musiker fra musikkonservatoriet. Han har spillet solokoncerter og sågar deltaget i en solistkonkurrence. Han er autodidakt billedkunster og forfatter til den anmelderroste roman, Stillevejen - et resultat af en seks år lang skriveproces.
Carsten Boe underviser i kreativ skrivning under forskriften: ”En litterær legeplads med kreative vitaminer”. Sideløbende hermed studerer han filosofi på Åbent Universitet og arbejder på en ny roman samt et teaterdrama. Carsten Boe er forkæmper for nytænkning af kernefamiliens værdier og idealer.
mere om Carsten Boe
Foredrag af Carsten Boe
Kernefamiliens eksistens, eller skulle man sige mangel derpå.I dette foredrag tager Carsten Boe udgangspunkt i hans anmelderroste debutroman, ”Stillevejen” og romanens meget aktuelle emne - kernefamiliens eksistens, eller skulle man måske sige mangel derpå? Foredraget kan krydres med oplæsning af udvalgte passager og et smugkig ind i den kreative process.
Afslutningsvis vil der lægges op til en åben debat om, hvor kernefamilien er på vej hen, set i et perspektiv af hvordan den så ud for 20-30 år siden og frem til nu. Hvordan vil den se ud om 30 år? Hvilke værdier bygger vi vores liv på? Og har vi i det hele taget selv den overordnede styring af det liv vi lever?
”Stillevejen” er et familiedrama om tre mennesker, i et hus på en helt almindelig villavej. I en tilsyneladende idyl af hjemmelavet keramik, radioavis, racercykel, lørdagsslik, rødvinsmiddage, solsortesang og blomstrede drømmestole. Men noget holdes hemmeligt.
Romanen skildrer en families opløsning set gennem et barns øjne. Og det er med det fokus læseren oplever de voksnes søgen efter kærlighed og forståelse, illusion og opgivelse. Og ikke mindst måden de voksne retfærdiggør deres eget verdensbillede i ord og handlinger.
Stillevejen handler om konsekvensen ved ikke se, ikke høre, ikke tale.
|
Relaterede foredragsholdere:
|