Dorte Toft

Hun er gammel, fylder godt i landskabet og sætter tæring efter næring, mens Stein Bagger ikke kunne få nok. Det var ikke nok bare at være i form. Hans krop skulle være et værk i sig selv. Erhvervsmæssigt duede intet andet end topposterne, uagtet at han ikke havde forudsætningerne herfor. Det dyreste Rolex-ur på armen, en specialtunet Mercedes og to lystyachter var heller ikke nok.
Stein Bagger ville også imponere intellektuelt, men de falske akademiske fjer blev en sårbar flanke, som Dorte Toft også angreb i sit arbejde med at afdække skandalen, som beskrevet i bogen ”Bedrag – Om IT Factory, grådighed og magtsyge”.
Dorte Toft vil i dette foredrag fortælle om sit møde med den krænkede Stein Bagger og drøftelserne med alle dem, som levede på nas af svindelen. Hvorfor gennemskuede de ikke Baggers løgne? Hvorfor råbte de ikke vagt i gevær? Hvorfor og hvordan kunne Bagger i den grad spille på grådigheden i inderkredsen og blandt de blåstribede samarbejdspartnere?
Hør også om, hvorledes afdækningen aldrig ville være sket uden et helt enestående samarbejde med læserne af hendes blog Bizzen på Berlingske Business.

Dorte Toft vil fortælle om årsagerne hertil, men også om konsekvenserne - for kvinder, forskning, erhvervsliv og velfærd.
Tag for eksempel robotterne, som om 15-20 år vil være lige så uundværlige for nogle af os, som pc’en er det i dag. Måske bliver slutresultatet bedre, hvis kvinderne får lyst til at blande sig helt fra starten og ikke kun bagefter fra sidelinien. Det hævder i hvert fald en af de 12 kvinder, der portrætteres i Dorte Tofts kommende bog ”Lykkelig i Nørdland”. Kvinden er ung mor til et handicappet barn, ingeniør og professor i robotik.
Alt tyder på, at det er pigernes mødre, som påvirker stærkest, når det kommer til valg af uddannelse, men problemet er, at mødrenes generation selv fravalgte de ”hårde” fag såsom klassiske ingeniøruddannelser og længerevarende it-uddannelser.
Dorte Toft giver fædre, mødre og andre voksne, som påvirker pigerne, spændende stof til eftertanke. Pigernes fravalg af de hårde fag er nemlig typisk også et fravalg af høj løn, stor selvbestemmelse, kreative udfordringer og store muligheder for at påvirke fremtiden. Og det er typisk et ja til kvindedominerede arbejdspladser, selv om mange kvinder giver udtryk for, at de foretrækker arbejdspladser med mange mænd fremfor, det de kalder; hønsegårde.

De traditionelle medier presses også af nye vaner og nye medier. Nettet er lige ved hånden, og det er typisk gratis. For flere og flere mennesker er nettet ved at blive den primære kilde til nyheder og baggrundsinformation, og dette skyldes netaviser i ind- og udland, blogs, Facebook,Twitter, opslagsværker som Wikipedia og meget andet. Dorte Toft har selv med sin blog vist, hvilken styrke de nye medier har, når det gælder om at involvere seerne og læserne aktivt, både i sagen om IT Factory og i andre sager. Men de nye medier har absolut også deres svagheder, ikke mindst i kraft af deres til tider alt for høje prioritering af at være allerførst og af klik frem for kvalitet. Dorte Toft er derfor ikke fortaler for at skrotte de traditionelle medier. De har en tradition og skribenter, som kan sige spar to til meget på nettet, når det virkelig gælder. Dorte Toft giver sit bud på, hvorledes man ved at kombinere det bedste af de to verdener, kan kompensere for de respektive mediers svagheder og udnytte deres styrker. Dorte vil ligeledes give indblik i, hvorledes såkaldt e-læsere – en slags elektroniske tavler konstrueret til netop læsning af bøger og aviser - kommer de hårdt trængte medier til undsætning. For et så lille sprogområde som det danske bliver denne håndsrækning helt afgørende.