• Få nemt info om foredragsholdere
  • Danmarks professionelle foredrag
  • Kontakt os nemt for information
Dy Plambeck
Forfatter, foredragsholder, Uddannet fra Forfatterskolen. Foredrag om forfatterskab


Forfatteroversigt Emneliste

Send feedback Har du oplevet denne forfatter? Fortæl os hvad du synes...

Dy Plambeck

Dy Plambeck blev født i 1980. Hun har udgivet tekster i forskellige antologier og tidsskrifter, og fik for alvor sit gennembrud som forfatter med digtsamlingen ”Buresø-fortællinger” i 2005. Dette værk medførte at Dy Plambeck fik tildelt Klaus Rifbjergs debutantpris for lyrik og Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium i 2006.

Dy Plambeck er blevet karakteriseret som én af den nye generations mest talentfulde og originale forfatter. Med sin bog nummer to, romanen ”Texas’ rose” (2008), slog hun for alvor sit navn fast som forfatter. Romanen fik bl.a. følgende anmeldelse med på vejen:

"Den er næsten øretæveindbydende vellykket: morsom og rørende (og aktivt usentimental), velskrevet og velkomponeret, Texas' rose, og læses i ét forslugent haps." - Lars Bukdahl, Weekendavisen

”Dy Plambeck skriver vidunderligt. Let, morsomt, underspillet, underfundigt og med dybeste alvor. (...)” - Mai Misfeldt, Berlingske Tidende.

Dy Plambeck har desuden udgivet børnebogen ”Drømmehøjen” (2008), skrevet radiospil og en operette.


Foredrag af Dy Plambeck

Gudfar

Med udgangspunkt i sin anmelderroste roman Gudfar tager Dy Plambeck emner som fællesskab og ensomhed, oprør og opgør under lup i fortællingen om mureren og bikeren Uffe, der får en kristen åbenbaring på et motorcykeltræf. Skal man kunne køre på motorcykel og kaste med brosten for at skrive en oprørsroman? Hvordan slipper man ud af ensomheden? Og hvad vil det sige at leve sit liv?

Dy Plambeck fortæller fra utraditionelle og humoristiske vinkler om arbejdet med Gudfar, om festgale bikere, fordrukne landsforrædere og kæmpende autonome. Om sin egen tid i Ungdomshuset i 90’erne. Om inspiration, skriveproces og sin kringlede vej til at blive forfatter.

Mere information om Dy Plambeck

 - 41,8 KB

 


 

Uddrag af anmeldelser af "Gudfar"

”Dy Plambeck skriver pissegodt!”
-Bjørn Bredal 7. maj i Politiken

Godt bud på årets roman!
- Frank Sebastian Hansen 8. maj i Ekstra Bladet

”Dy Plambecks roman Gudfar er en forrygende fortælling. Dy Plambeck har en helt særlig sans for det enorme overskud af besynderlige og rørende fortællinger. Det er 176 sider, som i den grad efterlader læseren med lyst til mere!”
- Mai Misfeldt 6. maj i Berlingske Tidende

”En yderst velskreven bog. Fuld af nerve og stilistisk intensitet, pakket tæt med sansninger og fakta, konkret, direkte og frem for alt kærlig. Kærlig i sin fordomsfrie og rummelige menneskeskildring.”
- Erik-Skyum-Nielsen 6. maj i Information

“Det er næsten for godt til at være sandt. Det er så ømt skrevet, det er så rørende på den gode måde og så overraskende, at jeg ikke har læst noget lignende i lang, lang tid. Romanen er portrætkunst af fineste karat.”- Lars Handesten 6. maj i Kristeligt Dagblad

“Dy Plambeck kan skrive med en blanding af poesi, humor og præcision, så sætningerne sætter sig som snapshots i bevidstheden.”
- Johanne Mygind 6. maj i Weekendavisen

“Plambecks beskrivelse af rockermiljøets love og regler og interne samvær er skarp og præcis, men også som så meget i denne roman underdrevet og kærligt-ironisk. Hun balancerer sprogligt fint mellem alvor og skælmeri.”
- Jens Henneberg 6. maj i Nordjyske Stiftstidende

”Dy Plambecks roman er en fornøjelse at læse. Dels fordi der er mange præcise beskrivelser. Dels fordi den fortæller en rammende historie. Det er til at blive i helt godt humør af.”
- Erik Svendsen 5. Maj i Jyllandsposten

Forespørg på foredrag med

Dy Plambeck

Navn:
E-mail:
Telefon:
Virksomhed/organisation:
Evt. dato/periode:
Afholdes i by:
Evt. kommentar:
Ja tak - jeg vil gerne modtage forfatterforedrags nyhedsbrev om nye foredragsholder, m.m.

Relaterede foredragsholdere:

Trisse Gejl

Trisse Gejl (1968) debuterede i 1995 med generationsromanen ’Hvor mælkebøtter gror’, og hun har side

Cæcilie Lassen

Cæcilie Lassen blev landskendt med ét, da hun som kun 16-årig i 1987 debuterede med romanen Simone o

Sofia Gravesen

Sofia Gravesen (1973) er vokset op i Göteborg. I 1997 flyttede hun til København, hvor hun i dag arb
Dudal Webdesign