35 12 12 99
  • Få nemt info om foredragsholdere
  • Danmarks professionelle foredrag
  • Kontakt os nemt for information

Erik Lindsø

Kulturjournalist, forfatter og foredragsholder. Foredrag om bl. a. kunst og kultur.
Erik Lindsø er forfatter, kulturjournalist, redaktør af ”Grænsen – magasin for mindretal, sprog og kultur” og en af landets mest efterspurgte fortællere og foredragsholdere. Eriks foredrag tager udgangspunkt i bl.a. litteratur, filosofi og hverdagens muntre historier, hvor han bruger humor som medicin, når han deler ud af morsomme, bevægende og livsnære historier, som han har samlet op i hverdagslivet.

En række af hans livsbetragtninger er udkommet i bøgerne ”Der er nu noget ved livet, man ikke finder andre steder” og ”Livet er i det mindste en historie værd – livsbetragtninger”, som han også inddrager i sine foredrag.

Erik har tidligere været højskoleforstander på Rønshoved Højskole, redaktør af Højskolebladet og programmedarbejder i Danmarks Radio.

Forespørg på foredrag med Erik Lindsø

Ja tak - jeg vil gerne modtage forfatterforedrags nyhedsbrev om nye foredragsholdere, m.m.

Foredrag af Erik Lindsø

Jeg bærer med smil mit smil

Humor som livgiver. "Humor er det, man ikke har, når man vil forklare, hvad det er,” siger Storm. P. Humor opstår i skæret af det ved livet, som ikke kan forklares, men som opleves, når vi lader os forbavse og overraske. I en tid, hvor det gælder om at have kompetencer, vil Erik Lindsø med foredraget styrke forbavselseskompetencer. ”Humoristen lider af utidig ildhu, mens den kedelige plages af rettidig omhu,” siger Erik Lindsø.

Foredraget er en rundrejse i smilets og humorens univers – et mentalt kurbad, der tager fra de livlige og giver til de kedelige. Undervejs møder vi bl.a. Storm P., Dirch Passer, Benny Andersen og Søren Kierkegaard.

Der er nu noget ved livet, man ikke finder andre steder

Livsbegejstrede betragtninger. ”Livet er en gave, og en gave pakker man ud”, mener Erik Lindsø.

I foredraget giver Erik Lindsø sit bud på, hvordan man finder det gode liv – i hverdagen, i digtene, i nærværet, i sangene, i stilheden, i fællesskabet med andre. Han opsøger sinds ro og sjæls dybde.
I foredraget er de der alle sammen: De langtidsskuffede, Mændene der er ”faldet lidt af på den”, Nedrakkerne, Levebrødspessimisterne, De alvorstunge og de livstrætte. Men heldigvis er de ikke alene. Foredraget rummer nemlig al den livsoptimisme, som ingen kan leve uden.

Livsglædens nødvendighed

Kunsten at være glædesspreder. ”Nogle skaber glæde, hvor de går – andre når de går,” mener Erik Lindsø. Det gælder om at høre til blandt de første! Foredraget handler om livsmod og den glæde ved livet, som man ikke kan leve uden. Livsmod kommer af det, man løbende får sat ind på sin glædeskonto. Danskerne er kåret som verdens lykkeligste folk. ”Men vi er det hver for sig,” lyder Eriks kommentar til denne kåring. ”Det var bedre, om vi kunne kåres som verdens gladeste folk. Der er nemlig forskel på lykken og glæden. Lykken smeder man til sig selv, glæden kommer ved at dele med andre”.

Foredraget er en litterær og filosofisk fortællende rundrejse i livsglædens univers.

Han døde af grin

En historie om Dirch Passer og den farlige humor. Dirch Passer døde af vores grin blot 54 år gammel. Den der kun får folk til at grine, ender med at føle sig selv til grin. Foredraget er den bevægende historie om en af Danmarks største komikere, der døde, fordi ingen ville tage ham alvorligt.

Generelt har vi en tendens til at tro, at humoristen er sjov, fordi han har en lettere gang på jorden end os andre. Men det forholder sig altid omvendt. Humor er kun sjov, når der er en stor alvor bag den. Derfor var Dirch Passer en stor humorist – faktisk en af de største. Vil man derfor forstå Dirch Passer, må man forstå alvoren i hans liv. Det var de mørke sider i ham, der gjorde ham i stand til at få os andre smile.

Hellere hearthuntet end headhuntet

Hvad er livskvalitet? ”Ved at leve livet erfares det – ved at elske livet forklares det”, hedder en af Erik Lindsøs replikker. På den ene side: Hvorfor er nogle mennesker livsfornægtere? Hvorfor siger nogle: Vil du være glad i dag, er det dit eget problem, der er nok at være ked af? På den anden side: Hvorfor er nogle mennesker ikke i tvivl om, at det at være til skaber livsglæde, livsmod, fylde, energi og livslyst? Hvorfor rakker nogle altid op, mens andre rakker ned? Hvorfor føler nogle livslede, livstræthed og livsfornægtelse, mens andre oplever selvindsigt, selvaccept, selvagtelse, selvrealisering og selvforståelse. To mænd på en bænk betragter en kendis, der går forbi, med følgende ordveksling mellem sig:
- Hvordan er han egentlig som menneske?
- Det ved jeg ikke – som sådan har jeg aldrig mødt ham.

Foredraget er muntre filosofiske og litterære betragtninger over en livskvalitet, der opstår, når andre møder én som det menneske, man er.

Et tørklæde kommer til byen

Muntre historier om det gode kulturmøde. ”Danskerne findes i mange modeller, og stadig kommer der nye til,” digter Ebbe Kløvedal Reich. For Erik Lindsø er en dansker et gadekryds, der siden oldtiden er blevet formet i mødet med det fremmede: ”Der er altid ankommet fremmede, der forstyrrer os og forandrer os. I landsbyen kom tilflytteren. I storbyen kom fremmedarbejderen. I den globale landsby kommer de mest uventede. Med jævne mellemrum må vi derfor minde hinanden om, hvem vi er, og hvorfor vi hører sammen. I disse år skal vi lære at høre sammen på nye måder.”

Erik har samlet på tankevækkende og morsomme historier om det gode kulturmøde, som han i foredraget bruger til at forklare, hvordan vi bliver bedre til at leve i en flerkulturel brydningstid.

Hist hvor vejen slår en bugt

Hvad vil det sige at være dansk? ”Danskerne er verdens mest beskedne folk. Også i den henseende overgår de alle andre,” siger Piet Hein. Formuleringen af danskheden og dansk identitet er sat til diskussion. Nogle mener, at indvandring og globalisering truer både den danske egenart og det danske sprog. Men er det rigtigt?

Vi hører ofte vendinger som ”de danske værdier” og ”det særlige danske”. Hvad dækker det over? Er det noget, der er truet? Hvordan har danskheden udviklet sig? Med tråde tilbage til 1864 giver foredraget giver et svar og en analyse af de sidste 30 års kamp for danskheden med et bud på, hvordan vi praktiserer en inkluderende, åben danskhed og ikke en ekskluderende, lukket danskhed til. Hvordan lærer vi, at rumme de andre uden at opgive os selv?

Erik Lindsø har som redaktør af ”Grænsen – magasin for mindretal, sprog og kultur” et indgående kendskab til udviklingen af dansk kultur og sprog.

Medierne og den halve sandhed

Et opgør med mediernes tilværelsesforståelse. Journalistikken kalder sig den fjerde magt - den dørvagt, der vil sikre, at den lovgivende, dømmende og udøvende magt ikke korrumperer, så vi ikke folkeligt bedrages og føres bag lyset. Men hvad sker der, når journalstik og medier selv korrumperer? Og hvordan hindrer vi, at det sker? Journalistik og medier er de senere år blevet sensationslystne, og letkøbt underholdning og show er det, der sælger aviser og programmer. ”Vi giver jo blot folk, hvad de vil have,” lyder det fra medieverdenen. ”Men medierne skal ikke give folket, hvad folket vil have?”

Foredraget forklarer de tendenser, der præger medierne – og den udvikling, vi står overfor. Hvilken mediedækning ønsker vi af det liv, vi lever?

Skynd dig langsomt

Selv med 12 ure i huset har vi ikke tid nok. ”Jo dårligere vi varetager den tid, vi har, desto mere vil vi mærkværdigvis have af den”. Når jeg kigger på uret, er det altid mig, der er bagefter!” Sådan lyder to replikker fra Erik Lindsø. I foredraget giver han et signalement af vores tids tid.

Foredraget handler om den moderne tidsopfattelse - om god tid, dårlig tid og samtid. ”Det bedste værn mod stress er at give tiden fylde,” siger Erik Lindsø, der mener, at vores opfattelse ag begrebet tid udtrykker vores livskvalitet. ”Det eneste man får ud af at ligge i livets overhalingsbane er, at man når hurtigere frem til endemålet,” forklarer Erik Lindsø, der mener, at vi står på tærsklen til en epoke, hvor vi efterspørger god tid og stilhed – og spildtid kan gå hen og blive et plusord. Som Saint-Exupéry siger i ”Den lille prins”: ”Det er den tid, du spilder på din rose, der gør den værdifuld for dig.”

Til fælles bedste

Grundtvigs betydning i dag. ”Hvis vi ikke er forankrede, tør vi ikke forandre. Grundtvig er forankringens mester, og derfor er han aktuel som aldrig før. Vi lever jo i en tid, hvor forandringsparathed er en spidskompetence,” forklarer Erik Lindsø. Hvorfor har det grundtvigske kernebegreb om livsoplysning betydning i dag? Erik giver svaret ved at aktualisere Grundtvig ind i en moderne dagsorden med 1) kulturmøde og globalisering og 2) demokratisk underskud og medielede. Åndskræfterne er for Grundtvig de kræfter, der findes i tro, digtning, musik og kunst, og som forklares på hjertesproget. ”Kigger man på politik og medier, er ingen i tvivl om, at åndskræfterne er lidt af en mangelvare. Det overfladiske råder. Det gør heller ikke noget – bare det ikke stikker for dybt! Grundtvig hjælper os til at stikke et spadestik dybere,” siger Erik.

Nytten ved det unyttige

Folkeoplysningens nødvendighed. ”Fordi Danmark bliver fattigere, behøver vi jo blive dummere,” var Frederik 6.’s motto. Vi har en tradition for folkelig oplysning, som er en væsentlig side af dansk folkestyre og dansk demokratiopfattelse. "Oplysning være skal vor lyst er det så kun om sivet, men først og sidst med folkerøst oplysningen om livet (Grundtvig).
Folkelig oplysning er oplysning fra folket til magthaverne, ikke omvendt. Folkelig oplysning trives fortsat i det skjulte rundt om i det danske landskab. Men traditionen er ved politisk at blive sat overstyr. Samfundsdebatten reduceres til et anliggende mellem medier, politikere og professionelle meningsdannere. Hvad mener vi, når vi siger folkeoplysning? Foredraget redegør for hovedbegreberne i den folkelige oplysning med et bud på folkeoplysningens rolle og placering i kulturmøde og globalisering.

Livet er i det mindste en historie værd

Kunsten at fortælle livet. Om livsfortællinger. Storm P. blev en gang spurgt, da han stod og malede et portræt: ”Kan du ikke male mennesker, så de ligner?” Storm P. svarede: ”Jo - men nænner jeg ikke.” Sådan er det med historier: De vil os det godt. En historie er aldrig så slem som virkeligheden. Erik Lindsøs speciale er livshistorier, og han har i mange år undervist i, hvordan man anvender sit eget liv til fortælling. ”Det er vigtigt, at vi får vores personlige historie med os. Det er nemlig i fortællingen, vi får livet til at ende godt,” siger Erik – og uddyber: ”Historien om livet er aldrig så slem som virkeligheden - den bærer verdens formildelse i sig – den er trøstende.”

Der er i disse år en eksplosiv interesse for erindringer og biografier. Vi læser om andres liv for heri at spejle vores eget. Historier knytter sammen og skaber forbindelser. Foredraget giver muntre og alvorlige eksempler på livsfortællinger.

Højskolesangbogen – fortælling og sang

Det er lettest at holde et folk i skak, som slet ingen sange har. Højskolesangbogen er en bragende succes, der på fem år er solgt i en halv million eksemplarer. ”Ingen andre lande har så mange sange, som danskerne. Det er danskerne, der opfandt fællessangen. Sangen er ganske enkelt Danmarks væsentligste bidrag til verdenskulturen,” siger Erik Lindsø. ”Vi bruger sangene som et poetisk-musikalsk supplement - en lyrisk kommentar - til skildringen af vores fælles liv. Poesien kommer af det, vi har på hjerte - det vi ønsker, tror og håber på - alt det, der skal mod til. Når vi synger poesien, deler vi det største i livet med hinanden,” forklarer Erik.

Foredraget kombinerer fællessang og fortælling. Nye og gamle sange og melodier præsenteres med gode historier.

De levendes land

En poetisk-musikalsk fortælling om Grundtvig. ”Mit land, siger livet, er himmel og jord, hvor kærlighed bor”. En fortælling i ord og toner om den poetiske Grundtvig. Erik Lindsø optræder sammen med den professionelle blokfløjtenist Pia Sonning Dahl. Erik fortæller, og Pia indrammer historien med stemningsfulde toner fra forskellige blokfløjter. Sammen fortæller de med ord, toner og fællessang en både smuk, sjov og bevægende historie om den poetiske Grundtvig.
Grundtvig var verdensmester i sangskrivning. Ingen har skrevet flere salmer og sange end ham. For Grundtvig var det vigtigere at have noget på hjerte end noget på hjerne. Han advarede imod at lade ”hjertet overstemmes af hjernespind hos mænd”. Poesien er hjertesproget, og kun på det sprog kan man udtrykke, hvad der betyder mest. Derfor er Grundtvigs tanker om hjem og skole, folk og folkelighed, politik og samfund, kirke og kristendom ofte udtrykt i digte og på vers, der kan synges.

Forestillingen var 2 x 40 minutter.

De sidste vidner

Krig og kærlighed. Beretninger fra Østfronten. Hans Detlef var med i slaget om Stalingrad. Broren Peter mistede en arm og et ben i slaget ved Sevastopol. En russisk soldat redede hans liv, og to fjender blev venner for livet. Peter og Hans Detlef har i dag rundet de 90 og har begge fejret krondiamantbryllup. Kun kærlighed kan vinde en krig, siger de. Det danske mindretal i Sydslesvig blev tvunget til at kæmpe i to verdenskrige for en krigsmagt, de intet følte for. Niels mistede to brødre i de allersidste dage under Første Verdenskrig. Erhard knuste med vilje sin højre arm i en skruetvinge for at slippe for at sidde ved bombeudløseren ved Hitlers bombardement over Polen i 1939. Karl blev som 15-årig tvunget ind i SS Jugend og var som stor dreng med i slaget ved Arnhem.

Erik Lindsø har lavet interviews med nogle af de sidste sønderjyder, der var med ved fronten på tysk siden i Første og Anden Verdenskrig. Interviewene er blevet til en stærk og bevægende skæbnefortælling om krig og kærlighed og modet til at leve på trods.

Det overfladiske må ikke stikke for dybt

En historie om Søren Kierkegaard. I 2013 fejrer vi 200-året for Søren Kierkegaard (1813-1855). I den anledning er Erik Lindsø på farten med en tankevækkende og morsom historie om Søren Kierkegaards forunderlige liv. ”Livet er en gåde, løsningen står på bagsiden”, er Erik Lindsøs indgangsreplik til Søren Kierkegaards liv og tankeunivers.
”I en Storm P.-flue siger den ene: ’Jeg er ude af mig selv’. Den anden svarer: ’Så ring, når du kommer hjem’. Den flue er meget kierkegaardsk. Hos Kierkegaard handler det om at finde hjem til sig selv – at vælge sig selv, som den man er”, forklarer Erik videre.

”Kierkegaard gør op med de fortravlede hastværkere – dem, der lever i livets overhalingsbane, og om hvem det eneste, man kan sige, er, at de når hurtigere frem til endestationen. Kierkegaard vil have os til at gøre holdt ved liljen på marken og fuglen under himlen – der, hvor vi kan finde sinds ro og sjæls dybde”, lyder det fra Erik. ”Søren Kierkegaard blev kun 42 år, men han efterlod sig et værk, som tager mere end et langt liv at tænke og skrive. Hans liv er simpelthen en historie værd”, siger Erik.

Livet er svært, men matematik er sværere

Om Storm P. og fluernes livssyn. ”Jeg er ikke nogen særlig morsom mand, men når jeg ser ud over livet, så bliver dét morsom,” lød svaret fra Storm P., da han en dag blev spurgt, hvordan det var at være en morsom mand. Foredraget er en historie om Storm P., hans humor og livssyn, som det kommer til udtryk i de over 3.000 fluer, han producerede fra 1939 til1949. ”Havde Storm P. været barn i dag, var der givet blevet stillet et par diagnoser på ham, og han var blevet vaccineret mod at have ild i røven,” siger Erik Lindsø, der mener, at styrken ved Storm P. er, at han aldrig blev voksen. Han så verden i børnehøjde. ”Hvad vil du være, når du bliver stor, min lille ven?”. ”Det ved jeg ikke - jeg vil først se, hvor stor jeg bliver”. I foredraget kommer vi tæt på Storm P's liv og hans liv med fluerne - de sociale fluer, de filosofiske fluer, de oprørske fluer, de groteske fluer. ”Man er kun et menneske!”. ”Men synes du ikke, det er rigeligt?”

Foredraget øser hjertevarmt af en stor viden om og kærlighed til Storm P. som humorist og skæv eksistens.

Det flimrer for mit livssyn. Benny Andersens lyrik

En generøs verdensborger i Danmark. Benny Andersens er en skarpsindig iagttager af livet i Danmark, og Erik Lindsø er en skarpsindig Benny Andersen-læser. I over 50 år har Benny Andersen påvirket os gennem sin digtning – med et smil på læben. Benny Andersen er aldrig nedladende, men altid opladende. Han rakker aldrig ned, han rakker altid op. Han kalder Rosalina for en livsfordobler og siger om hende: ”Du er det modsatte af en splint. En splint gør ondt et enkelt sted, du gør godt over det hele”. Mens de fleste holder døren på klem, tager Benny Andersen hele døren af venter nat og dag. En tilhører sagde til ham: ”Det er utroligt, som du kan ryste digte ud af ærmet”. Benny Andersen svarede: ”Du skulle vide, hvor mange ærmer jeg har slidt op.”
Benny Andersen er en sprogfornyr. Benny Andersen er en øjenåbner. En unik sprogsans blandet med en hjertevarm humor har givet ham en poetisk særstatus, og nogle kalder ham nationalskjald.

Foredraget går på opdagelse i Benny Andersens digte og sange – og nogle af sangene synges.

Helt eventyrligt

H.C. Andersens eventyr oplivet i fortælling. H.C. Andersens eventyr oplivet i fortælling. ”Se så! Nu begynder vi. Når vi er ved enden af historien, ved vi mere, end vi nu vide.” Sådan lyder H.C. Andersens anslag i eventyret om Snedronningen. I første udgave af H.C. Andersens eventyr stod der på titelbladet: ”Eventyr fortalt for børn”. H.C. Andersen ville have, at eventyrene skulle fortælles – ikke læses. Det var først, da borgerskabet og anmelderne mente, at det var finere at læse end at fortælle, at han strøg fortællingen. Men Andersen vidste, at eventyr gør sig bedst som fortælling.

Erik Lindsø demonstrerer, at eventyrdigteren har ret. Efter en kort introduktion til H.C. Andersen og hans eventyr fortælles en håndfuld eventyr iklædt moderne tolkninger undervejs.
”Med tro og tvivl, nåde og kærlighed, samvittighed og selvforståelse rækker de gamle eventyr ud efter os med ny klarhed og ny dybde,” siger Erik.

På sporet af en flygtning, der krydsede sit spor

En historie om Aksel Sandemoses liv og digtning. ”Kampen mod dumheden bliver ikke afskaffet næste fredag. Dertil er der for mange spekulanter i menneskets angst.” (Aksel Sandemose).
Han havde fantaseret om at brænde byen af. Hele byen. Benzin på. Han var ikke nogen gnier i sine hævndrømme. Man da hævnen kom, var den med ord i en bog - og med en grusom langtidsvirkning. Han blev bandlyst fra sin fødeby, men vendte alligevel tilbage kort før sin død til forsoning og klapsalver. Byen hedder Nykøbing Mors. I 1933 tog han byens navn fra den og gav den et nyt. Han kaldte den Jante - slangudtrykket for en sølle mønt af laveste værdi. I Jante fødtes ti bud, og alle kender i søvne byens første bud: Du skal ikke tro, du er noget. Aksel Sandemose har om nogen undersøgt og kortlagt årsagerne til, at vi handler, som vi gør - med livet som indsats. Derfor var der kun to ting værd at skrive om: mord og kærlighed.

I foredraget fortæller Erik Lindsø historien om Aksel Sandemose og Jante - om det mord, vi kan komme til at begå mod hinanden og os selv.

Har du fortalt dit barn en historie i dag?

Fortællingens betydning for børns udvikling. ”Børn skal lære at få et medmenneske inden i sig selv – ikke et modmenneske. Det er, hvad al opdragelse handler om,” siger Erik Lindsø.

Foredraget handler om den betydning historier og fortælling har for børns udvikling: Eventyr, myter, sagn og børnelitteratur, men også de historier voksne kan fortælle fra eget liv. Børn har en uforlignelig evne til at opholde sig i historier. Både historier, de hører, og historier, de selv laver. ”Min 4-årige søn sad en dag stille under bordet: ”Er der noget galt?” spurgte jeg – og han svarede: ”Ti stille, jeg sidder midt i en historie,” fortæller Erik. Børn lærer verden at kende gennem de historier, de hører. Derfor er fortællingen den mest eminente måde, hvorpå store følelser og etik kan læres og formidles: Kærlighed, tro, håb, tillid, omsorg, stolthed, glæde, forundring, åbenhed. Det er gennem fortællingen børn får grundlagt bevidstheden om en bæredygtig livsorientering. Foredraget kommer med konkrete eksempler på, hvilke historier, der skal fortælles.

Der kan ikke bankes noget som helst ind i børn

Men der kan klappes uendeligt meget ud af dem. En dreng på fem år har været til sit livs første bryllup, og han sidder og fortæller til sin bedstemor, som ikke har været med – lige så begejstret som en femårig kan fortælle – om brudekjolen, blomsterne, maden, musikken, gaverne, gæsterne, alt det hele. Bedstemoren vil sikre sig, at barnet nu også har forstået, hvad et bryllup handler om, når det foregår i kirken. ”Hørte du så også, hvad præsten sagde til dem, da de stod oppe ved alteret og gav hinanden ringene på?”. ”Ja, han sagde, at de skulle elske hinanden til den ene af dem døde af det.”

Børn fanger tidligt i livet, at nogle ord er større end andre ord, og at ord kan rumme noget, der er så dramatisk stort, at det giver os skæbne. Ordet kærlighed er et af dem. Når børn opdager sproget, opdager de verden. Når børn sætter sprog på verden, opdager de voksne verden på ny. En ældre herre står sammen med en dreng, og de har flg. ordveksling: ”Hvad vil du så være, når du bliver stor?”. ”Det ved jeg ikke – jeg vil først se, hvor stor jeg bli’r.”

I foredraget slår Erik Lindsø et slag for vigtigheden af at forældre, familie, pædagoger og lærere både tilskynder børn til at fortælle og lærer at lytte til deres historier. Det beriger alle parter!

Lukket på grund af ombygning

At overleve med en teenager i huset. Portræt af en ungdomskultur. At overleve med en teenager i huset. Portræt af en ungdomskultur. ”Børn vil ganske enkelt ikke ligne deres forældre. Nogle forældre bruger de bedste år af deres liv på forgæves at ville ændre den naturlov,” lyder en replik fra Erik Lindsø. Der laves undersøgelser som aldrig før af børn og unge. Og aldrig har vi haft sværere ved at forstå dem. Hvorfor? Med udgangspunkt i aktuel forskning og historier samlet op undervejs tegner Erik Lindsø i foredraget et portræt af Bamse og Kylling-generationen, skilsmissegenerationen, samplergenerationen, de mest portrætterede nogensinde, de ironiske, de ypperligste forbrugere, dem med eget værelse fuldt udstyret og koblet op til hele verden.
Kært barn har mange navne. Børn i dag mangler kun én ting, viser en stor undersøgelse: Mere forældrekontakt. Og skulle nogen være i tvivl: Mor er den bedste i verden. Børn i dag vokser op i en periode, hvor forældrenes penge til privatforbrug er fordoblet på 20 år. Samtidig vokser op i en periode, der er gået fra fællesskab til individualisering. Vi opdrager dem derfor til, at det vigtigste i livet er deres eget projekt. Hvad betyder det for deres samfundssyn og for det samfund, de skal skabe?

I skolen sagde de, vi ikke blev til noget særligt

Men vi snød dem! Der er fokus på de unge, der ikke er som de fleste - dem, der ikke tager der uddannelse til tiden og hurtigt nok - dem, der fjumrer og går omveje. Man kalder dem marginaliserede og for et samfundsproblem, og vi uddanner en hær af vejledere til at ensrette dem. ”Men nogle af de unge har taget ophold i marginalen, fordi de er for kloge til at være blandt de regelrette”, siger Erik Lindsø, der har omdøbt ’marginalen’ til ’reservatet for frugtbare galninge’. I dag tror vi, at børn skal lære det hele i skolen, og vi frelser os i troen på, at de kan uddanne sig til resten. Uddannelse er svaret på alting, siger politikerne. Men hvad er egentlig spørgsmålet til det svar? Det et dumt og ansvarsløst samfund, der kun satser på individuel uddannelse. Vi har brug for originaler og skæve eksistenser, det anderledes og det ubegribelige.

Erik har samlet historier om unge, som ingen troede på, men som i dag gør en forskel.

Fri skole – fri til hvad

Et dansk dannelsesideal. Et foredrag om de frie skoler i Danmark – tradition og fornyelse. ”Det gælder om, vi hjælpes til at se med egne øjne, og ret forstå, hvad tiden vil men ikke tro dens løgne”. (C. Hostrup, 1892. Nr. 183 i Højskolesangbogen). Friheden bærer ansvaret i sig: Vi skal følge med tiden, uden at flyde med strømmen. Derfor er en fri skole en forpligtelse på værdier, som man vil kæmpe for – uanset tidsånden. Derfor siger vi også, at ”vi holder skole”. Vi holder om, holder ud, holder ved, holder fast, holder af – vores skole. ”Vi” er bagland, skolekreds, bestyrelse og ansatte. Skolekredsen slår kreds om skolen, og en skole er ikke stærkere end det svageste led i kredsen. Vi tror i dag, at børn skal lære det hele i skolen. Men de skal også lære ”noget andet” – som danner dem og gør dem til borgere. Det er de frie skolers unikke mulighed og største forpligtelse. Specielt i en tid, hvor dette ”andet” ikke indskrives i undervisningsplaner og ikke udløser taxameter og puljemidler.

Den grundtvigske tradition rummer en modstrøm i sig. En fri skole skal være til både gavn og fornøjelse. Som Grundtvig siger det: ”Det er undervisningens opgave på en værdig måde at more det danske folk. De vrantne skolemestre må aldeles forsvinde og erstattes af muntre fætre, der lade som de logre med halen, men i grunden er meget alvorlige”.

Relaterede foredragsholdere

Disse foredragsholdere tilbyder foredrag, som minder om de foredrag, som Erik Lindsø holder.

Der er ingen relaterede foredragsholdere.

Har du spørgsmål? Stil dem her:


Kunderne udtaler:

”Vi er meget tilfredse og vil gerne benytte jer en anden gang.”

Maria Lindahl Strøm - Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm

”En fin service med aftaler der kørte som på en snor.”

Carsten Gaulshøj - Udviklingscenter Esbjerg

”Jeg er tilfreds med den måde service der har været ifm. med arrangering af foredraget, nemt og let at få arrangeret, uden problemer.”

Preben Schunck - Københavns Fængsler - Afdeling 1

"Dygtige, hjælpsomme og kompetente"

Anne-Grethe Rosted - Faxe Kommunes Biblioteker

”Forfatterforedrag har leveret en god service i forbindelse med bookning af foredraget.”

Inge Huus - Svendborg Erhvervsskole

”Der har været en meget fin dialog med jer, det gælder både op til selve bookning af foredraget og den efterfølgende kontakt med Ole vedrørende praktiske spørgsmål.”

Birgitte Bock - Region Hovedstadens Apotek

Kontakt forfatterforedrag

Forfatterforedrag  ・  Vestergade 63, 3. sal  ・  5000 Odense  ・  tlf: 35 12 12 99  ・  info@forfatterforedrag.dk

Book foredrag og foredragsholdere