Gregers Dirckinck-Holmfeld

Er der nogen mening i det? Kan vi lære noget af historien? Vel kan vi det! Men vi har i 70′erne og 80′erne haft en tid, hvor det blev populært at mene, at historien var noget, vi skulle lægge bag os. Skolerne droppede meget af historieundervisningen. Vi skulle se fremad. Men dermed gik vi glip af en hel masse. Gregers belyser med talrige eksempler, hvor stort et udbytte han selv har haft af at kende historien, og hvor meget hans egne børn er gået glip af i deres undervisning. Alt, hvad han selv har skrevet af historie, tager udgangspunkt i hans egen historiske bevidsthed. Bl.a. ‘Den nye Danmarkskrønike’, der handler om tiden efter 1972 - en periode, som hans publikum ved foredragene kan genkende og identificere sig med, fordi det er deres egen tid.

Og at man er klog på en hel masse. Det skal fænge. Og hvordan gør det dét? En af nøglerne til god journalistik - og skrivekunst i det hele taget - er, at man fortæller. Det kan gøres på mange måder. Med anekdoter, personlige beretninger, eksempler, der kaster lys over det emne, der er på programmet. Foredraget analyser nogle af de brugbare metoder. Og hvordan sker dét? Selvfølgelig gennem konkrete fortællinger! For også foredrag er bedst, når de rummer fortællinger.

Fordi han gjorde København til en storby. Fordi han byggede Rosenborg, Børsen, Rundetårn og en masse andet. Fordi han var så farverig. Fordi han er den konge, der har regeret længst i Danmark: 60 år! Fordi han blev far til ca. 24 børn med mindst fem forskellige kvinder. Fordi han var en helvedeshund, der sejlede sit skib nord om Nordkap. Fordi han mistede det ene øje i et søslag. Fordi han ville gøre Danmark til en stormagt, men endte med at ruinere landet. Ingen konge er morsommere og mere interessant at tale om. Og høre om.

Over den aften, hvor han som medlem af Københavns Drengekor i det sidste år af Besættelsen sang med i ‘Requiem’ i det gamle Odd Fellow Palæ. Og over den dag, da han som 20-årig gik til optagelsesprøve på Operaskolen og sang Don Octavios store, hundesvære arie i B-dur fra ‘Don Juan’ - uden at overbevise dommerne om, at de havde fundet en ny stjernetenor. Og frem til hans tid som musik- og teaterkritiker, hvor Mozart har været et grundtema. Foredraget er en fortælling om et langt liv med musik.

Han har tilbragt mere end tyve år som studievært i DR. Først kom de kontroversielle ‘Hva mæ kulturen’-udsendelser i 70′erne. Senere (sammen med ‘Gorm’) skabte han furore med de slagkraftige ‘Kanal 22′ og ‘Lørdagskanalen’, der blev et gennembrud for den moderne tv-blanding af underholdning og journalistik. Og både før og efter monopolbruddet i 1988 havde han bred folkelig succes med sine 27 ‘Her er dit liv’-programmer - de programmer, hans foredragspublikum ofte appellerer til ham om at fortælle løs om. Om kidnapningerne af hovedpersonerne og de overraskende møder mellem mennesker. Og de omhyggelige forberedelser: For hvad nu, hvis folk sagde nej? Det var tv uden sikkerhedsnet. Senest fik han skabt røre omkring ‘Dilemma’-programmerne, de dramatiske debatspil, som han lavede i samarbejde med Bjørn Erichsen.

Med nye boligkvarterer, bademuligheder, monumentale byggerier som Operaen og det nye kongelige skuespilhus, nye færger, nye broer. En, to eller tre timers bådtur (overdækket, hvis vejret er til dét!) gennem havnen, hvor man kan have bajerne, hvidvinen og sandwicherne med. En fantastisk oplevelse. Både for københavnere, der får et nyt blik på deres by, og provinsboere, der vil lære hovedstaden rigtig at kende. Gregers kan fortiden og arkitekturen og fortæller om helt personlige oplevelser og erfaringer med byen. Han gør det lige godt på dansk og engelsk.

Begge skrevet af Gregers i samarbejde med hans kone, forfatteren Grethe Dirckinck-Holmfeld, som også medvirker i lysbilledforedraget. Foredraget er som en vandring gennem det indre København med øjnene åbne for detaljer, som mange ikke har opdaget. Byen og dens historie bliver levende - som regel med mange kommentarer fra tilhørerne, der selv sidder med iagttagelser og erindringer om byens krinkelkroge og finurligheder.

Et blad, forhadt af nogle, elsket af andre. Han fortæller om store personligheder, der har været knyttet til Ekstra Bladet: F.eks. den sagnomspundne chefredaktør Frejlif Olsen, der kom fire måneder i Vestre Fængsel for at skrive, at Sjællands biskop var fuld af løgn. Men også Storm P., Carl Th. Dreyer, Poul Henningsen, Otto Gelsted, Ole Cavling, Ole Vinding, Thorkild Hansen, Henrik Stangerup, Victor Andreasen, Poul Borum og mange flere, der har præget bladet. Det er 100 års danmarkshistorie set igennem Ekstra Bladets øjne. Og 100 års bladhistorie set i lyset af danmarkshistorien.

Netop på den tid var han knyttet til Ekstra Bladet, hvor han med ubændig kraft udviklede sin journalistik og skrivetalent gennem knap to hundrede artikler. De handlede om alt fra byudvikling, trafik og film til kolonihaver, mode, kunstindustri og så kæphesten: De elendige forhold omkring Københavns havn, anlæggelsen af Sydhavnen og den umulige broforbindelse til Amager. Intet var ham fremmed. Og angrebslysten var utæmmelig. Over for byens styre, over for det traditionelle kunsthåndværk og den stagnerede arkitektur. Det var funktionalismens gennembrud, som var hans mål. Et næsten helt overset kapitel i PHs historie.