Hanne Fabricius

Hvor kom købmændene fra?

Hvorfor hed Strøget Tyskemannegade? Er birkesfranskbrødet i virkeligheden dansk? Hvordan fik Købmagergade sit navn? Er det slagtere eller købmænd, der står bag navnet? Hvordan var kvindernes erhvervsmæssige stilling i middelalderen? Hvor tit tog man bad? Støbte man kanoner i kirkerne? Og hvor lå byens offentlige lokummer? Foredraget slutter med slagternes vandring inde fra middelalderbyen i 1577 og ud på Vesterbro.

Vi hører om Skt. Klare Kloster, der gav navn til Klareboderne, om Mønten, hvis navn er bevaret i Gammel Mønt og Møntergade, om Torben Oxe, som blev henrettet på Sankt Gertruds Kirkegård, efter at han var blevet dømt for at have forgivet Dyveke med forgiftede kirsebær. Om de skumle gader og gyder som Didrik Badskjærs Gang, Holmensgade, Wismars Gang, Peder Madsens Gang og Pistolstræde, hvor de lette damer og værtshuslivet florerede til langt op i 1900-tallet.

Hvem boede i byens gader? Boede skomagerne i én gade, slagterne i en anden og bagerne i en tredje? Hvad er en rebslager, en plattenslager, en kålkone, en perlestikker og en bartskærer? Vi hører om byens mange rådhuse og torve. Om drikkekældrene og byens herberger. Om befæstningen, om borgen, skibsværftet på Bremerholm og bebyggelsen uden for voldene.

Vi mødes foran Børsen og høre om datidens største varebørs, om husrækken ”De Syv Søstre”, der indtil 1901 lå foran Knippelsbro og går herefter over den gamle dæmning og bro til Christianshavn. Her går vi gennem Strandgade og kikker på gamle bygninger og kikker vi på gamle bygninger, baggårde og svalegange.

Hanne Fabricius fortæller om byens to store brande i 1728 og 1795, der lagde store dele af byen øde. Vi møder islændingen Jon Olafsson, der var bøsseskytte på Tøjhuset under Christian den 4, og hører om den kongelige vingård, hvor fra Kong Hans fik sine vindruer. Langs den gamle havnekaj fortælles om badstuerne, havnelivet, de jødiske synagoger fra 1700-årene og Kompagnihuset, i hvis have man skød papegøjen indtil 1685.

Vi hører om Christian 4.s skipperboder for Holmens faste stok fra 1614 og ser Bremerholms gamle ankersmedje, der i 1619 blev indviet som Holmens Kirke, og resterne af den lange gule reberbane og Sejlhuset - alle bygninger fra sidste halvdel af 1500-tallet. Vi slutter i Nyhavn ved de gamle 1600-tals huse.

Vi hører historier fra da byens kvæg gik og græssede på Vesterbro, om Pesthuset, slagterne, værtshuslivet og den stinkende Rosenå, der i dag ligger i rør under Istedgade. Om Ellehammer, der opfandt sin flyvemaskine i en af Istedgades baggårde, om Liva Weel, der voksede op oven på Jernstangen, om krigen folkeopstanden i 1944 og om den stinkende Rosenå, der i dag ligger i rør under Istedgade og Abel Cathrines Gade.

I kølvandet på slagterne fulgte en masse erhverv som værtshusene. For her drak man lidkøb efter endt handel på Trommesalens kvægtorv. Dette blev startskuddet til, at Vesterbro udviklede sig til et forlystelsernes paradis. Omkring år 1800 var der så mange værtshuse på Vesterbro, at de nærmest lå side om side og ofte slået sammen med en slagtergård. Vi hører om gæstgiverne, forlystelseshaverne, ølhallerne, danse- og, sangerindesalonerne, varieteerne, de skumle knejper og selvfølgelig prostitutionen.

Vi hører om pesthuset, møllerne, slagtergårdene, Trommesalen, værtshusene, retterstedet og Københavns banegård. I 1800-årerne tog udbygningen af Vesterbro fart. Årsagerne var flytningen af den militære demarkationslinje i 1852, sløjfningen af portene i 1856 og industrialiseringen med den massive indvandring fra land til by.