|
Hans Mortensen
Redaktør, journalist, forfatter og foredragsholder. Foredrag om politik og Christiansborg
Forfatteroversigt
Emneliste
Send feedback
Har du oplevet denne forfatter? Fortæl os hvad du synes...
|
Hans Mortensen
Hans Mortensen (f.1958) blev uddannet journalist i 1989 og har været fast Christiansborg-reporter siden 1995. Først som journalist og siden som politisk redaktør på Ekstra Bladet. Siden 2002 som journalist på Weekendavisen. Han er hyppigt anvendt som kommentator og analytiker i TV og radio.
Hans Mortensen har udgivet bøgerne:
De Fantastiske Fire (2005) - om de fire socialdemokrater Ritt Bjerregaard, Mogens Lykketoft, Poul Nyrup Rasmussen og Svend Auken.
Tid til forvandling (2008) – om Venstres modernisering og partiets vej til magten.
Og været redaktør af bogen ”Helt forsvarligt” (2009) om Danmarks forsvars og sikkerhedspolitik
Foredrag af Hans Mortensen
Magtens korridorerHvad sker der bag Christiansborgs tykke mure? Få en førstehåndsberetning om, hvad der rører sig i regeringen og i oppositionen. Om de seneste politiske rævekager. Hvilke partier er på vej op og hvilke går mod trange tider?
En aktuel frontberetning fra en journalist, der har fulgt spillet i mange år.
Venstres vej til magtenI 2001 skete et afgørende skifte, da VKO-blokken kom til magten. Det ændrede spilleregler og indhold i dansk politik.
Få en beskrivelse af den modernisering, som Venstre gennemgik fra at være et skrumpende bondeparti til at blive landets største og dermed en udfordrer af den socialdemokratiske førstefødselsret til magten. Fra de fantastiske fire til ThorningHvordan de fire stærke socialdemokrater Poul Nyrup, Svend Auken, Mogens Lykketoft og Ritt Bjerregaard dominerede Socialdemokratiet i en menneskealder. Deres styrker og svagheder og især om de problemer de overlod til efterfølgerne. Er Socialdemokratiets storhedstid for altid forbi eller er der en mulighed for come back? Hvad kan man i den forbindelse lære af Venstres vej til magten?
Den røde tråd- SF og vejen til magten.
Det har taget Socialistisk Folkeparti lidt over et halvt århundrede at komme i regeringen - fra partiets stiftelse i 1959 og frem til valget i 2011. Undervejs har partiet flere gange været splittet og balanceret på afgrundens rand.
Hans Mortensen er forfatter til den nye bog "Den røde tråd", som handler om SFs dramatiske vej til magten.
I foredraget beretter Hans Mortensen om alt helt fra det unge SF, som var præget af blodige opgør drevet af splittelsen mellem Øst og Vest, kombineret med gammelt nag og personlige modsætninger og frem til i dag, hvor partiet for første gang nogensinde er kommet i regering.
|
Relaterede foredragsholdere:
|