|
Helge Kvam
(Foto: Jakob Dall). Journalist og kommunikationsrådgiver. Foredrag om alkoholmisbrug.
Forfatteroversigt
Emneliste
Send feedback
Har du oplevet denne forfatter? Fortæl os hvad du synes...
|
Helge Kvam
Helge Kvam er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1992. I dag er han indehaver af sin egen kommunikationsvirksomhed. Helge har arbejdet 11 år i Røde Kors dels i Danmark og dels i Afghanistan, Etiopien, Israel/Palæstina og i organisationens hovedsæde i Genève i Schweiz. I seks år var han pressechef i Dansk Røde Kors med base i København. I forbindelse med sit arbejde i Røde Kors har Helge Kvam holdt en række foredrag fra verdens brændpunkter.
Han har løbende undervist på medietræning-kurser, på UPDATE – Center for Journalistisk Kompetenceudvikling og er tilknyttet Roskilde Universitet som ekstern lektor i journalistisk formidling.
Hans bog ”Flasken var vigtigere end mig” udkommer på forlaget Frydenlund den 28. november 2011.
Foredrag af Helge Kvam
Barn af en alkoholiker”Mit barndomshjem var et hus, jeg ikke havde lyst til at komme hjem til.”
Sådan siger én af de ti voksne børn af alkoholikere, der er interviewet i bogen ”Flasken var vigtigere end mig”. Den udkommer på forlaget Frydenlund den 28. november 2011.
Foredraget handler dels om Helge Kvams egen historie om at være søn af en alkoholisk far, og dels om hans arbejde med bogen.
Fortællingerne i bogen er hver især et vidnesbyrd om, at det nytter at bryde tabuet og sætte ord på konsekvenserne af en ofte kaotisk barndom. Det er et tabu, der tit rækker langt ind i de enkelte familier, hvor far eller mors misbrug ikke er noget, man snakker om. Derfor må mange børn klare problemerne selv, og det påvirker dem langt ind i deres voksne tilværelse.
Sundhedsstyrelsen skønner, at der er 632.000 mennesker i Danmark, der er vokset op – eller lige nu vokser op - i en familie med alkohol-problemer. På trods af det høje tal har mange en fornemmelse af at være anderledes og alene med deres opvækst. Den følelse har åbenlyst ikke noget hold i virkeligheden. Men den er reel og vil være der lige så længe, det ikke er noget, vi taler om.
Helge Kvams budskab er, at vi skal turde tale mere åbent om alkoholproblemer og ikke mindst blive bedre til at hjælpe dem, der i dag vokser op i familier til alkoholproblemer.
Tavsheden er ikke til børnenes bedste.
Mere information om Helge Kvam
|
Relaterede foredragsholdere:
|