Jan Larsen
Analytiker, korrespondent og reporter. Foredrag om Kina
Jan Larsen
Jan Larsen blev i 2005 udstationeret som DRs første korrespondent i Kina og har i næsten seks år rejst landet tyndt. Med sine alsidige reportager til radio og TV har han formået at give et indtryk af livet i et moderne Kina - og er især blevet kendt for sin evne til at komme bag om facaden.
Men han er også en skarp analytiker af den politiske og økonomiske udvikling i den kommende supermagt - og leverer et illustreret foredrag der kan skabe oplevelse, indsigt og debat om Kina.
Foredrag af Jan Larsen
Kineserne kommer...
Kina har voksende betydning for verden og også danskernes hverdag. Men det kan være svært at få indsigt i det daglige liv og beslutningsprocesserne i den nye supermagt. Kineserne bliver rigere og får mere magt. Men trods økonomiske reformer og begyndende åbenhed er Kina stadig et forholdsvis lukket samfund, hvor politik, parti og censur sætter grænser.
På baggrund af mange års erfaring som TV korrespondent i Kina er foredraget fyldt med eksempler og TV indslag - der formidler personlige oplevelser fra kinesernes dagligdag og arbejdsliv; fra fattige migrantarbejdere til rige direktører, om tro og overtro; fra fængslede menneskerettighedsforkæmpere til magthaverne i Beijing. Målet er at skabe oplevelse, indsigt og debat - og analyse Kinas nuværende og kommende rolle - både generelt men også ud fra specifikke emner.