Jens-André Herbener

Denne distinktion, der på forskellig vis kendetegner jødedom, kristendom og islam, er historisk langtfra nogen selvfølge. Tværtimod. I størstedelen af menneskehedens 40.000 år lange religionshistorie har dyrkelsen af mange guder – kaldet polyteisme – spillet en dominerende rolle, mens monoteisme først kom på banen for et par tusinde år siden.

Siden deres fremkomst som ubetydelige sekter har kristendommen og islam imidlertid udvist en imponerende ekspansionsevne, således at de i dag er blevet verdens største og mest magtfulde religioner. Desuden har jødedommen, der udgør en central del af baggrunden for disse religioner, overlevet århundredelange forfølgelser og et udryddelsesforsøg af nærmest apokalyptisk art. Endelig præger de monoteistiske religioner i stadig stigende grad den offentlige debat og bidrager til at sætte den politiske dagsorden.

I foredraget vil vi se nærmere på det, der særligt karakteriserer monoteisme, hvilket er meget andet og mere, end de fleste forestiller sig. Vi vil endvidere se nærmere på en række kritikker, der i de senere år er blevet rejst af monoteisme, bl.a. for at rumme en særlig disposition for sandhedsabsolutisme og eksklusivisme, intolerance og voldelighed. Ja, ifølge nogle repræsenterer disse elementer en vigtig del af hemmeligheden bag monoteismens globale udbredelse, der ofte har været på bekostning af andre religionsformer. Helt eller delvist.

I mange tilfælde ligner de konkrete tiltag minimale lappeløsninger, hvorimod den mentalitet, der ligger bag og manifesterer sig i industrialisme, konsumerisme og forurening, gerne forbliver uantastet.

Det bliver den ikke i nærværende foredrag. Her vil vi se nærmere på klimakrisens mentale forudsætninger og i særdeleshed på dens mentalitetshistoriske rødder. Det er påstanden, at en vigtig del af disse skal findes i kristendommens traditionelt negative syn på verden og naturen: Dels er verden ikke guddommelig i sig selv; det er kun Gud, og han er adskilt fra verden. Dels er verden et syndigt sted, der i øvrigt på et tidspunkt skal gå under til fordel for Guds Rige. Dels kan naturen og dyrene udnyttes som råstof. I modsætning hertil finder man i mange polyteistiske religioner en opfattelse af verden som hellig, besjælet og levende, bl.a. som en konsekvens af, at guder og ånder forstås som en integreret del af den.

At der i dag findes ”grønne” kristne og kirker, der kæmper for et bedre klima, udelukker således ikke, at kristendommen bærer på en tung arv, hvad angår nogle af de vigtigste mentalitetshistoriske forudsætninger for klimakrisen. Foredraget vil slå til lyd for et dybtgående opgør med konsumerismen og det tankeløse og kyniske, i værste fald selvmorderiske natursyn, der ligger til grund herfor. Det vil være med inspiration fra gamle ikke-kristne religioner og moderne neuropsykologiske studier i lykkens anatomi.

På den anden side er og skal den være Den Danske Folkekirkes præsteuddannelse. Ikke blot er sammensætningen af de teologiske fag betinget af præsteembedet. Over 90 procent af de teologiske kandidater får også arbejde som præst. Ud over universitetsuddannelsen kræves blot fire måneder på Pastoralseminariet. Folkekirken er således de teologiske fakulteters primære eksistensgrundlag.

Et nærliggende spørgsmål i en videnskabelig sammenhæng lyder: Er der nogen modsætning mellem at skulle tjene både videnskaben og Folkekirken? Sagen er, at mens teologien er forpligtet på at være videnskabelig, kritisk, uafhængig, er Folkekirken forpligtet på en metafysisk lære og sandhed, sådan som den foreligger i dens Bibel og bekendelsesskrifter. Efter manges opfattelse er det ikke noget problem. Mens det er Folkekirkens opgave at praktisere kristendom på bekendelsernes præmisser, er det teologiens opgave at studere kristendom på videnskabens præmisser.

Som foredraget vil vise, er virkelighedens verden mere kompleks end som så. Der vil således blive givet mange eksempler på universitetsteologer, der ikke blot studerer kristendommen kritisk, men også arbejder for dens opretholdelse, udbredelse og udvikling. Hvorved de automatisk bliver en del af religionsvidenskabens objekt. Det vil endvidere blive godtgjort, hvorfor dette er ganske problematisk ud fra en universitær synsvinkel. Endelig vil der blive argumenteret for at nedlægge de teologiske fakulteter til fordel for eksterne præsteseminarier eller -højskoler, sådan som man kender det fra flere andre lande.

Da man ydermere gerne har peget på socialdarwinisme, antibolsjevisme, fascisme, nationalisme, antisemitisme og racisme som centrale kendetegn, har man opfattet nazisme som et overvejende politisk fænomen.

I de senere år er der imidlertid flere forskere, der har slået til lyd for, at nazismen snarere bør betegnes som en religionslignende størrelse – eller som man har kaldt det: En politisk religion. Man har peget på, at der er dels inspiration fra og dels en række strukturelle og funktionelle lighedstræk med religion.

Som foredraget vil vise, er der meget, der taler for denne opfattelse. Bl.a. var nazismen absolutistisk, intolerant, eksklusivistisk og dualistisk (jøder over for arier). Den opererede med trosbekendelser, et udvalgt folk (arierne), en messiasagtig frelserskikkelse (Hitler), et helligskrift (Mein Kampf) og en eskatologi (Tusindårsriget, Endlösung der jüdischen Frage). Endelig nyskabte den en række ritualer m.m., der skulle erstatte kirkens.

Disse lighedstræk samler sig primært om en bestemt religionstype, nemlig monoteisme. Og da der her er mere inspiration fra kristendommen end fra noget okkult hedenskab (populærkulturens og kirkens gamle påstand), vil der blive argumenteret for at karakterisere nazismen som sekulær monoteisme.

Ifølge én opfattelse må de afvises fra ende til anden – observationer heraf vil ved nærmere undersøgelser altid kunne forklares med noget velkendt, f.eks. skyformationer eller reflekser i brilleglasset. Ifølge en anden opfattelse er der en rest tilbage, der ikke lader sig forklare på normal vis, og man afviser ikke på forhånd nogen teorier herom. Ifølge en tredje opfattelse er ufoer virkelige fænomener, og når det er blevet benægtet, skyldes det enten uvidenhed eller statslig mørklægning.

Foredraget vil argumentere for en fjerde mulighed, nemlig at opfatte ufoer og rumvæsner som et eksempel på moderne religion, mytologi og folketro. Blot iklædt højteknologiske klæder. Det skyldes ikke blot, at der findes adskillige eksempler på ufo-religioner, men også at der ud fra en faglig betragtning kan peges på talrige strukturelle og funktionelle lighedstræk mellem ufoer og religion i mere traditionel forstand.

Blot et enkelt eksempel: Ligesom vi har utallige beretninger om overnaturlige væsner, således har vi utallige beretninger om rumvæsner. Men ligesom vi stadig mangler det endelige bevis for eksistensen af overnaturlige væsner, således mangler vi også stadig det endelige bevis for eksistensen af rumvæsner. For mange religiøse og ufologer er det imidlertid af underordnet betydning.

Foredraget er bl.a. inspireret af religionsforsker Mikael Rothsteins bog Ufoer og rumvæsener. Myten om de flyvende tallerkener (Gyldendal 2000).

Der er heller ingen tvivl om, at den faktiske kommunisme i 1900-tallet har været frontalt rettet mod religion mange steder. Ydermere abonnerer den ikke på overnaturlige aktører, en hinsidig verden og lignende størrelser. Ikke desto mindre er det kun en halv sandhed.

Ligesom nazismen deler også kommunismen adskillige strukturelle og funktionelle lighedstræk med religion, og også her samler lighedstrækkene sig primært om en bestemt religionstype, nemlig monoteisme. Som foredraget vil demonstrere, var betydelige dele af kommunismen absolutistisk, intolerant, eksklusivistisk, dogmatisk og dualistisk (arbejderklasse over for kapitalister). Den opererede med messiaslignende frelsere (Marx, Lenin, Stalin, Mao), helligskrifter (Det Kommunistiske Manifest, Kapitalen, Maos Lille Røde), en eskatologi (verdensrevolutionen, kommunismens sejr og det klassefrie samfund), kættere (klassefjender, kontrarevolutionære) og et ”Vatikan” (Kreml). Og også kommunismen nyskabte en række ritualer, der skulle erstatte kirkens.

Alt dette betyder naturligvis ikke, at kommunisme ikke i højeste grad også var politik i traditionel forstand. Men den var mere end det som vist. Og da den på vigtige punkter har dybe rødder i den jødisk-kristne kultur, den fremstod i, bør den snarere karakteriseres som sekulær monoteisme end som et eksempel på ateisme i vanlig forstand.

I det 7. århundrede blev den imidlertid i stigende grad fortrængt af islam og er i dag reduceret til små religionssamfund, primært i Indien og Iran. Der er omkring 130.000 tilhængere tilbage.

Zarathustristisk religion har sine egne særlige karakteristika og er i sig selv et spektakulært fænomen. Men dens virkningshistorie er på mange måder langt mere interessant. Historisk har den formentlig – direkte eller indirekte – bidraget til udviklingen af vigtige elementer i den antikke jødedom, kristendom og til dels islam. Det drejer sig især om dualisme og eskatologi, herunder forestillinger om satan, dæmoner, helvede, gudsriget, de dødes opstandelse og dommedag.

Foredraget vil dels give en indføring i zarathustrismens oprindelse og karakteristika indtil islams fremkomst og dels give vigtige eksempler på dens indflydelse på de monoteistiske verdensreligioner. Som vi skal se, er zarathustrismens betydning for udviklingen af vitale aspekter heraf muligvis lige så stor, som den almindeligvis er overset.

Siden 1996 har Danmarks nationalbibel imidlertid været genstand for skarp kritik. Medaljen har en bagside. I aviser, tidsskrifter og fagbøger er den igen og igen blevet kritiseret for at have tilpasset Den Hebraiske Bibel (i DK ofte kaldt Det Gamle Testamente), der i sig selv er et jødisk skrift, til kristen dogmatik og kirkepolitiske hensyn.

Foredraget vil udrede de mange tråde, som bibelsagen efterhånden udgør. Det vil dokumentere og kritisere en række områder i oversættelsen, hvor kildeteksten er blevet tilpasset den kirkelige tradition. Det vil også afdække den store indflydelse, som den konservative og fundamentalistiske fløj af kirken har haft på 1992-oversættelsen, og belyse de markante magtinteresser, der ligger bag. Desuden vil det pege på det problematiske i at bruge en religiøst orienteret kirkebibel i det sekulære danske uddannelsessystem.

Endelig vil foredraget belyse, hvad der kendetegner en videnskabelig, ikke-konfessionel bibeloversættelse, og det vil argumentere for, hvorfor en sådan er nødvendig i dagens flerkulturelle Danmark. Faktisk blev en videnskabelig oversættelse påbegyndt for nogle år tilbage, men hovedsageligt på grund af hård modstand fra kirken og dele af teologien er den ikke kommet i gang for alvor.