35 12 12 99
  • Få nemt info om foredragsholdere
  • Danmarks professionelle foredrag
  • Kontakt os nemt for information

Jeppe Søe

Redaktør, journalist, forfatter og tidligere studievært. Foredrag om medier.
I sin lange karriere har Jeppe Søe bpde været ansat på TV2, DR og TV3, men er i dag debattør, medierådgiver og chefredaktør på [et cetera] magazine. Jeppe Søe rådgiver en række virksomheder om medieangreb og kriser, såvel som marketing og sociale medier.

Jeppe Søe har som medieekspert siden 1996 engageret sig inden for manipulation, hjernevask og kommunikation ift. hvordan medierne handler, tænker og manipulerer os som læsere. Han hjælper organisationer og virksomheder med at færdes i medielandskabet og skære igennem med deres budskab. Ligeså forklarer Jeppe Søe, hvilken indflydelse sociale medier har på vores samfund og demokrati.

I sine foredrag belyser Jeppe Søe, hvordan medierne har indflydelse på samfundet, og hvorfor medierne gør, som de gør, hvor han tager udgangspunkt i
dagsaktuelle eksempler. Jeppe vil desuden give råd til, hvordan vi bliver
bedre til at modstå mediernes hjernevask - og hvordan du selv deltager
gennem sociale medier.

Forespørg på foredrag med Jeppe Søe

Ja tak - jeg vil gerne modtage forfatterforedrags nyhedsbrev om nye foredragsholdere, m.m.

Foredrag af Jeppe Søe

Den taktfaste skole

Samfundet hylder dem, der får gode tal i eksamen og nationale tests. Men husker vi et klap på skulderen til den talblinde, der både er kreativ og viser vovemod? Kan vi klare os i den internationale konkurrence ved at lære det samme som dem, vi er oppe imod - eller ved at hylde de elever, der vil andre veje. Hvem er vi voksne, at kalde de unges vej for et vildspor, når de måske har fundet en smutvej til nye mål og løsninger? Iværksættere er netop ofte folk, der trådte egne fodspor.

Grundtvig gjorde op med den sorte skole, med dets kadaverdisciplin og udenadslære. Har vi genskabt den sorte skole i en grå version med sindrige karaktersystemer, som i sidste ende stadig reducerer alt til 2-3 cifre? Husker vi at lige børn leger kedelige lege? "Den fremtidige folkeskole vil blive en friskolekopi", siger debattør Jeppe Søe. “Det er os der bestemmer, om det skal være en god eller en dårlig kopi”.
Af den årsag har Jeppe Søe - der bogstavelig talt bærer den grundtvigianske tanke på ryggen - valgt at have sine børn i den folkeskole, som politikere kalder rummelig - selvom de ikke kender ordets betydning.
I dette medrivende foredrag giver Jeppe Søe sin vurdering af vores skole - hvor den kommer fra, hvor den er og hvor den kan bevæge sig hen.

Anonym mobning på sociale medier

I foredraget "Anonym mobning på sociale medier" vil Jeppe Søe belyse, hvordan unge, ved at være anonym på de sociale medier, mobber hinanden. Mange unge ser fordele ved at være anonym på de sociale medier, da det gør, at man kan være mere modig og ærlig ved at stille og besvare anonyme spørgsmål, som gør det underholdende og unikt. Problemet er dog, at anonymitet ofte resulterer i en meget hård og voldsom tone på de sociale medier, som man ikke kommer til at stå til regnskab for, da ingen ved, hvem afsenderen er.

Jeppe vil i foredraget bl.a. forklare de unge, hvorfor de gør, som de gør, og tale med de unge om det at være anonym på de sociale medier. Samtidig ønsker Jeppe at lære de unge, hvordan de kan bruge de sociale medier til noget fantastisk. Med 60.000 følgere på Facebook er Jeppe selv en flittig bruger af de sociale medier, men af disse 60.000 følgere er der også anonyme profiler, som Jeppe ugentligt modtager dødstrusler og lignende fra. Foredraget henvender sig til skoler.

Unges brug af sociale medier

Unge og gamle på hele kloden poster vilde indlæg om deres sygdomme, deres madvaner, farven på deres urin eller bare snak om vejret. Vi sender billeder ind af vores mest private oplevelser, og glemmer, at modtageren måske også er chefen, mor og far. De sociale medier er blevet vores mødested, vores talerstol og vores samvær. Hvorfor sætter vi os selv til skue? Hvorfor blærer vi os? Hvad rager det andre, at vi skal have suppe til aften - og hvorfor "synes vi godt om" en masse grupper med "R.I.P. Withney Houston" eller "GODT vi fandt Holger i skoven". Er det hele så slemt, som de gamle siger om de unge, eller har vi i virkeligheden fået en mulighed, vi bare endnu ikke har fundet ud af at bruge til noget fornuftigt?

Chefredaktør og medierådgiver Jeppe Søe giver indspark, opsang og provokerende klap på skulderen - og fortæller hvorfor vores brug af sociale medier vinder over virkeligheden.

Den medieskabte virkelighed

Jeppe Søe har i over 10 år holdt foredrag om mediernes rolle i samfundet. Som en af de eneste tager han bladet fra munden og siger bramfrit sine holdninger om den overfladigske verden, som fjernsynet er blevet. Han hudfletter både indhold og form, kommenterer alt fra voldsomme billeder, korrespondenter, snyd og hjernevask, målgruppeTV til Danmarks Radios byggeri i Ørestaden. Jeppes foredrag om medier er altid dagsaktuelt, og de tusinder der har hørt foredraget, siger, at de ser TV på en anden måde bagefter. Det giver en grundlæggende forståelse af den verden, vi alle er del af: den medieskabte virkelighed.

Terror skal være flot, der skal dø mange mennesker, og det skal passe til TV. Tidligere var en bilbombe nok til at få medierne i tale, men den stigende vold har gjort bilbomberne nytteløse. Rigtig terror er i dag voldelig, nærværende og samtidig en god billedmulighed, ellers kommer budskabet ikke ud! Mange stationer fylder skærmen med reality-tv, og ugeblade er fyldt med reportager om de kendtes liv. Vi følger med i de andres virkelighed og jo mere virkelighed vi får serveret, jo mere glemmer vi at leve selv.

Meningsmålinger har taget magten fra politikere og befolkning. Magthaverne vil vide, hvad vi tænker - uden at møde os. Selvom Gallup kun giver pejlemærker, så bruger vi meningsmålingernes tal som sandhed, og lovgiver efter det. Alt fra medier til terrorhandlinger styres af talmagiens rapporter. Psykologer og forskere er med ved bordet, før produkter kommer på hylden, om det så er babybleer eller politiske holdninger. Jeppe fortæller om den hjernevask, som magten bruger overfor folket, og giver bud på, hvorfor vi så let lader os forføre.

Godmorgen soveby

Skiftende regeringer lukker skoler og flytter ting til byerne. Fokus på landdistrikterne har aldrig været særlig stor. Men derude bor over halvdelen af Danmarks befolkning, og der er brug for at tage landsbyerne alvorligt. Jeppe Søe har mange steder fået befolkningen til at huske stoltheden over deres sted, og blæst til kamp mod lukning. Det er borgerne, der skaber byen, ikke omvendt. Siden kommunesammenlægningerne har Jeppe kæmpet sovebyernes sag, hvor hans tanker om marketing og personlig branding har spillet en rolle for mange små byer. Hvordan får man pressen ud på landet, hvad er værdierne for byen, hvordan skal vi tænke om os selv? Nok er mange steder sovebyer, men drømmer vi i det mindste mens vi sover – eller er det mareridt? Jeppe lægger op til debat i byen og kommunen, og får borgere og politikere til at sidde ved samme bord.

Kan enten foregå som et foredrag eller en hel arbejdsdag med indbudte borgere og brainstormgrupper mv. (afholdt i Hovborg, Vejen Kommune, Ribe Kommune m.fl).

Målrettet foredrag til konferencer og møder

Jeppe Søe har medvirket på mange konferencer i de senere år, idet hans store kendskab til medier og samfund giver ham mulighed for at målrette foredrag til stort set alle emner og brancher. Jeppe har talt om skolelukninger, pædagogisk faglig stolthed, erhvervsfremmende arbejde, CSR som marketing, pressehåndtering, virkelighedsforståelse mv. Med primær fokus på medieforståelse har Jeppe rådgivet pædagoger om Skjult Kamera på institutioner, virksomhedsledere om hvad de skal gøre når OperationX banker på, lokalpolitikere om hvordan de skal få stemmer og lokal opbakning, partier om hvordan de kan komme ud over rampen, lokalsamfund om hvordan de kan tiltrække flere borgere mv.

Jeppe Søe sætter sig ind i branchen, provokerer og siger alt det, som ingen andre tør sige højt, og er en gave for enhver konference. Alle steder har han fået topkarakterer på evalueringerne.

Kommunikationsstrategi

Alle virksomheder har en kommunikationsstrategi liggende i skuffen, men langt de fleste steder er den ubrugelig. Virkeligheden ændrer sig hurtigere i pressen end på papiret i skuffen – og når det brænder på, er strategien ubrugelig. Hvor mange gange om måneden skriver I jeres strategi om? Hvor tit tilpasser i den pressens nye virkelighed?

Jeppe Søe fortæller om mediernes verden og tankegang. Nyheder er en salgsvare, og der er konkurrence som aldrig før. Derfor ændrer kampen om forsider dagligt den etiske linje i pressen. Jeppe har lavet kommunikationsstrategier for en lang række virksomheder, og har derudover hjulpet erhvervslivet ud af pressens greb i pressede situationer. Hans opsang får altid virksomheden til at løbe op i skuffen og give strategierne en ekstra vurdering. Foredraget er blandt andet holdt i kædebutikker, forsvaret, hjemmeværnet, corporateselskaber, kapitalfonde og erhvervslivet generelt.

Ordstyrer og gennemgående moderator

Ofte går debatten i firmaet, foreningen, vælgermødet eller seminaret over styr, fordi den ikke ledes med hård hånd. Jeppe Søe tilbyder sig som ordstyrer og gennemgående moderator! Aftenen starter med en velkomst, der forklarer aftenens problemstilling. Derefter præsenteres to, tre eller fire gæster der er aftenens panel. De præsenterer kort deres synspunkter og er instrueret i at måtte afbryde hinanden og allerede der skabe den modsætning panelet gerne skal udstråle. Derefter er ordet frit. Spørgsmål og meninger ruller ind over panelet og blandt publikum vil være folk Jeppe har inviteret, der selv har noget med emnet at gøre. Det kan være folk der er ramt af den lov der er til debat - eller blot gode meningsdannere. De er indbudt for at skubbe til resten af publikummerne.

Aftenen igennem vil Jeppe, når debatten er ved at løbe tør, komme med synspunkter, der giver nye perspektiver til debatten - eller twister den i en retning, der ikke har været oppe. Et slags "vælgermøde" hvor arrangøren bestemmer temaet og gæsterne i panelet, det kunne f.eks. være medarbejderne der stiller spørgsmål til ledelsen eller lignende.

Mere information om Jeppe Søe

Referencer:

"Eleverne var virkeligt begejstrede! Du fangede dem fra første sekund - selv de elever, ingen andre fanger! Dine ord gav stof til eftertanke. Du ramte plet i din måde at anskue verden på - det er nemlig langt hen af vejen også sådan vores elever ser sig selv - og hinanden. Det, der især gjorde et udslag var, at du opfordede enspænderne til at blive ved med at være det - og dyrke det! Der er blomstret nogle personligheder frem, der har ligget gemt under overfladen i længe! Så TAK fordi du gav de unge mennesker et veltilrettet spark bagi! Tak fordi du bruger DERES ord i stedet for de voksnes ord! Tak fordi du er nærværende og levende i din fortælling!
- Tina Tønder Schmidt, lærer på Egebakkeskolen

Jeg havde fornøjelsen af at opleve Jeppe Søe være moderator på et paneldebat om madspild på Foodexpo i Herning. Jeppe Søe var yderst professionel, velforberedt, stillede gode spørgsmål og havde generelt læst på stoffet, inden paneldebatten gik i gang. Det var en stor fornøjelse. Derudover har Jeppe Søe god evne til ydeligere at sætte fokus på sagen på de sociale medier, ikke mindst Jeppe Søes egen facebookside, som i dag tæller næsten 80.000 mennesker, hvilket gør Jeppe Søe til sit helt eget medie.
- Selina Juul, stifter af Stop Spild Af Mad - Danmarks største frivillige organisation mod madspild, Årets Dansker 2014. Blogger på The Huffington Post og modtager af bl.a. Nordisk Råds Natur- og miljøpris

"Vi sad på forreste række og blev blæst bagover af dit indslag. Du er ekstremt professionel. Du stod stærkest frem på dagen og vi var meget imponerede. Tak for en god oplevelse."
- Charlotte Lassen, kapkap.dk

"Jeppe er fantastisk og levende oplægsholder. Han tager publikum med på en rejse helt ind i mediernes og partiernes maskinrum. Hans oplæg får en til at reflektere over tingene og giver masser stof til eftertanke. Jeppe kommer ud med budskabet og faktuelle oplysninger på en forstålig måde, som gør at man husker det i lang tid og man perspektiverer til dagligdagen i medier og politik. Der er heller ikke nogen tvivl om, at Jeppe er god til ordene og formidler tungt stof på en sjov, forstålig men også provokerende måde, så det hele bliver levende og interessant. Jeg vil helt klart anbefale Jeppe Søe." 
- Rafi Rahimzai, BOARD GOVERNANCE A/S

"Hvordan bruger de unge de sociale medier? Hvad er det, de deler? Hvilken sammenhæng er der mellem læbestift og kvindens underliv? Hvordan bliver nyheder skabt, og hvilke overvejelser gør tilrettelæggeren sig for at fastholde seeren i en medieverden, der er stærkt præget af brugernes eget indhold?
Jeppe Søe leverer substantielt førsteklasses underholdning, når han med sine mange års medieerfaringer tager publikum under armen i fortællingen om den medieskabte virkelighed. For hvilken betydning har det for mediebilledet, at konkurrencen er så stor, og at brugerne via de sociale medier selv bestemmer, hvad deres venner skal præsenteres for af nyheder? Foredrag kan hurtigt ende med oplæsning og tvivlsom performance, men Jeppe Søe formår at fange sit publikum fra første ord og fortsætter således uden brug af manus og med en selvironi og karisma, som virker stærkt dragende. Han er ikke bange for at bringe sig selv i spil som det dårlige - eller gode - eksempel og retter således kritik mod den selvudnævnte 4. statsmagt, som godt kan tåle at blive kigget efter i sømmene."
- Camilla Søe, Venstres Ungdom

"Jeppe Søe er skarp, underholdende og røv provokerende."
- Rene Hansen, Venstre i Aalborg

"Jeg kan varmt anbefale Jeppe Søe som foredragsholder. Det er fuld valuta for pengene og lidt til. Han tager rummet, har masser af energi, skarpe og provokerende pointer, der vækker til debat og eftertanke. Og med sin journalitiske baggrund og opvækst i højskolen ved han, hvordan man skær et foredrag, der har både har dybde og er underholdende."
- Jens Larsen, Old Friends Industries

"På Nørholm Skole har 5. klasse haft et forløb om flere af kanon-forfatterne. I den forbindelse havde vi besøg af Jeppe Søe, som fortalte om Grundtvig. I halvanden time sad hele klassen som tryllebundne og hørte om: Grundtvigs opvækst og liv, hans tanker og hvilken betydning de har haft og stadig har. Det hele blev meget levende fortalt af Jeppe Søe, som flere gange tog udgangspunkt i børnenes egen verden og drog paralleller til Grundvig. Børnene var stærkt optagede og stillede mange spørgsmål, som alle blev hørt og besvaret. Det var en virkelig god, lærerig og meget anbefalelsesværdig oplevelse, som gav børnene stor viden og indsigt."
- Louise Ploug Poulsen, Nørholm Skole.

"Tusind tak for alle tiders indlæg. Der har været rigtig god respons på det. Dejligt i disse tider at kunne give vores landmænd nogle ”gode grin med indhold”."
- Lone Grube Hansen, Centrovice

“Det er nødvendigt med den type indlæg Jeppe Søe holder – som en levende og professionel foredragsholder forstår han at få salen med. Det er vigtigt, at et firma som vores signalerer, at vi forstår den verden vores kunder befinder sig i, ved at tilbyde indlæg som hans der ikke nødvendigvis forholder sig til det system vi repræsenterer på markedet.
- Jan Pilak & Helge Skjoldan, Tituenator

“Vi var meget glade for Jeppe Søes deltagelse i arrangementet. Det var en utrolig dag, og kritikken var meget positiv. Søe fik topkarakterer hele vejen igennem. Tilhørerne kunne godt lide at høre – om det, der er bag ved. Nogle af de skriftlige tilbagemeldinger var: “Jeppe Søe har sat tanker igang, der giver stof til ideer. Et begavet menneske, der forstår at præsentere det, det handler om.”
- Lotte Rahbek, Oracle Danmark

“Jeppe Søe formåede på glimrende vis at fange vores unge mennesker. Humor, alvor og det at han har noget på hjertet blandet i det rette forhold gør, at man kan fange de unge. Jeg oplevede, at Søe fra starten af havde noget han ville fortælle, og gennem foredraget sandede jeg da også, at jeg i høj grad blev klogere på medieverdenen, en verden som vi ellers som almindelige forbrugere ikke forholder os vanvittigt kritisk til.”
- Henrik Nørsøller, Venø Efterskole

"Jeg har tidligere hørt en masse fordrag, nogle bedre end andre, og jeg må klart sige at Jeppe Søes ligger helt i toppen, det var utrolig lærerigt og samtidig fortæller han med et glimt i øjet, hvilket jeg tit savner ved ellers interessante foredrag".
- Tim Møllegaard, Aalborg Sportshøjskole.

"Tak for Jeppe Søes foredrag på Brande Højskole….på en gang både underholdende og tankevækkende, og elverne var vilde med det – godt gået".
- Thomas Jeppesen, Brande Højskole.

”Jeppe Søe tryllebandt over 500 elever i to timer. Det er sgu godt gjort med gymnasieelever i den alder! Fantastisk foredrag!”
- Jesper Nielsen, Sorø Akademie

"Super interessant for både elever og lærere. Jeppe Søe er meget venlig og rigtig god til at fange og fastholde teenagers opmærksomhed."
- Anne Kvist Martinsen, Business College Syd, Sønderborg

”Flere har forsøgt sig, men ingen har formået at fange eleverne som Jeppe gjorde. Fantastisk foredrag og stof til eftertanke. Tak.”
- Jeppe Hall Keller, Slagelse Gymnasium

"Jeppe Søe er en fantastisk til at få folk til at lytte og god til at svare på spørgsmål fra salen."
- Ninna Møller, Kultur På Tværs

"Jeppe Søe holdt et fremragende foredrag med titlen ”Duk dig bonde! – Der kommer et angreb”. Blandt meget andet opfordrede han nuværende og tidligere landmænd til at bruge de sociale medier til at tage til genmæle mod de voldsomme angreb landbruget til stadighed udsættes for. Helt usædvanligt i vort regi fik Jeppe Søe stående applaus for sit foredrag."
LandboSenior, landsorganisationen

"Foredraget med Jeppe Søe var helt formidabelt. Jeppe formåer at fange publikum fra første øjeblik, med et super levende, interessant og inspirerende indlæg. Kæmpe stor ror herfra - Vi vil til en hver tid anbefale Jeppe Søe videre."
- Carsten Barnekov, Jyske Bank

Relaterede foredragsholdere

Disse foredragsholdere tilbyder foredrag, som minder om de foredrag, som Jeppe Søe holder.

Der er ingen relaterede foredragsholdere.

Har du spørgsmål? Stil dem her:


Kunderne udtaler:

”Perfekt. Meget overrasket over at jeg fik direkte linie til Grau som straks vendte tilbage. Fin fin kommunikation.”

Jeanette Kjær Christiansen - Fredericia Bibliotek

Hurtige og klare svar: stor ros!

Birthe Zimmermann, Alssundgymnasiet Sønderborg

"Professionel og på pletten"

Marianne Klöcker - Albertslund Kommune, Skoler og uddannelse

”Det var rart med den direkte kommunikation i forbindelse med booking. Der var hurtig respons og styr på detaljerne.”

Sanne Majgaard - Nordea, APS DK

”Vi har fået en god service og har været rigtig glade for det valg vi tog.”

Hanne Marie Hammer Hansen - Haderslev Kommune

Rigtig god service og hjælpsomhed hele vejen igennem!

Malene Rasmussen - Rockwool A/S

Kontakt forfatterforedrag

Forfatterforedrag  ・  Vestergade 63, 3. sal  ・  5000 Odense  ・  tlf: 35 12 12 99  ・  info@forfatterforedrag.dk

Book foredrag og foredragsholdere