|
Jørgen Svenstrup
Coach, foredragsholder og forfatter. Foredrag om livskvalitet og tilfredshed
Forfatteroversigt
Emneliste
Send feedback
Har du oplevet denne forfatter? Fortæl os hvad du synes...
|
Jørgen Svenstrup
Med flere tusind timers erfaring som ledelseskonsulent og internationalt certificeret ICC Coach trainer, er Jørgen Svenstrup blandt eliten såvel nationalt som internationalt. Jørgen Svenstrup er en efterspurgt foredragsholder og underviser på den internationale coachingscene, og er dybt optaget af at facilitere den personlige proces, der efter Jørgens mening bør være en forudsætning for at kunne støtte andre i deres udvikling, uden at komme til at stå i vejen selv.
Jørgen holder af at udfordre sig selv på nye områder, hvilket hans cv bærer præg af. Han har været komiker, haft et rejsebureau, været ejendomsmægler, skolelærer, salgschef, skoleleder, samt guide og destinationschef – yngste chef i Spies. Desuden har han været instruktør på reklame- og dokumentarfilm samt producent af bl.a. Rent fup og Operation X. Oven i dette har han ejet tv-skolen og været diskoteksejer med dansende piger på højttalerne i en dansk provinsby. Så har han skrevet et par bøger, haft et ejendomsselskab og været fest arrangør.
Sammenlagt har han arbejdet som leder og med ledelse i over 20 år. Hans talenter er mange og ligeså hans nysgerrighed.
Det lyder flyvsk og er det også … ind imellem! Men tag ikke fejl af manden, som opfatter nærvær som sin stærkeste side: ”Nærvær er min store styrke. Når jeg er nærværende, kender jeg ingen grænser. Så er jeg i stand til at vurdere, analysere og se situationer fra alle tænkelige vinkler. Desuden har jeg en stærk intuition, der sjældent svigter mig. Omvendt har manglende fokus tidligere været min store udfordring. Når jeg er ufokuseret svigter jeg mig selv, og når jeg svigter mig selv, svigter jeg andre."
Foredrag af Jørgen Svenstrup
Tro på dit barn – Guideline til robuste og livsglade børn -Tænk hvis du med en lille indsats kan skabe stor positiv forandring!?
Den handler om det vigtigste i vores liv – vores børn.
Vi gør det bedste, vi kan med vores børn. Hvad enten vi er forældre, pædagoger, lærere eller andre vigtige personer i barnets liv - Det er bare ikke godt nok!![+]
Med foredraget ”Tro på dit barn” får du nye indsigter, der kan skabe en kæmpe forandring i din tilgang til den måde du kommunikerer med børn – hvilket ikke kan undgå at få positive konsekvenser for de børn du har med at gøre – hvad enten det er dine egne eller andres.
En central del af foredraget handler om, hvordan vi kan identificere de begrænsende overbevisninger, vi hver dag udsætter os selv og vores børn for - og hvordan vi kan erstatte dem med støttende overbevisninger, der kan gøre livet så meget lettere for vores børn.
Jørgen Svenstrup fortæller om små ”ligegyldige” episoder og handlinger, som har stor dramatisk effekt, og demonstrerer gennem sine fortællinger, hvor meget mere børnene kan, når vi giver dem lov til at tage ejerskab for deres valg og handlinger – uden at vi slipper vores ansvar.
Med en perlerække af cases fra Jørgen Svenstrups eget liv som far og ledelseskonsulent, sætter foredraget fokus på de områder, der har afgørende betydning for vores børns videre udvikling.
Du får dermed helt konkrete værktøjer til at kommunikere bedre med børnene, og foredraget udfordrer samtidig dine egne overbevisninger om hvad børn kan når de får lov!
Foredraget er personligt og Jørgen Svenstrup kombinerer personlige fortællinger fra hverdagslivet med børn, med en grundlæggende introduktion til samtidens mest effektive udviklingsværktøjer.
Vi ser bagom de grundlæggende principper fra blandt andet coaching, positiv psykologi, NLP, hypnose og andre moderne ledelses- og udviklingsteorier.
Foredraget bygger på bogen af samme navn, der udkommer på Politikens forlag marts 2010, og indeholder i den lange udgave ligeledes feks. en introduktion til:
• At skabe en barndom bygget på succeser.
• At lære af sine fejl og fremkalde gode erfaringer.
• Nærvær, tillid og ejerskab.
• Følelsesmæssig kapring - og hvad, der sker når overskuddet ryger.
• Selvværd, ros/anerkendelse, om at sige fra - og hvad, der sker når rummeligheden tager over.
Foredraget kan vare fra 1 – 3 timer, og har i den lange form karakter af lærende workshop.
+ mere om Træd ud af dramaerne i dit liv!- tænk hvis det er nemt at øge tilfredshed og livskvalitet.
Èn af de mest uhensigtsmæssige og usunde dynamikker der kan snige sig ind i en familie, et arbejdsteam, en vennegruppe, en forening, en virksomhed eller i alle andre relationer hvor der er mere end én person til stede, kaldes for ”Dramatrekanten”.[+]
Den hedder dramatrekanten fordi, det er et drama der udspiller sig, og fordi der er to eller flere deltagere i trekantsdramaet.
Lad os slå fast at det lang fra er sikkert at du lige nu er med i en dramatrekant, men det er sandsynligt at du på et eller andet tidspunkt har været det, og det er også sandsynligt at du kommer det igen - hvis du ikke hører dette foredrag!
Nogle lever hele deres liv i en dramatrekant, andre deltager kun som gæst! Hvad gør du?
Er DU deltager i en dramatrekant, er det også overvejende sandsynligt at dit barn er deltager, og de trekanter vi deltager i som barn, er dem der kan få størst negativ indflydelse på vores liv som voksne!
Er DU deltager i en dramatrekant, er det også overvejende sandsynligt at dine medarbejdere eller kolleger er deltagere – du trækker dem nemlig selv derind, og deltagelse i dramatrekanten er den største ubevidste hindring mod succes og gode resultater i arbejdslivet.
Dramatrekanten har 3 roller:. Redder, Forfølger & Offer
Kendetegnene for offeret, er at alt er andres skyld. Offeret skylder skylden for kedelige ting i sit eget liv på alle andre. På staten, på forældrene, på partneren, på naboen eller på hvem som helst andre end sig selv. Han tager altså ikke ansvar for eget liv, men mener andre har sat ham i en håbløs situation, og kun de har magt til at få ham ud af den igen. Hvis nogen får ham ud af en håbløs situation, dukker der bare en anden udefrakommende årsag op istdet.
Offeret kan typisk kendes på udsagn som; ”Jeg kan ikke udvikle mig med den chef”, ”Hun forstår mig ikke”, ”Jeg kan ikke selv”, ”Det er ikke min skyld”. ”Med den regering får jeg aldrig et job”, ”Jeg må gøre alting selv” etc.
Redder-rollen derimod, ser det som deres fornemste opgave at redde alle omkring dem, og det lyder jo umiddelbart sympatisk, men de gør det ubevidst kun med ét formål; At få anerkendelse og opleve følelsen af at lykkes!
Anerkendelsen fra andre, er det der holder dem oppe, og derfor lever de deres liv på andres præmisser, i stedet for at tage vare på egne behov. De lever af den næring der ligger i anerkendelsen, og derfor er reddere meget ydrestyrede, og oplever at dét andre tænker om dem, er vigtigere end det de tænker om sig selv. Nu er der jo heldigvis masser af ofre, der råber om hjælp, og derfor ses reddere ofte men naturligvis ikke altid i jobs i social- og sundhedssektoren som behandlere af enhver art, og reddere kan være så god til at blive indvolveret i og påtage sig andres problemer, at de slipper for at forholde sig til deres egne.
Man hører ofte redderen komme med medfølende udsagn som ”Det er hårdt for dig”, ”Jeg prøver jo bare at hjælpe”, ”Nu skal jeg klare det”, ”Lad mig ordne det for dig” etc.
Forfølgeren er lidt mere kompleks, idet de kan optræde med 2 ansigter. Enten et negativt udtryk med medfører at forfølgeren ofte er sur og irriteret på andre feks. fordi de ikke lever op til hans forventninger. ”Man må gøre alting selv!”, ”Nu må du simpelt hen komme i omdrejninger!”, ”Det er bare ikke godt nok!”, Nu har du igen ikke stillet din tallerken i opvaskemaskinen!” etc. Eller i en anden version som opleves mere positiv, men hvor dårlig samvittighed anvendes som særdeles effektivt våben for at fastholde sin magtposition i forhold til andre. ”Hvordan kan du sige sådan, når du véd mor har ondt ii ryggen!”, ”Nu havde jeg lige glædet mig til en hyggelig aften” etc.
Førfølgeren er i den yderste konsekvens manden der slår sin kone, og du har måske hørt andre sige, eller selv sagt at "han er jo også selv en stakkel", og det er lige hvad han er!
Vi har alle en foretrukken rolle, som vi mere eller mindre hyppigt ”besøger”. Nogle kun sjældent, mens andre kan leve det meste af et liv i dramatrekanten.
Dermed er alle 3 roller nemlig også ofre, blot med forskelligt udtryk. De er ofre for sig selv, men også ofre for hinanden.
Der eksisterer nemlig en særdeles stærk gensidig tiltrækningskraft forstået på den måde at redderen altid har nemt ved at finde ofre, for de findes overalt og råber om hjælp så det kan høres af enhver redder med antennerne ude. Offeret er også særdeles god til at spotte en redder, og så er den relation i spil.
Redderen kan sagtens – som den eneste - se forfølgeren som offer, og elsker at redde dem, til trods for at de får verbale eller fysiske tæsk igen og igen, mens forfølgeren elsker at tugte både reddere og ofre, for de lever jo fint op til forfølgerens oplevelse af at de ikke er gode nok.
Således eksisterer dramaet i bedste velgående, og forsvinder én af parterne, dukker der straks en ny op!
Som du kan se, er de 3 roller utroligt afhængige af hinanden, og det er ikke sådan at de er statiske, nej rollerne kan byttes om efter behag, så en forfølger feks. kan skifte mellem forfølger- og offer-rollen "undskyld skat jeg mente det ikke, men mit job gør mig så deprimeret!"
Faktisk så flytter vi ofte rundt i trekanten afhængig af i hvilken relation vi er, eller hvad der sker i vores liv. Når vi går gennem en livskrise er det nemt at blive offer, og hvis andre vi holder af, får det dårligt, kalder det på redderen i os.
Det store problem med dramatrekanten er at det er en usund og unehsigtsmæssig relation af gensidig afhængighed og fastholdelse i rollerne.
Når redderen redder et offer ved at sige ”Det er også synd for dig, lad mig...” så gør redderen det direkte modsatte af det hensigtsmæssige; hun fastholder nemlig offeret i offerrollen, i stedet for at støtte offeret i at tage ansvar for eget liv.
Det kunne reddere imidlertid aldrig finde på, for så mister redderen et offer, og det er aldrig hensigtsmæssigt i dramatrekantens usunde logik.
Hør Jørgen Svenstrup præsentere dramatrekanten, og vær vidne til at samtlige tilhørere på et tidspunkt får et tomt udtryk i øjnene og går i proces!
I dramatrekanten gemmer sig indsigter, der kan ændre dit liv, og du får et helt konkret værktøj med hjem, så du fremover kan se, vurdere og udtræde at dit livs dramatrekanter!
Varighed:
Foredraget varer ca. 1.5 time.
+ mere om
|
Relaterede foredragsholdere:
|