Jørgen Svenstrup

Med foredraget ”Tro på dit barn” får du nye indsigter, der kan skabe en kæmpe forandring i din tilgang til den måde du kommunikerer med børn – hvilket ikke kan undgå at få positive konsekvenser for de børn du har med at gøre – hvad enten det er dine egne eller andres.

En central del af foredraget handler om, hvordan vi kan identificere de begrænsende overbevisninger, vi hver dag udsætter os selv og vores børn for - og hvordan vi kan erstatte dem med støttende overbevisninger, der kan gøre livet så meget lettere for vores børn.

Jørgen Svenstrup fortæller om små ”ligegyldige” episoder og handlinger, som har stor dramatisk effekt, og demonstrerer gennem sine fortællinger, hvor meget mere børnene kan, når vi giver dem lov til at tage ejerskab for deres valg og handlinger – uden at vi slipper vores ansvar.

Med en perlerække af cases fra Jørgen Svenstrups eget liv som far og ledelseskonsulent, sætter foredraget fokus på de områder, der har afgørende betydning for vores børns videre udvikling.
Du får dermed helt konkrete værktøjer til at kommunikere bedre med børnene, og foredraget udfordrer samtidig dine egne overbevisninger om hvad børn kan når de får lov!


Foredraget er personligt og Jørgen Svenstrup kombinerer personlige fortællinger fra hverdagslivet med børn, med en grundlæggende introduktion til samtidens mest effektive udviklingsværktøjer.
Vi ser bagom de grundlæggende principper fra blandt andet coaching, positiv psykologi, NLP, hypnose og andre moderne ledelses- og udviklingsteorier.

Foredraget bygger på bogen af samme navn, der udkommer på Politikens forlag marts 2010, og indeholder i den lange udgave ligeledes feks. en introduktion til:
• At skabe en barndom bygget på succeser.
• At lære af sine fejl og fremkalde gode erfaringer.
• Nærvær, tillid og ejerskab.
• Følelsesmæssig kapring - og hvad, der sker når overskuddet ryger.
• Selvværd, ros/anerkendelse, om at sige fra - og hvad, der sker når rummeligheden tager over.


Foredraget kan vare fra 1 – 3 timer, og har i den lange form karakter af lærende workshop.

Den hedder dramatrekanten fordi, det er et drama der udspiller sig, og fordi der er to eller flere deltagere i trekantsdramaet.

Lad os slå fast at det lang fra er sikkert at du lige nu er med i en dramatrekant, men det er sandsynligt at du på et eller andet tidspunkt har været det, og det er også sandsynligt at du kommer det igen - hvis du ikke hører dette foredrag!

Nogle lever hele deres liv i en dramatrekant, andre deltager kun som gæst! Hvad gør du?
Er DU deltager i en dramatrekant, er det også overvejende sandsynligt at dit barn er deltager, og de trekanter vi deltager i som barn, er dem der kan få størst negativ indflydelse på vores liv som voksne!

Er DU deltager i en dramatrekant, er det også overvejende sandsynligt at dine medarbejdere eller kolleger er deltagere – du trækker dem nemlig selv derind, og deltagelse i dramatrekanten er den største ubevidste hindring mod succes og gode resultater i arbejdslivet.

Dramatrekanten har 3 roller:. Redder, Forfølger & Offer
Kendetegnene for offeret, er at alt er andres skyld. Offeret skylder skylden for kedelige ting i sit eget liv på alle andre. På staten, på forældrene, på partneren, på naboen eller på hvem som helst andre end sig selv. Han tager altså ikke ansvar for eget liv, men mener andre har sat ham i en håbløs situation, og kun de har magt til at få ham ud af den igen. Hvis nogen får ham ud af en håbløs situation, dukker der bare en anden udefrakommende årsag op istdet.

Offeret kan typisk kendes på udsagn som; ”Jeg kan ikke udvikle mig med den chef”, ”Hun forstår mig ikke”, ”Jeg kan ikke selv”, ”Det er ikke min skyld”. ”Med den regering får jeg aldrig et job”, ”Jeg må gøre alting selv” etc.

Redder-rollen derimod, ser det som deres fornemste opgave at redde alle omkring dem, og det lyder jo umiddelbart sympatisk, men de gør det ubevidst kun med ét formål; At få anerkendelse og opleve følelsen af at lykkes!

Anerkendelsen fra andre, er det der holder dem oppe, og derfor lever de deres liv på andres præmisser, i stedet for at tage vare på egne behov. De lever af den næring der ligger i anerkendelsen, og derfor er reddere meget ydrestyrede, og oplever at dét andre tænker om dem, er vigtigere end det de tænker om sig selv. Nu er der jo heldigvis masser af ofre, der råber om hjælp, og derfor ses reddere ofte men naturligvis ikke altid i jobs i social- og sundhedssektoren som behandlere af enhver art, og reddere kan være så god til at blive indvolveret i og påtage sig andres problemer, at de slipper for at forholde sig til deres egne.

Man hører ofte redderen komme med medfølende udsagn som ”Det er hårdt for dig”, ”Jeg prøver jo bare at hjælpe”, ”Nu skal jeg klare det”, ”Lad mig ordne det for dig” etc.

Forfølgeren er lidt mere kompleks, idet de kan optræde med 2 ansigter. Enten et negativt udtryk med medfører at forfølgeren ofte er sur og irriteret på andre feks. fordi de ikke lever op til hans forventninger. ”Man må gøre alting selv!”, ”Nu må du simpelt hen komme i omdrejninger!”, ”Det er bare ikke godt nok!”, Nu har du igen ikke stillet din tallerken i opvaskemaskinen!” etc. Eller i en anden version som opleves mere positiv, men hvor dårlig samvittighed anvendes som særdeles effektivt våben for at fastholde sin magtposition i forhold til andre. ”Hvordan kan du sige sådan, når du véd mor har ondt ii ryggen!”, ”Nu havde jeg lige glædet mig til en hyggelig aften” etc.

Førfølgeren er i den yderste konsekvens manden der slår sin kone, og du har måske hørt andre sige, eller selv sagt at "han er jo også selv en stakkel", og det er lige hvad han er!
Vi har alle en foretrukken rolle, som vi mere eller mindre hyppigt ”besøger”. Nogle kun sjældent, mens andre kan leve det meste af et liv i dramatrekanten.

Dermed er alle 3 roller nemlig også ofre, blot med forskelligt udtryk. De er ofre for sig selv, men også ofre for hinanden.

Der eksisterer nemlig en særdeles stærk gensidig tiltrækningskraft forstået på den måde at redderen altid har nemt ved at finde ofre, for de findes overalt og råber om hjælp så det kan høres af enhver redder med antennerne ude. Offeret er også særdeles god til at spotte en redder, og så er den relation i spil.

Redderen kan sagtens – som den eneste - se forfølgeren som offer, og elsker at redde dem, til trods for at de får verbale eller fysiske tæsk igen og igen, mens forfølgeren elsker at tugte både reddere og ofre, for de lever jo fint op til forfølgerens oplevelse af at de ikke er gode nok.

Således eksisterer dramaet i bedste velgående, og forsvinder én af parterne, dukker der straks en ny op!
Som du kan se, er de 3 roller utroligt afhængige af hinanden, og det er ikke sådan at de er statiske, nej rollerne kan byttes om efter behag, så en forfølger feks. kan skifte mellem forfølger- og offer-rollen "undskyld skat jeg mente det ikke, men mit job gør mig så deprimeret!"

Faktisk så flytter vi ofte rundt i trekanten afhængig af i hvilken relation vi er, eller hvad der sker i vores liv. Når vi går gennem en livskrise er det nemt at blive offer, og hvis andre vi holder af, får det dårligt, kalder det på redderen i os.

Det store problem med dramatrekanten er at det er en usund og unehsigtsmæssig relation af gensidig afhængighed og fastholdelse i rollerne.

Når redderen redder et offer ved at sige ”Det er også synd for dig, lad mig...” så gør redderen det direkte modsatte af det hensigtsmæssige; hun fastholder nemlig offeret i offerrollen, i stedet for at støtte offeret i at tage ansvar for eget liv.

Det kunne reddere imidlertid aldrig finde på, for så mister redderen et offer, og det er aldrig hensigtsmæssigt i dramatrekantens usunde logik.

Hør Jørgen Svenstrup præsentere dramatrekanten, og vær vidne til at samtlige tilhørere på et tidspunkt får et tomt udtryk i øjnene og går i proces!

I dramatrekanten gemmer sig indsigter, der kan ændre dit liv, og du får et helt konkret værktøj med hjem, så du fremover kan se, vurdere og udtræde at dit livs dramatrekanter!

Varighed:
Foredraget varer ca. 1.5 time.