Kate Maria Vinther

Eksempelvis har virksomhederne, ministerier og kommuner hver især deres helt egen historiske og mentale processer i arbejdsprocessen fra ide til realitet. Er det i forholdt til sådan en udfordring muligt, at skabe en fælles vision og fælles mål der ikke alene er rettet mod virksomheden eller organisationen, men som også viser en fælles ansvarsopfattelse rettet mod vores samfund. En ansvarsopfattelse der virkelig gør forskel og skaber værdi i samfundet.

Og hvordan får man mennesker til at udfører frivilligt arbejde der virkelig er bæredygtig, frem for et ukoordineret stykke arbejde der på længere sigt ingen effekt har. Hvordan motiveres og begejstres de frivillige, både når det gælder ledelsespersoner, ansatte og andre borgere i samfundet.

Kan det med CSR lade sig gøre at få profit og de menneskelige værdier til at harmonere i et samarbejde? Et samarbejde hvor både forretning, ansvar, profit og formål giver mening.

Arbejdsprocessen fra ide til realitet kan først transformeres ved en gentænkning af en anderledes form for organisationsstruktur, der bl.a. handler om at forstå en organisation som et levende aktiv. Et levende aktiv hvor lederen forstår at forandringsprocesserne er forbundet med social og kulturelt kapital, og som på troværdig vis engagere organisationen eller virksomheden i CSR. Sådan en leder må nødvendigvis have visioner, mod og udholdenhed til at kunne omsætte menneskelige og økonomiske ressourcer til bæredygtige resultater på sigt.
Vejen dertil er at skabe ændringer i tankesæt og holdninger hos mennesker, hos ledelser. Motivere entusiasme, glæde og accept.

Foredraget vil præsentere helt konkrete cases, der allerede er i gang med de nødvendige forandringsprocesser der gør CSR relationer succesrige.

Det vil fortælle hvorfor jeg selv finder socialt ansvar yderst nødvendigt, og hvorfor jeg mener at alle er en del af de processer der udgør værdierne i CSR.

Fængslet er i høj grad et sociokulturelt rum, hvor mennesker præges. Og dette kan ske i enten en positiv eller negativ retning.

Hvad gør det ved et menneske, at være i fængsel? Hvad er det psykiske udgangspunkt for et menneske, der modtager en dom? Og hvad er der gået galt siden et menneske havner i fængsel.

Ifølge Kate Maria Vinther må straf give den indsatte tid og vejledning til at erkende, at noget gik galt og spore vedkommende ind på en bedre livsbane.

I organisationen Indsigt arbejder Vinther dagligt med projektet ”det lærende fængsel” der netop har til hensigt skabe opmærksomhed omkring behovet for et paradigmeskift i fængselskulturen.

Fordi indsatte er mennesker, og mennesker er ressourcer. Og fordi mennesker har evnen til at forandre sig, at lære af sine erfaringer, at lære nyt. For at mennesket kan indgå i forandringsprocesser er deres miljø imidlertid vigtig, og derfor er en omlægning af fængselsstrukturen og kulturen også en nødvendighed.

Kate Maria Vinther fortæller i dette foredrag, hvorfor et vist engagement fra samfundet er nødvendigt, når vi skal lære, helbredes, og guides, i de situationer, hvor vi af en eller anden grund, ikke længere kan finde vej. Og hvordan man – uden at fratage det enkelte individ ansvaret – kan gribe dem der træder ved siden af, frem for at svække dem yderligere. I dette foredrag giver Kate Maria Vinther sit bud på hvorfor det er nødvendigt at gøre op med den nuværende fængselskultur, og hvordan dette kan gøres, både på det menneskelige plan og på det organisatoriske.

På baggrund af hendes egen historie og erfaring beretter Kate Maria om ambitioner, drømmen om et spændende liv med rigdom og succes – sat overfor værdier som etik, moral og ansvar.

Og om forbrydelse og straf og det, at have modet til at gøre op med sine indre dæmoner. Når man har fået indsigt i hvad de repræsenterer, kan man nemlig starte sine forandringsprocesser.

Deltagerne vil blive taget med ind i en levende og dramatisk historie, hvor nogen givetvis vil blive konfronteret med deres egne fordomme – ikke mindst i forhold til fængselskulturen.

Ligeledes har adskillige studier påvist at kriminalitet i høj grad er forbundet med miljø og opvækst.

En fængselsdom vil således ofte resultere i det man kalder ”den dobbelte straf”. Den dobbelte straf består i det mangelfulde miljø, og den fortsatte marginalisering som en fængselsstraf oftest medfører. I en række lande er man begyndt at få øjnene op for balancen mellem straf og resocialisering og en række nye tendenser synes under vej.

Også i Danmark er vi forskningsmæssigt kommet til samme erkendelse. Blandt andet er der for nylig udkommet flere rapporter fra Det Pædagogiske Universitet om virkning af uddannelse i forholdt til tilbagefald blandt tidligere indsatte. Men der mangler stadigt et egentlig initiativ og en bred mentalitet til at iværksætte de nødvendige ændringer.

Kate Maria Vinther fortæller i dette foredrag om hvad vi forskningsmæssigt ved omkring resocialisering og hvad man i Danmark rent faktisk praktiserer. At behovet for at fokusere mere på resocialiseringen på både et menneskelig og økonomisk samfundsmæssigt plan er stærkt tiltrængt idet alt for mange gode menneskelige ressourcer går tabt i det nuværende system, som desuden resulterer i en varig økonomisk belastning for samfundet.

Kate Maria vil udover de seneste undersøgelser også inddrage resultaterne fra hendes egen undersøgelse af et uddannelseskoncept i spanske fængsler.