• Få nemt info om foredragsholdere
  • Danmarks professionelle foredrag
  • Kontakt os nemt for information
Kim Hundevadt
Journalist, foredragsholder, forfatter og skribent. Foredrag om krig


Forfatteroversigt Emneliste

Send feedback Har du oplevet denne forfatter? Fortæl os hvad du synes...

Kim Hundevadt

Kim Hundevadt (f. 1960) er journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har i en årrække været journalist på Jyllands-Posten, hvor han bl.a. har været reporter på indsigtsredaktionen med speciale i undersøgende journalistik. Han har ligeledes skrevet en række bøger og er i dag beskæftiget i forlagsbranchen sideløbende med sit virke som forfatter og foredragsholder.

Senest har Kim Hundevadt fulgt den historiske offensiv i Helmand-provinsen og beskrevet de dramatiske begivenheder i bestselleren "I morgen angriber vi igen".


Foredrag af Kim Hundevadt

I morgen angriber vi igen - Danmarks krig i Afghanistan

Kim Hundevadt har for nylig udgivet den medrivende og anmelderroste "I morgen angriber vi igen", som tager læseren med helt ud til fronten i Afghanistan, hvor danske soldater har kæmpet og dræbt og set kammerater falde i kampen mod Taleban.

Forfatteren har levet sammen med soldaterne under ekstreme vilkår og deltaget i patruljer ved Helmand-floden, hvor de hårdeste kampe har fundet sted. Bogen er hovedsageligt baseret på deres barske og gribende beretninger.

Kim Hundevadt har også haft adgang til en række hemmeligt stemplede militære dokumenter. Sammen med de stærke frontberetninger giver bogen og foredraget derfor en unik baggrund for at forstå krigen i Helmand.


"I morgen angriber vi igen" strøg ind som nummer ét på bestsellerlisterne og blev i forbindelse med udgivelsen kåret som "månedens bog" af Weekendavisen, som skrev i sin anmeldelse: "Forfatteren finder en utrolig flot balance mellem den elementære spænding og den dødsensalvorlige realitet. Hundevadt bog er intet mindre end fremragende. Læs den, før De mener mere om krigen i Afghanistan." Bogen blev senere nomineret til Weekendavisens litteraturpris.

Politiken kaldte bogen "en fornem journalistisk præstation" og tilføjede: "Her får man konstateret, at danske journalister, når de er bedst, fuldt ud er på højde med de store forbilleder i den angelsaksiske verden." Jyllands-Postens anmelder skrev bl.a., at bogen spænder fra "dyb tragik" til "høj humor": "Læseren mærker angstens sved på rygsøjlen, er med i muddergrøfterne og får ørkenstøv ned i lungerne. Hundevadt har leveret et både troværdigt og bevægende indblik i det tankesæt, som de udsendte har med sig."

Hør om Kim Hundevadt oplevelser af krigen på nærmeste hold og om mødet med soldaterne helt ude ved frontlinjen, hvor kampene mod Taleban ofte foregår på få meters afstand.

Forespørg på foredrag med

Kim Hundevadt

Navn:
E-mail:
Telefon:
Virksomhed/organisation:
Evt. dato/periode:
Afholdes i by:
Evt. kommentar:
Ja tak - jeg vil gerne modtage forfatterforedrags nyhedsbrev om nye foredragsholder, m.m.

Relaterede foredragsholdere:

Øjvind Kyrø

Øjvind Kyrø (1952) er uddannet journalist og har i over 25 år dækket krige, kup, kidnapninger og fol

Kristian Massey Møller

Kristian er forfatter, historiker og valgmenighedspræst. Vestjyde, født 1960 i Ribe og uddannet på Å

Rasmus Tantholdt

Rasmus Tantholdt er TV2 Nyhedernes korrespondent i konfliktområder. Først og fremmest i Mellemøsten.

Poul Dahl

Igennem 40 år har Poul Dahl gjort karriere i Forsvaret. Fra værnepligtig under den kolde krig, til B
Dudal Webdesign