|
Kirsten Hansen-Møller
Forfatter, foredragsholder, skuespiller m. m. Foredrag om livskvalitet og sorg
Forfatteroversigt
Emneliste
Send feedback
Har du oplevet denne forfatter? Fortæl os hvad du synes...
|
Kirsten Hansen-Møller
Kirsten Hansen-Møller (1942) er uddannet skuespiller på Det Kongelige Teater, hvor hun var ansat i 18 år. Samtidig medvirkede hun i flere film og tv-serier bl.a. som Rikke i ’Huset på Christianshavn’ og Marie i ’Matador’. Senere blev hun journalist og arbejdede 9 år på TV2 ØST i Vordingborg.
Men i 1998 ramte tragedien Kirsten Hansen-Møller og hendes familie: Den. 4. februar døde Kirstens datter, Therese, efter først at have givet liv til en lille pige, Nathalie, der kom til verden tre måneder for tidligt. Hele hændelsesforløbet er beskrevet i bogen ’Den første vintergæk’. I antologien ’Det glade hjerte’ beskriver Kirsten Hansen-Møller hvordan glæden langsomt vender tilbage.
Foredrag af Kirsten Hansen-Møller
Glæden vender langsomt tilbageMed udgangspunkt i sin egen historie – hvor hun oplever det ultimative tab – fortæller Kirsten Hansen-Møller om nogle af de redskaber, der har hjulpet hende at nå målet om igen at leve en glad tilværelse. Hårdt arbejde, en god portion held og en humoristisk indgang til tilværelsen har været noget af det der har fået Kirsten Hansen-Møller godt på vej. I dialog med tilhørerne svarer hun bl.a. på spørgsmålene: Hvordan reagerer man som mor, svigermor, mormor og hustru? Hvordan hjælper man bedst de andre i familien, der også har mistet, samtidig med man selv er overvældet af sorg og savn? Hvordan får man overskud til både at sidde hver eneste dag gennem tre måneder på Rigshospitalets Neonatalafdelingen hos et af sine børnebørn, samtidig med at man kan glæde sig og more sig med de seks andre? Hvordan bevarer man det gode forhold til svigersøn og børnebørn på stor afstand og med store kulturforskelle, efter at de igen er taget tilbage til England?
|
Relaterede foredragsholdere:
|