|
Kisser Paludan
Psykolog, forfatter og foredragsholder. Foredrag om parforhold og børn
Forfatteroversigt
Emneliste
Send feedback
Har du oplevet denne forfatter? Fortæl os hvad du synes...
|
Kisser Paludan
Kisser Paludan, f.1969, er psykolog, forfatter og foredragsholder. Kisser afholder foredrag, kurser og workshop om bl.a. parforhold, kærlighed, selvudvikling, livsglæde, motivation og livsformål.
Kisser Paludan fungerer også som mentor for ledere i erhvervslivet. Kisser har udgivet bogen "Parforhold og livet med børn", og er også kendt fra TV2 som parforholdsekspert i programmet Go'morgen Danmark.
Foredrag af Kisser Paludan
Parforhold og livet med børn.I 2008 udkom Kisser Paludans bog "Parforhold og livet med børn" (Lindhart og Ringhof).
Dette foredrag handler om parforholdet i årene med børn. Kisser Paludan taler såvel om de praktiske som de følelsesmæssige udfordringer, parret står overfor i årene med børn. Når vi får børn aktiveres vores bagage (bevidst eller ubevidst), og kan igangsætte en stor personlig udvikling. Kisser Paludan giver redskaber til at tackle den nye tid på det praktiske, såvel som det følelsesmæssige plan. Der vil blive givet indblik i de psykologiske mekanismer, der træder i kraft, ligesom masser af praktiske anvisninger og øvelser i, hvordan du kommer igennem de mange udfordringer... og ender med at blive meget klogere på både dig selv og resten af familien. Livsglæde, motivation og formål.Det vi mennesker virkelig ønsker og stræber efter - det der ligger bag alt andet, er ønsket om lykke, om livsglæde. Vi tror ofte, at når vi først får gjort dit eller dat, tjener så og så mange penge, får den rigtige partner, kommer på den rigtige rejse mv. – ja, SÅ kan vi blive lykkelige. Jeg tror at lykken er lige nu. Vi ejer hverken fortiden eller fremtiden - alt hvad vi har er nuet, og hvis vi fokuserer på lykke, taknemmelighed og overgivelse, - hvis vi tror på og går efter det, vi ønsker os - det, der (også i processen) gør os lykkelige, så er vi stand til at øge vores lykkefølelse.
Du kan nå så langt i dit liv, som du selv er i stand til virkelig at tro på. Når vi lever i overensstemmelse med hvem vi er, med vores inderste værdier og udlever det potentiale, vi hver især er blevet tildelt, så lever vi mere lykkelige liv.
I dette foredrag hjælper Kisser Paludan deltagerne med at sætte fokus på det liv de ønsker at leve, drømmene og livsglæden. Kisser Paludan sætter fokus på de ting, der typisk begrænser os og de ting, der kan give os styrke til at leve det liv, vi virkelig ønsker. Der vil blive givet konkrete råd og værktøjer til et lykkeligt liv.
|
Relaterede foredragsholdere:
|