Lars Hovbakke Sørensen

Og har kongedømmet nogen chance for at overleve i et moderne, demokratisk samfund?

Umiddelbart ser det sådan ud. Kongehuset er blevet mere og mere populært i løbet af de seneste 30-40 år. Men hvordan vil situationen være om 50 eller 100 år? Vil danskerne også til den tid synes, at det er værdifuldt at have et monarki? Og hvilken rolle vil de kongelige spille til den tid?

Foredraget går bag om kongehusets historie i Danmark. Vi vil både se på, hvordan kongehusets rolle i samfundet har ændret sig i tidens løb, og se på hvilken indflydelse kongefamiliens enkelte medlemmer har haft på denne udvikling. Vi vil både analysere kongehusets rolle i vore dages moderne samfund og undersøge hvilke fremtidsperspektiver, der tegner sig.

Med andre ord: Er kongehuset fortid eller fremtid?

Ofte ser de ledende politikere i de nordiske lande meget forskelligt på tingene. Der har i de seneste år for eksempel været voldsom strid om politikken over for flygtninge og indvandrere. Og emner som miljø- og energipolitik fører også til skarpe meningsudvekslinger mellem de nordiske politikere.

Ligner vi ikke hinanden så meget i Norden, som vi går og tror? Hvorfor har finner, islændingene og nordmænd så forskellige holdninger til Europæisk samarbejde? Og hvorfor fyger beskyldningerne gennem luften, når danske og svenske politikere diskuterer den aktuelle flygtningepolitik?

Lars Hovbakke Sørensen stiller skarpt på forholdet mellem de nordiske lande. Hvad er forklaringen på, at vi ofte ser vidt forskelligt på tingene, på trods af vores fælles historiske og kulturelle arv og vores mange fælles traditioner, f.eks. med hensyn til udformningen af demokratiet og velfærdsstaten?

Er forskellene eller lighederne mellem de nordiske lande størst? Er vi slagsbrødre eller broderfolk?

Den europæiske udvikling er på den måde helt unik i verdenshistorien. I foredraget Et kontinent i krig fortæller Lars Hovbakke Sørensen den dramatiske historie om de talrige indre magtkampe i Europa gennem de sidste 1000 år og analyserer baggrunden for, at de europæiske stormagter aldrig kunne udslette hinanden, men derimod havde succes med at etablere et europæisk verdensherredømme.

Vi følger Europas historie fra delingen af Karl d. Stores rige i 843, der resulterede i Frankrigs og Tysklands grundlæggelse, over middelalderens religiøse og verdslige konflikter til den første altomfattende europæiske storkrig Trediveårskrigen 1618-48.

De enevældige staters kollaps i sidste del af 1700-tallet og nationalismens opståen i 1800-tallet som en forudsætning både for demokratiets fortsatte udvikling og for 1920´ernes og 1930´ernes fascistiske diktaturer bliver derefter behandlet.

Endelig sættes der fokus på den europæiske integrations udvikling siden 2. verdenskrigs afslutning og på baggrunden for de - fredeligere - magtkampe, der har fundet sted siden 1945.