|
Lars Hovbakke Sørensen
Kommentator, forfatter og foredragsholder. Foredrag om Europa og historie
Forfatteroversigt
Emneliste
Send feedback
Har du oplevet denne forfatter? Fortæl os hvad du synes...
|
Lars Hovbakke Sørensen
Lars Hovbakke Sørensen er én af de mest anvendte kommentatorer og analytikere i både tv, radio og aviser af aktuel dansk og europæisk politik og andre aktuelle samfundsforhold (f.eks. kongehuset i det moderne samfund).
Lars har skrevet adskillige bøger og artikler og underviser til daglig i ved bl.a. Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Handelshøjskolen i Århus.
Lars formår at holde mange forskellige foredrag inden for dansk og europæisk politik, historie og samfundsforhold og give sine foredrag en særlig vinkel, som passer specielt til det aktuelle publikum.
Foredrag af Lars Hovbakke Sørensen
Kongehuset – fortid eller fremtid?I løbet af seneste 100 år har de kongeliges rolle i Danmark ændret sig markant. Kongerne/dronningerne er gået fra at være politiske ledere til at være ”kransekagefigurer” i et moderne demokrati. Men har kongedømmet overhovedet nogen berettigelse i dag?[+] Og har kongedømmet nogen chance for at overleve i et moderne, demokratisk samfund?
Umiddelbart ser det sådan ud. Kongehuset er blevet mere og mere populært i løbet af de seneste 30-40 år. Men hvordan vil situationen være om 50 eller 100 år? Vil danskerne også til den tid synes, at det er værdifuldt at have et monarki? Og hvilken rolle vil de kongelige spille til den tid?
Foredraget går bag om kongehusets historie i Danmark. Vi vil både se på, hvordan kongehusets rolle i samfundet har ændret sig i tidens løb, og se på hvilken indflydelse kongefamiliens enkelte medlemmer har haft på denne udvikling. Vi vil både analysere kongehusets rolle i vore dages moderne samfund og undersøge hvilke fremtidsperspektiver, der tegner sig.
Med andre ord: Er kongehuset fortid eller fremtid?
+ mere om Slagsbrødre eller broderfolk?- om vores forhold til svenskerne og vores andre naboer i Norden
I medierne bliver de andre nordiske lande ofte fremhævet som ”de lande, vi normalt sammenligner os med”. Men er det nu også rigtigt, at vi har mere til fælles med vore nordiske ”broderfolk” end med hollænderne, tyskerne og franskmændene?[+]
Ofte ser de ledende politikere i de nordiske lande meget forskelligt på tingene. Der har i de seneste år for eksempel været voldsom strid om politikken over for flygtninge og indvandrere. Og emner som miljø- og energipolitik fører også til skarpe meningsudvekslinger mellem de nordiske politikere.
Ligner vi ikke hinanden så meget i Norden, som vi går og tror? Hvorfor har finner, islændingene og nordmænd så forskellige holdninger til Europæisk samarbejde? Og hvorfor fyger beskyldningerne gennem luften, når danske og svenske politikere diskuterer den aktuelle flygtningepolitik?
Lars Hovbakke Sørensen stiller skarpt på forholdet mellem de nordiske lande. Hvad er forklaringen på, at vi ofte ser vidt forskelligt på tingene, på trods af vores fælles historiske og kulturelle arv og vores mange fælles traditioner, f.eks. med hensyn til udformningen af demokratiet og velfærdsstaten?
Er forskellene eller lighederne mellem de nordiske lande størst? Er vi slagsbrødre eller broderfolk?
+ mere om Et kontinent i krig. Europas historie gennem 1000 årEuropa har næsten altid været et kontinent i krig. Gennem århundreder har de europæiske stormagter England, Frankrig, Rusland og Tyskland nådesløst bekriget hinanden, uden at det på noget tidspunkt er lykkedes nogen af dem at etablere et varigt overherredømme over de andre.[+]
Den europæiske udvikling er på den måde helt unik i verdenshistorien. I foredraget Et kontinent i krig fortæller Lars Hovbakke Sørensen den dramatiske historie om de talrige indre magtkampe i Europa gennem de sidste 1000 år og analyserer baggrunden for, at de europæiske stormagter aldrig kunne udslette hinanden, men derimod havde succes med at etablere et europæisk verdensherredømme.
Vi følger Europas historie fra delingen af Karl d. Stores rige i 843, der resulterede i Frankrigs og Tysklands grundlæggelse, over middelalderens religiøse og verdslige konflikter til den første altomfattende europæiske storkrig Trediveårskrigen 1618-48.
De enevældige staters kollaps i sidste del af 1700-tallet og nationalismens opståen i 1800-tallet som en forudsætning både for demokratiets fortsatte udvikling og for 1920´ernes og 1930´ernes fascistiske diktaturer bliver derefter behandlet.
Endelig sættes der fokus på den europæiske integrations udvikling siden 2. verdenskrigs afslutning og på baggrunden for de - fredeligere - magtkampe, der har fundet sted siden 1945.
+ mere om
|
Relaterede foredragsholdere:
|