|
Lars Husum
Forfatter, dramaturg og foredragsholder. Foredrag om forfatterskab
Forfatteroversigt
Emneliste
Send feedback
Har du oplevet denne forfatter? Fortæl os hvad du synes...
|
Lars Husum
Lars Husum fik sit gennembrud i 2008 med sin debutroman 'Mit venskab med Jesus Kristus', en mørk komedie om skyld, soning, vold, tro og popmusik. Romanen er exceptionelt for en debutroman solgt til en lang række lande, flere endda før den danske udgivelse. Den er bl.a. solgt til Kina, Frankrig, Italien og England.
Ud over den store interesse fra udlandet købte Nimbus filmrettighederne til romanen. Herhjemme blev den modtaget med følgende ord: ”En smuk beretning fortalt med humor og solidarisk varme” – Politiken, ”En overrumplende debut, der parrer beskidt realisme med fantastiske elementer" – Ekstra Bladet, og den blev udråbt som årets roman i 2008 i Deadline på DR2.
Lars Husum er født i 1974 i Tarm i Vestjylland, men bor nu i København. Han er uddannet dramaturg og arbejder stadig med teater, men har ellers været fuldtidsforfatter siden sin debut. Han vil tale om sit forfatterskab, ambitionerne, skriveprocessen og modtagelserne både herhjemme og i udlandet.
Foredrag af Lars Husum
Jeg er en hærI oktober 2010 udkom Lars Husum med romanen Jeg er en hær. En samtidsroman om de mennesker, hvor krig er et arbejde og et livsvilkår. Det er en historie om de udsendte soldater såvel som familierne derhjemme. Lars Husums ambition med denne roman har været dette: "Der er skrevet mange journalistiske bøger om de danske soldater i Afghanistan, Irak og Eks-Jugoslavien, men temaet er stort set ikke til stede i dansk skønlitteratur, selvom det rummer både liv og død, krig og kærlighed. Det er mennesker, der vælger et arbejde, hvor de risikerer at dø og at slå ihjel. Jeg mener, at det er vigtigt, at dette emne, som vi alle dagligt bliver gjort opmærksomme på, også behandles i fiktionens form som i Jeg er en hær".[+]
Roman er blevet modtaget med følgende ord: "Lars Husum er med blot to romaner blevet en forfatter, der sætter niveau?...Den bliver siddende i nerverne og mellemgulvet, og afgrunden bliver ved med at kigge tilbage." ***** Jyllands-Posten og "Lars Husums anden roman skildrer indgående og gribende en professionel soldats langsomme sammenbrud?.... Jakobs langsomme sammenbrud, med mareridt, virkelighedsforstyrrelser, skyldfølelser og alskens andre stresssymptomer, er skildret med uhyggelig livagtighed," '**** Politiken.
I dette foredrag beretter Lars Husum om sit forfatterskab, ambitionerne, skriveprocessen og modtagelserne både herhjemme og i udlandet.
+ mere om Mit venskab med Jesus KristusLars Husum tager udgangspunkt i sin tragikomiske og legende roman 'Mit venskab med Jesus Kristus'. Han fortæller om romanen, modtagelsen såvel som skriveprocessen, en proces, han beskriver som dybt overraskende, da han føler sig som forfatter ved et tilfælde. Lars Husum havde ikke ambitioner om at blive forfatter, før han en dag fik idéen til 'Mit venskab med Jesus Kristus', satte sig foran sin computer og skrev hver dag i to år. Han er derfor overrasket over nu at have skrevet en roman, som det endda er gået fremragende med, bl.a. med salg til adskillige lande samt filmatisering. [+]
Romanen er en vild, voldsom og bizar roman om Nikolaj, en voldelig og selvdestruktiv knægt, der smadrer alt og alle i sit liv, til han intet har tilbage. En lørdag nat er der så indbrud i hans lejlighed. Han vælger at slå indbrudstyven ned med et askebæger, men det viser sig at være en mand, der påstår, at han er Jesus Kristus. Han vil have Nikolaj til at ændre sit liv. En historie om soning og kærlighed fyldt med en skæv, mørk humor og en original fortællerstemme. Underholdende, sexet, filosofisk, sjov og tragisk på en og samme tid.
+ mere om
Mere information om Lars Husum
|
Relaterede foredragsholdere:
|