|
Louise Øhrstrøm
Cand.mag.litt. Foredrag om mystikeren Julian af Norwich og romanen "Efter Rosinen".
Forfatteroversigt
Emneliste
Send feedback
Har du oplevet denne forfatter? Fortæl os hvad du synes...
|
Louise Øhrstrøm
Louise Øhrstrøm (f. 1981) er cand. mag. litt. med speciale i mystikeren Julian af Norwich, som hun også har oversat til dansk.
I marts 2010 debuterede Louise med romanen "Efter Rosinen", som hun modtog debutantprisen Munch-Christensens Kulturlegat for.
Foredrag af Louise Øhrstrøm
Et tab, en ræv, en helgen - foredrag om Efter Rosinen"Efter Rosinen" handler om Maria, som har mistet sit barn ved fødslen. Hun er i dyb krise, men finder vej ud af krisens univers ved hjælp af en ræv, den hellige Birgitta af Vadstena og en pilgrimsrejse til Rom.
Under arbejdet med romanen boede Louise Øhrstrøm hos et par, som selv havde mistet et barn ved fødslen. Dette par kom hun i kontakt med via Foreningen til støtte ved Spædbarnsdød. Louise blev også meget optaget af rævens rolle i litteraturhistorien og Birgittasøstrene i Maribo.
I foredraget vil Louise Øhrstrøm fortælle om, hvordan disse umiddelbart meget forskellige elementer blev en del af samme fortælling. Hun vil også fortælle om, hvordan det var at sætte ord på Marias sorg.
Desuden vil Louise undervejs læse op fra romanen. Julian af Norwich - forfatter, mystiker og teologDen første engelske prosatekst, som man med sikkerhed ved er skrevet af en kvinde, er "Kærlighedens åbenbaring" af Julian af Norwich (1342- o.1416).
Louise Øhrstrøm har specialiseret sig i denne tekst, og oversat den til dansk fra de originale manuskripter på Middle English.[+]
"Kærlighedens åbenbaring" bygger på de visioner, Julian fik på sit sygeleje, da hun var 30 år gammel. Da Julian igen blev rask, valgte hun at leve som rekluse (eneboer) i en celle, som var tilknyttet kirken St. Julians i Norwich, England. I denne celle skrev hun to versioner af "Kærlighedens åbenbaring", hvori hun fortæller om sine visioner.
Fortællingen er meget musikalsk skevet og unik for sin tid, fordi Julian gør op med datidens dommedagsforskrækkelse og i det hele taget udfolder en teologi som understreger kvindens værd, og som er meget moderne. Af samme grund har "Kærlighedens åbenbaring" de seneste år fået en renæssance inden for både teologi, historie og feminisme.
Louise fortæller i foredraget om Julian som forfatter og om hendes liv som eneboer og åndelig vejleder. Undervejs vil Louise læse brudstykker af Julians visioner op, og fortælle om sit arbejde med oversættelsen. Endelig vil hun give sit bud på en moderne læsning af Julians tekst. + mere om
Mere information om Louise Øhrstrøm
Referencer:
Efter Rosinen:
"En smukt fortalt og litterært interessant romandebut om den største sorg”. JP, 5 stjerner.
“Debutant leverer hudløs beskrivelse af tabet”. Politiken, 4 hjerter.
|
Relaterede foredragsholdere:
|