|
Mads Lykke Larsen
Leder, konsulent og lærer. Foredrag om pædagogik og ledelse
Forfatteroversigt
Emneliste
Send feedback
Har du oplevet denne forfatter? Fortæl os hvad du synes...
|
Mads Lykke Larsen
Mads Lykke Larsen har skabt en unik platform og tilgang til arbejdet med de unge. Hans arbejde tager udgangspunkt i begrebet forældreledelse, som forener det bedste fra den pædagogiske verden med ledelses- og motivationsværktøjer. Hans kæphest er, at forældre der påtager sig en lederrolle i forhold til deres børn, oplever teenageårerne som mindre komplicerede og mere trygge.
Han er både lærer- og lederuddannet og er derudover efteruddannet indenfor pædagogik, specialpædagogik, konflikthåndtering og supervision. Den praktiske erfaring med de unge mennesker har Mads opnået i klasselokalet, som lærer i udskolingen på flere skoler rundt i landet og i hans nuværende job, hvor han i kommunalt regi laver strategier for hele den forebyggende indsats på børne- og ungeområdet. Derudover er Mads leder af et team af socialpædagoger, som arbejder med at styrke relationerne i familier, hvor det allerede er gået skævt.
Mads Lykke Larsen er en flittigt benyttet workshop- og foredragsholder. Han har blandt andet været tilknyttet undervisnings- og integrationsministeriets Task Force ”Brug for alle unge”, som foredragsholder på forskellige uddannelsesinstitutioner landet rundt. Mads afholder foredrag både direkte til forældre - men især for professionelle, som ønsker at bedre redskaber til inddragelse af forældre.
Foredrag af Mads Lykke Larsen
Fra børneopdragelse til forældreledelseAt være forælder giver en masse glæder - men også en række forpligtelser![+]
Når man som forældre påtager sig en lederrolle i forhold til sine børn, opleves teenagetiden som mindre kompliceret og mere tryg. Mads formår at sætte begreber som vision, mission, værdigrundlag og strategi ind i en pædagogisk kontekst, så ledelse i familien bliver naturligt og helt uundværligt.
Mads sætter i dette foredrag fokus på paradigmeskiftet fra at være opdrager til at være leder og kommer blandt andet ind på følgende:
- Hvad er forældreledelse?
- Hvordan introducerer man begreber som vision, mission, værdier og strategi som nyttige værktøjer?
- Hvordan iscenesætter man sig selv som motivator, inspirator og mentor for de unge?
- Hvad skal man som forælder være opmærksom på, når teenagere begynder at blive voksen – hvilke farer lurer og hvordan kan du komme dem i forkøbet?
- Hvordan indtager man lederrollen i forhold til en teenager på en måde, så ingen mister integritet?
Du får i dette foredrag dels et overordnet indblik i ungegenerationen og de udfordringer, den bringer med sig i en familie, samt helt konkrete værktøjer til at imødekomme disse udfordringer og blive leder af den unge.
Varighed: 2 timer
+ mere om Unge og risikoadfærdMange unge i dag udviser risikoadfærd. Det er heldigvis ikke alle, der ender i dybe vanskeligheder, men fakta er,[+] at vores unge er så eksponerede for blandt andet kriminalitet og rusmidler, at en del af dem også ”falder i”. Men der er meget, vi kan gøre, inden det går galt – vi kan blive meget bedre til at spotte risikoadfærd og handle på det.
I dette foredrag kan du høre Mads fortælle om:
- Hvad er risikoadfærd?
- Hvorfor er mange unge tiltrukket af kriminalitet og rusmidler?
- Hvad skal vi som voksne lægge mærke til og holde øje med?
- Hvad kan vi som samfund gøre for at få flere igennem ungdomsårene uden at ”slå sig for meget”?
- Hvilket ansvar har vi voksne? (forældre, lærere, pædagoger, professionelle)?
Der drages desuden paralleller til bandekonflikten ligesom den seneste forskning om unge og kriminalitet, rusmidler osv. inddrages i diskussion med foredragets deltagere.
Varighed: 2 timer
+ mere om Når viljen er stærk…I dette foredrag kan du høre Mads fortælle om sit eget liv og især sin egen ungdom på kanten af loven.[+] I foredraget bruger Mads sin egen historie og fortælling til blandt andet at sætte fokus på følgende problemstillinger:
- Hvorfor grupperer unge sig, og hvad får de ud af det?
- Hvordan er det at være barn/ung i en alkohol- og voldsramt familie?
- Hvad skal der til for at ændre livsvilkårene i sådan en situation?
- Hvem kan gøre en forskel og hvordan?
Varighed:2 timer
+ mere om
|
Relaterede foredragsholdere:
|