35 12 12 99
  • Få nemt info om foredragsholdere
  • Danmarks professionelle foredrag
  • Kontakt os nemt for information

Michael J.D. Linden Vørnle

Cand.scient. og ph.d. i astrofysik, forfatter. Foredrag om universet.
Michael J.D. Linden-Vørnle har i over 13 år arbejdet ved Tycho Brahe Planetarium som astrofysiker og formidler. I dag arbejder han som astrofysiker og chefkonsulent på Institut for Rumforskning og -teknologi ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU Space). Herudover er han også involveret i det europæiske satellitprojekt, Planck. Planck-satellitten skal undersøge universets oprindelse, der populært kaldes ”big bang”.

Michael J.D. Linden-Vørnle er et af de mest kendte ansigter i Danmark, når det kommer til astronomi og rumfart. Udover at medvirke i diverse tv-udsendelser, har Linden-Vørnle også skrevet utallige artikler om rumfart, astronomi, rumforskning, og astronomi relateret videnskab.

Michael Linden-Vørnle er en erfaren foredragsholder, tilpasser gerne sine foredrag til forskellige målgrupper.

Læs mere...

Forespørg på foredrag med Michael J.D. Linden Vørnle

Ja tak - jeg vil gerne modtage forfatterforedrags nyhedsbrev om nye foredragsholdere, m.m.

Foredrag af Michael J.D. Linden Vørnle

Besøg fra rummet?

Hvert år fortæller mange mennesker om mystiske syn på himlen og for langt de fleste mennesker er UFO'er synonym med rumskibe fra andre planeter. Nogle mennesker beretter endog om møder med væsner fra andre verdener, der kommer hertil i deres rumskibe, men hvor går grænsen mellem fakta og fiktion - mellem drøm og virkelighed?

I foredraget præsenterer Michael Linden-Vørnle væsentlige elementer i "UFO-sagen" - såvel fra Danmark som fra udlandet.

Dommedag nu?!

Hvornår går Jorden under og hvordan? Disse spørgsmål har de fleste religioner et bud på, men hvad siger videnskaben?

I dette foredrag fortæller Michael Linden-Vørnle såvel oplagte som mere spekulative trusler modvores eksistens: sammenstød med asteroider, Solens død, gammaglimt o.m.a. Også hele universets skæbe diskuteres.

Du gamle Måne

- Et foredrag om Månen og dens mange myter. Vi kender alle Månen - eller gør vi? Selvom Månen er vores nærmeste nabo i rummet og selv om mennesket har besøgt den, er der stadig meget vi ikke ved om denne vores tro følgesvend. Hvordan er Månen opstået, og hvorfor har Månen kun 'have' på den side, der vender mod Jorden. Disse helt grundlæggende spørgsmål kan vi ikke med sikkerhed give et svar på. I en anden kategori kan vi spørge, om Månen påvirker os mennesker direkte. Er der realitet bag påstandene om, at fuldmånen forårsager flere mord, selvmord, fødsler, ulykker m.m.? Amatørastronomer har gjort observationer af bl.a. mystiske lysglimt på Månen, og endelig findes der et hav af konspirationsteorier med relation til Månen, fx at NASA aldrig har været deroppe, men derimod iscenesatte månelandingerne i et filmstudie i Nevadas ørken.

I foredraget præsenterer Michael Linden-Vørnle Månen og dens mange mysterier og myter og de nyeste resultater fra udforskningen af vores drabant.

Er der nogen?!

Jagten på intelligent liv i rummet fortsætter. Er liv et naturligt og hyppigt forekommende 'produkt' i Universet? Findes der mekanismer i naturen, der styrer udviklingen i retning mod intelligent liv? Er det muligt at høre svage radiosignaler fra civilisationer som vores egen, hvis de findes derude i Mælkevejens mylder af stjerner? Disse spørgsmål er ikke nye, men i de seneste år er astronomer, fysikere, biologer o.m.a. begyndt at arbejde sammen under overskriften 'astrobiologi' for at søge efter svarene på disse meget fundamentale spørgsmål. Også den aktive søgen efter radio- og lyssignaler fra teknologiske civilisationer i rummet er i disse år i en rivende udvikling.

I foredraget giver Michael Linden-Vørnle et overblik over de allerseneste resultater inden for astrobiologien.

Verdens skabelse set med danske øjne

Hvordan er universet opstået og hvad bliver dets skæbne? De fleste rumforskere tror i dag på, at svaret på disse spørgsmål leveres af den såkaldte big bang teori. Den siger, at universet blev født for ca. 14 mia. år siden i en ekstremt varm og tæt tilstand.

Michael Linden-Vørnle fortæller i dette foredrag om udviklingen af big bang teorien samt de seneste resultater fra dette fundamentale forskningsområde - ikke mindst Danmarks engagement i den europæiske satellitmission "Planck". Denne satellit skal fra 2009 undersøge den svage efterglød fra universets varme barndom og derudfra fastlægge universets rammelovgivning.

I videnskabens grænseland

I den moderne naturvidenskab findes områder, hvor både teori og eksperiment er på tynd is. I dette videnskabens grænseland er der grobund for eksotiske idéer. I foredraget fortæller Michael Linden-Vørnle om en række etablerede såvel som kontroversielle emner herunder 'teorien om alting', sorte huller og tidsrejser, astrologi, UFO'er, den menneskelige bevidsthed o.m.a.

Kan vi rejse til stjernerne?

Et tryk på en knap og vi befinder os på den anden side af Mælkevejen. I mange science fiction film er der nærmest ingen grænser for hvor langt vi kan komme på et splitsekund ved at rejse i "hyperrummet" eller bruge "warp-drive". Selvom der langt hen ad vejen er tale om fri fantasi, så er der ingen tvivl om at almindelige raketter er uegnede til en rejse til selv de nærmeste stjerner.

I foredraget fortæller Michael Linden-Vørnle om, hvilke problemer der skal overvindes for at slå bro over de umådelige afstande i Universet og hvilke tiltag der gøres for at sende mennesket på den ultimative odyssé - rejsen til stjernerne.

Solen - Livets stjerne

Solen er forudsætningen for livet her på Jorden og en afgørende faktor i mange sammenhænge - fx som den motor, der skaber og driver vores klima. Solens vigtige rolle er tydeligt afspejlet i den centrale placering, den har haft og stadig har i de fleste kulturer. Da Solen er den nærmeste stjerne, har man lært meget om stjerner i almindelighed ved at studere den. Hvert 11. år er Solen meget aktiv, hvilket udmønter sig i såvel imponerende nordlys som voldsomme "solstorme", der ødelægger satellitter og skaber forstyrrelser i strømforsyning og radiokommunikaiton her på Jorden.

I foredraget vil Michael Linden-Vørnle fortætte om Solens rolle både som stjerne og som 'klima-maskine'.

Relaterede foredragsholdere

Disse foredragsholdere tilbyder foredrag, som minder om de foredrag, som Michael J.D. Linden Vørnle holder.

Der er ingen relaterede foredragsholdere.

Har du spørgsmål? Stil dem her:


Kunderne udtaler:

”Vi er meget tilfreds. Meget god service.”

Berit Mogensen - Essenbæk, Årslev, Virring og Hørning Sogn

"Hurtig og nem kommunikation helt frem til dagen."

Esther Wissels - Signatur Skolen, afd. Tjæreborg

”Kontakten har været helt perfekt.”

Johnny Simonsen - Frederiksværk Gymnasium og HF

Hurtige og klare svar: stor ros!

Birthe Zimmermann, Alssundgymnasiet Sønderborg

”Fungerede fint - stor hjælpsomhed”

Beate Storm - HvidovreBibliotekerne

”Det fungerer særdeles professionelt. Nemt, hurtigt og enkelt.”

Jacob Madsen - Mettler-Toledo A/S

Kontakt forfatterforedrag

Forfatterforedrag  ・  Vestergade 63, 3. sal  ・  5000 Odense  ・  tlf: 35 12 12 99  ・  info@forfatterforedrag.dk

Book foredrag og foredragsholdere