35 12 12 99
  • Få nemt info om foredragsholdere
  • Danmarks professionelle foredrag
  • Kontakt os nemt for information

Michael Svendsen

Foredragsholder og HR-konsulent. Foredrag om arbejdsglæde og forandring.
Michael Svendsen er en foredragsholder, som har prøvet meget på det danske arbejdsmarked. Michael blev som 18 årig i 1982 den yngste konservatoriestuderende slagtøjsspiller i Danmark. Han levede som professionel musiker i mange år, men blev tvunget til at foretage et karriereskifte.

Karriereskiftet førte til forskellige arbejdspladser og stillinger som blandt andet guide, steward, fabriksmedarbejder og sælger. Senere fik han stillingen som HR-konsulent i vikar- og rekrutteringsbureauet, Adecco, hvor han i 8 år holdt foredrag for ledige og HR afdelinger.

Michael holder i dag humoristiske foredrag på baggrund af sin alsidige baggrund. Her er arbejdsglæde og forandring temaerne i foredragene til trods for, at han selv, i perioder i sit liv, har været alt andet end forandringsparat.

Læs mere...

Forespørg på foredrag med Michael Svendsen

Ja tak - jeg vil gerne modtage forfatterforedrags nyhedsbrev om nye foredragsholdere, m.m.

Foredrag af Michael Svendsen

Skab bedre samvær på arbejdspladsen.

- Brug jeres unikke evner til at skabe en bedre stemning på jobbet og bedre relationer.
Det betyder ikke selvfølgelig ikke, at vi skal strikke sangskjulere 37 timer om ugen. Men vi søger konstant måder, hvormed vi undgår stress og destruktive konflikter og i stedet skaber gode relationer på arbejdspladsen, og det er der kommet et væld af indviklede og kedelige teorier ud af. De har fremfor alt det til fælles, at de aldrig bliver en del af hverdagen.

Til gengæld står hyggen og det gode samarbejde derude og banker på.

Den kommer dog af og til snigende ind ad døren, når vi fejrer succeser med kage, synger fødselsdagssange, holder julefrokost, ryste-sammen ture og hyggesnakker under frokosten eller inden mødet rigtigt går i gang.

Men hvorfor ikke bare tage skridtet fuld ud og anerkende hyggen som en faglig, naturlig og nødvendig bestanddel af arbejdsdagen? Der sker helt fantastiske ting med mennesker, når de trives og hygger sig sammen, til gavn for den enkelte, organisationen, kunderne eller borgerne. Det er selvfølgelig en balancegang og et arbejde er nu engang ikke en strikkeklub, men trivslen på arbejde, viser sig gang på gang at have en positiv effekt på bundlinjen.

Michael Svendsen ved om nogen, hvad hyggen gør ved en arbejdsplads, da han efterhånden kun mangler at kunne skrive løvetæmmer og kunstskøjteløbskommentator på CV’et. Han har oplevet hyggen i alle dens helt fantastiske og helt forfærdelige former på en lang stribe arbejdspladser. I dette foredrag deler Michael Svendsen, på sin sædvanlige, energiske og smittende vis, ud af sine mange erfaringer krydret med teoretiske pointer, for som han siger: ”Så længe vi kan hygge os sammen, kan vi jo meget mere end bare det”.

Med dette foredrag, så får I
- En hyggelig stund med en sprudlende foredragsholder.
- 5 veje til mere seriøs hygge i hverdagen.
- Sådan går i uden om hyggefælderne: Tidsspilde, stilstand og intriger.
- Indsigt i, hvorfor hygge er det originale fundament for mere trivsel, og bedre samarbejde på arbejdspladsen.

Et liv fra overhalingsbanen og lige direkte i nødsporet

I dette morsomme foredrag fortæller Michael Svendsen en hel række anekdoter om et liv, der startede med en målrettet karriere som den yngste konservatoriestuderende slagtøjsspiller i Danmark i et af Europas bedste symfoniorkestre og direkte videre til samlebåndet på en fabrik. Siden som HR-konsulent og foredragsholder på de danske scener. Hør de underholdende historier om hans oplevelser med Hendes Majestæt Dronning Ingrid, om tiden som guide hos Spies og om de erkendelser, som vi gør os gennem livet, når livet ikke altid fører os derhen, hvor vi regnede med, at vi skulle.

Det er et spændende, varmt og ikke mindst humoristisk foredrag, hvor man går lidt gladere hjem. Foredraget er ideelt til en forsamling, hvor man ønsker en god og hyggelig stemning.

Nødvendigheden for forandringer

Forandring, humor og arbejdsglæde er altafgørende i processen om at være en forandringsparat og velfungerende arbejdsplads. Med personlige og humoristiske eksempler fra sin egen verden som medarbejder og HR konsulent, åbner Michaels foredrag øjnene op for vigtigheden af, at alle medarbejdere har et medansvar, når det gælder om at skabe en god stemning og bidrage til fællesskabet på arbejdspladsen.

Ledige skal tage ansvar

Åbenhed, mod, vedholdenhed og proaktiv handling - sådan lyder løsningen fra Michael. Foredraget er målrettet ledige, og fungerer som et motivationsforedrag. Michael fokuserer på vigtigheden af, at vi som ledige skal tage ansvar for vores egen jobsøgning, og ikke komme til at låse os fast på ét bestemt job. Med stor selvironi fortæller Michael selv om sin egen rejse gennem forskellige jobs med op- og nedture, hvilket gør ham i stand til at sætte sig ind i modtagers sted.

Stomp show

Michaels foredrag kan udvides med en fantastisk workshop, hvor deltagerne sammen - og anført af - Michael skaber en musikalsk oplevelse med masser af fællesskab, energi, visuelle effekter og grin. Udstyret med hver sin plasticpose som musikalsk "instrument" skal deltagerne samarbejde på tværs af faggrupper og vante opdelinger. Efterfølgende bygges det hele op til et show, hvor hver enkel deltager får lov til at give det allerbedste man kan og føle sig som en succes i samarbejdet med kollegaerne, hvor man i fællesskab kommer i mål med en følelse af at løfte i flok. Hele programmet foregår stående, men med respekt og hensyntagen til den enkelte og med et fokus på, at alle kan bidrage og deltage til en rigtig god oplevelse.

Mere information om Michael Svendsen

Referencer:

"Michael er meget underholdende, venlig og fantastisk at opleve"
- Tina Løvsteen, TR-Temadag hos Rødovre Kommune 

"Det var en fantastisk oplevelse. Jeg havde hørt Michael før og det levede fuldt op til mine forventninger. Han kom, han så og han sejrede:-) Han kom som afslutningen på en pædagogisk dag. Det hele gik op i en højere enhed så det har været rigtig svært at få armene ned igen. Vil klart anbefale ham fremadrettet."
- Elsebeth Daather, Mejruphus

"Michael var rigtig god og underholdende, og der var både sjov og alvor i hans indlæg. Så et rigtig godt foredrag."
- Gitte Bach Markussen, Syddansk Universitetsbibliotek 

"Tirsdag d. 23 oktober havde vi besøg af Michael Svendsen på Jobcenter Kolding. Michael holdt foredrag for ca. 50 borgere med forskellig forsørgelsesgrundlag. Michael gav alle deltagere et morsomt, inspirerende og energifyldt foredrag om hvordan han selv har været på toppen af erhvervslivet, og derefter faldet helt til bunden og startet forfra. Michael gav stor inspiration til deltagerene om vigtigheden af at være omstillingsparat, og være indstillet på at se på muligheder frem for begrænsninger. Deltagerene blev ført hele vejen igennem fra ansøgninger til CV, afsendelse af ansøgningen, og frem til personlig fremmøde i virksomheden. Alt i alt et super inspirerende og overbevisende foredrag med Michael Svendsen, og hans slående argumenter med sit, overraskende, trommesæt. Vi kan varmt anbefale ham til andre jobcentre."
- Ole Roed, Jobcenter Kolding

"Vi ville gerne afslutte et internt arbejdsmøde med et smil - og det gjorde vi i den grad. Michael var godt forberedt og imødekommende. Han er en god formidler."
- Charlotte Hansen, Kompetencehuset Næsborg A/S
 
"Super foredrag, som hurtigt fik alle til at blive fanget og ville høre mere."
- Martin Arildslund, Topdanmark Forsikring A/S
 
"Super godt foredrag - er altid en fornøjelse at opleve Michael og hans smittende humor."
- Sisse Hansen, HK/Kommunal Midt
 
"Michael Svendsen har en meget bred palet at trække på. Det oplevede vi i Job og Vejledning i HK Østjylland, hvor Michael ”underholdt” os i et par timer. Michael bruger sig selv som eksempler på ”det at komme videre” i sit arbejdsliv, det foregår i et tempo med livsgivende energi. Michael er meget energisk, og med et super humør, og det smitter. Mange fik nogle fif med hjem, som kunne bruges, både i relation til tidligere, nuværende og fremtidige jobs."
- Linda Møller, HK Stat Østjylland
 
"Michael Svendsen er yderst faglig kompetent, men især hans sprudlende formidling gør indtryk. Han formår at kombinere humor, skarpe og korte pointer, som er fulgt op af mange konkrete eksempler, hvilket gør foredraget meget levende og vedkommende. Michael formåede at fange en meget blandet målgruppe, både aldersmæssigt, fagligt og kulturelt og alle deltagere har efterfølgende udtrykt begejstring for foredraget og efterspurgt flere foredrag med Michael. Foredraget passede som fod i hose til hvad jeg som arrangør forventede, og fulgte op på de emner, Michael og jeg havde talt om. Der var ingen tvivl om, at Michael vil gå langt i forhold til at møde forventninger og hans niveau af forberedelse er imponerende. Michael formår at møde deltagerne i øjenhøjde – og det løfter foredraget til et helt specielt niveau. Alt dette gør, at det bestemt ikke er sidste gang jeg vil booke Michael til et foredrag. "
- Karina Andersen, Odense Kommune

Relaterede foredragsholdere

Disse foredragsholdere tilbyder foredrag, som minder om de foredrag, som Michael Svendsen holder.

Der er ingen relaterede foredragsholdere.

Har du spørgsmål? Stil dem her:


Kunderne udtaler:

"Hurtig og nem kommunikation helt frem til dagen."

Esther Wissels - Signatur Skolen, afd. Tjæreborg

”Vi er meget tilfreds. Meget god service.”

Berit Mogensen - Essenbæk, Årslev, Virring og Hørning Sogn

”God service :-)”

Maria Winther - Ballerup Kommune

"Ekstremt professionelt hele vejen igennem."

Morten Kjelmann - Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum

"God service hele vejen igennem."

Jonna Hollensen, Business College Syd

”Flot service.”

Ellen Grangaard - Hvirring menighedsråd

Kontakt forfatterforedrag

Forfatterforedrag  ・  Vestergade 63, 3. sal  ・  5000 Odense  ・  tlf: 35 12 12 99  ・  info@forfatterforedrag.dk

Book foredrag og foredragsholdere