35 12 12 99
  • Få nemt info om foredragsholdere
  • Danmarks professionelle foredrag
  • Kontakt os nemt for information

Micki Sunesen

Ph.d. Foredrag om organisatorisk læring, kompetenceudvikling og neuropædagogik
Micki Sonne Kaa Sunesen er Ph.d. i organisatorisk læring, kompetenceudvikling og neuro- og kognitionsorienteret relationspædagogik. Han har en pædagogisk baggrund som lærer i folkeskolen, har fungeret som konsulent i kommunalt regi og arbejder idag som chef i et konsulenthus. Micki indgår i en lang række faglige sammenhænge, som fx rådgiver på udviklings- og forandringsprocesser i komplekse systemer, underviser på uddannelser og kurser om professionelles læring i lærende organisationer, ligesom han bruges som oplægsholder ved konferencer i Danmark og Norge. Micki indgår desuden i forskellige forskningssammenhænge og foretrækker at gøre brug af en kombination af aktionsforskning og Mixed Methods Research, hvor der er tradition for at kombinere kvalitative og kvantitative metoder i et og samme forskningsdesign.

Micki har bidraget til en lang række artikler og bøger, blandt andet Inklusion og neuropædagogik. (Munkholm Forlag, 2012), Didaktikhåndbogen – Teorier og temaer. (Hans Reitzels Forlag, 2016) og senest Mediated Learning Experience – en inkluderende praksis i dagtilbud og skole (Dafolo, 2017).


Forespørg på foredrag med Micki Sunesen

Ja tak - jeg vil gerne modtage forfatterforedrags nyhedsbrev om nye foredragsholdere, m.m.

Foredrag af Micki Sunesen

Kompetenceudvikling i dagtilbud og skole

Hvad oplever lærere og pædagoger egentlig at lære, når de deltager i kompetenceudviklingsforløb? Dette spørgsmål giver Micki svar på i løbet af de 2-4 timer, som foredraget varer. Med afsæt i egen forskning fortæller Micki om, hvordan kompetenceudviklingsforløb kan gøres i praksis; herunder hvordan det kan forberedes, hvordan det kan afvikles og hvad man kan gøre for at de professionelles læring fortsætter efter forløbets afslutning… eller egentlig så slutter det ikke, hvilket er en pointe, som Micki fortæller mere om på selve dagen. Foredraget udfordrer også gængse forestillinger om kompetenceudvikling, og der gives bud på, hvad alternative forståelser kan være. Deltagerne involveres løbende i processen med dialoger i grupper og i plenum.

Foredraget ”Kompetenceudvikling i dagtilbud og skole” henvender sig til lærere, pædagoger, ledere, konsulenter eller psykologer. Foredraget vil især være relevant for jer, som står for foden af et udviklingsarbejde, og søger inspiration til, hvordan I optimalt kan gøre dette. Foredraget varer som nævnt mellem 2 og 4 timer - og kan afvikles på måder, så det matcher jeres specifikke behov og ønsker.

Neuropædagogik i dagtilbud og skole

I foredraget ”Neuropædagogik i dagtilbud og skole” præsenteres deltagerne for nyeste og mest grundlæggende viden om hjernen, hjernens udvikling og hjernens måde at fungere på. Men ikke nok med det – det beskrives også, hvordan denne viden kan bruges på en pædagogisk relevant måde. Til at brobygge mellem det neuropsykologiske og det pædagogiske gøres brug af Mediated Learning Experience (MLE); en forståelse af menneskelig læring og udvikling, som oprindeligt er formuleret af den Israelske professor – Reuven Feuerstein. Micki er den eneste i Danmark, som har udført egen selvstændig forskning relateret til MLE – så du gives her muligheden for et helt unikt indblik i dette faglige univers.

Foredraget ”Neuropædagogik i dagtilbud og skole” henvender sig til lærere, pædagoger, ledere, konsulenter eller psykologer. Foredraget vil især være relevant for jer, som søger viden om, hvordan i på en pædagogisk relevant måde kan bruge viden om hjernen.

Foredraget varer mellem 2 og 4 timer - og kan afvikles på måder, så det matcher jeres specifikke behov og ønsker.

Relaterede foredragsholdere

Disse foredragsholdere tilbyder foredrag, som minder om de foredrag, som Micki Sunesen holder.

Der er ingen relaterede foredragsholdere.

Har du spørgsmål? Stil dem her:


Kunderne udtaler:

”Der har været en meget fin dialog med jer, det gælder både op til selve bookning af foredraget og den efterfølgende kontakt med Ole vedrørende praktiske spørgsmål.”

Birgitte Bock - Region Hovedstadens Apotek

"Kontakten har været meget tilfredstillende og professionel, især var jeg glad for bekræftelse lige før aftalte dato"

Jørgen Skov Petersen - Håndværker og Industriforening Assens

"God service hele vejen igennem."

Jonna Hollensen, Business College Syd

”God service. Der var hurtig svar på mine mails og fleksibilitet ift. aftalerne omkring kontrakten”

Vinni Vanting Johansen - Lundby Samråd

"Alt fungerede perfekt - mange informationer i hele forløbet"

Bente Møller Rasmussen - Markuskirken, Aarhus

”God service :-)”

Maria Winther - Ballerup Kommune

Kontakt forfatterforedrag

Forfatterforedrag  ・  Vestergade 63, 3. sal  ・  5000 Odense  ・  tlf: 35 12 12 99  ・  info@forfatterforedrag.dk

Book foredrag og foredragsholdere