|
Niels Barfoed
Dr. phil., forfatter, debattør, skribent. Foredrag om litteratur, m.m.
Forfatteroversigt
Emneliste
Send feedback
Har du oplevet denne forfatter? Fortæl os hvad du synes...
|
Niels Barfoed
Niels Barfoed er en af landets store litterater, og han skrev i 1978 sin doktorafhandling om Don Juan. Fra og med 1980erne blev han tillige en flittig rejsende politisk iagttager, bl.a. for dagbladene Politiken, Weekendavisen og Aktuelt.
Niels Barfoed kom tæt på begivenheder og mennesker (bl.a. Vaclav Havel) i Østeuropa, både under kommunismen og efter murens fald. Som præsident for den danske afdeling af den internationale forfatterforening PEN var han den første vært i udlandet for Salman Rushdie, efter at det iranske præstestyre dømte ham til døden.
Niels Barfoed har skrevet både litteraturkritiske og politiske bøger, men også en række digte, noveller og essayistisk prosa. Han har igennem sin tid modtaget flere priser og legater for sit arbejde. I 2001 kom hans biografi om den danske kulturhistoriker og forfatter Peter P. Rohde: "I unåde: Peter P. Rohde og opgøret med kommunismen". Om Rohdes særprægede ægteskab med Ina Haxen i politikkens tegn har Niels Barfoed siden holdt en hel række foredrag.
Foredrag af Niels Barfoed
Hvem - og hvad - er Don Juan? På baggrund af sin doktorafhandling om Don Juan beretter Niels Barfoed om denne mytiske skikkelse og kommer herunder ind på moral, normer, kristendommen, lidenskaben og ikke mindst samfundskritikken.
Min kollega Salman Rushdie og hans betydning.Niels Barfoed fortæller om Salman Rushdie, og hvilken betydning han og hans fatwa har haft for verden og ikke mindst den litterære verden.[+] Barfoed beretning beror på mødet med Rushdie da han som præsident for Dansk PEN var den første vært i udlandet for Salman Rushdie, efter at det iranske præstestyre havde dømt ham til døden.
+ mere om Menneskerettigheder - hvad er der og hvad kan de?Niels Barfoeds engagement i menneskerettigheder og ytringsfrihed fik et meget konkret indhold, da han som præsident for Dansk PEN, var vært for Salman Rushdie.[+] Menneskerettighederne har imidlertid altid lagt Barfoed meget på sinde. I foredraget giver han en række interessante vinkler på menneskerettighederne både fra et individuelt udgangspunkt, men også i en mere generel forstand.
+ mere om Peter P. Rohde og opgøret med kommunismen. Hvor er vi i dag?På baggrund af bogen ”I unåde” beretter Barfoed om Peter P. Rohde og hans opgør med DKP og kommunismen,[+] og hvad dette medførte af menneskelige og personlige omkostninger. Samtidig skildres et billede af 1950'erne, der afslørede sig som et nådesløst årti: At tale sit parti imod, endog mens Stalin endnu levede, var ikke gratis, og Rohde og hans kone, Ina Haxen, måtte se sig ekskluderet fra kredsen af kommunister og kulturradikale. I bogen skildrede Barfoed det sindsoprivende opgør mellem ægteparret Rohde og deres gamle venner, bl.a. Elias Bredsdorff, Aksel Larsen og Mogens Fog. I foredraget trækker Barfoed trådene frem til i dag, og viser hvordan fortidens opgør med kommunismen og dets systemer stadig er aktuelle i dag.
+ mere om
|
Relaterede foredragsholdere:
|