35 12 12 99
  • Få nemt info om foredragsholdere
  • Danmarks professionelle foredrag
  • Kontakt os nemt for information

Niels-Birger Danielsen

Journalist og cand.phil i historie. Foredrag om 2. Verdenskrig og Danmarks besættelse.
Niels-Birger Danielsen er journalist, cand.phil i historie med speciale i besættelsestidshistorie, forfatter og foredragsholder. Niels-Birger holder primært foredrag om nazisme, 2.Verdenskrig og Danmarks besættelse på baggrund af eget forfatterskab. Selv er han medforfatter til ”Gestapochefen. Karl Heinz Hoffmann – den kultiverede nazist”, forfatter til biografien "Werner Best – tysk rigsbefuldmægtiget i Danmark 1942-1945" og "Modstand - Frihedskampens rødder 1933-1942", som er første del ud af tre i forbindelse med værket ”Modstand”. De to næste bind ”MODSTAND – samarbejdet fald”, som omhandler årene 1942-1944 og ”MODSTAND – I de allieredes lejr – sådan da”, som omhandler årene 1944-45, udkommer i efteråret 2016 og efteråret 2017.

Siden 2013 har Niels-Birger arbejdet freelance. Forinden arbejdede han på Ekstra Bladet, hvor han bl.a. skrev features om historisk stof - især 2. Verdenskrig. Fra 1994-2001 var han reporter hos nyhedsbureauet Ritzau, hvor han dækkede forsvarspolitik og var på flere reportagerejser i det daværende Jugoslavien i forbindelse med Balkan-krigene.

Forespørg på foredrag med Niels-Birger Danielsen

Ja tak - jeg vil gerne modtage forfatterforedrags nyhedsbrev om nye foredragsholdere, m.m.

Foredrag af Niels-Birger Danielsen

Modstand - Frihedskampens rødder

Foredraget tager udgangspunkt i første beretningen om den danske modstandsbevægelse i et stort anlagt trebindsværk, baseret på et kæmpemæssigt researcharbejde. Første bind af værket dækker perioden 1933-1942. Udviklingen i Europa og Danmark flettes sammen, og vi møder nogle af de helt centrale personer, der kom til at spille en afgørende rolle i det danske modstandsarbejde.

Niels Birger sætter scenen allerede året efter besættelsen, hvor en kreds af mænd i Valby, en flok studenter, en radioingeniør, en skipper, en ung læge, en godsejer, en filosof og andre enkeltpersoner, beslutter sig for ”at gøre noget” – at gøre modstand. De havde medkæmpere, som ikke havde noget valg. Kommunisterne var tvungne modstandsfolk, idet deres parti var blevet erklæret illegalt. Sabotører, faldskærmsagenter og bladfolk blev jagtet – ikke af Gestapo, men af dansk politi. Modstanden var kun nogle få øer i et folkehav, der støttede samarbejdspolitikken.

Bindet slutter med den første store sabotageaktion mod skibsværftet Nordbjærg & Wedell, med statsminister Vilhelm Buhls radiotale, hvor han opfordrede danskerne til at stikke deres landsmænd, og hvor den begyndende modstand krævede sine første dødsofre. Dem kom der mange af siden hen – for herfra udvikler historien sig kun stadig mere dramatisk.

En alliance for frihed

Samarbejde og tilpasning var én af de måder, det danske samfund reagerede på den tyske besættelse den 9. april 1940. Andre nøjedes ikke med at tilpasse sig, men tog direkte parti for besættelsesmagten ved at arbejde for en nazistisk regering eller gå i tysk krigstjeneste. En tredje reaktion kom fra dem, der valgte den aktive modstand. Det var i begyndelsen ganske få, men modstandsbevægelsen endte med at redde Danmarks ære og sikre en plads blandt de allierede nationer. Modstanden begyndte som en række spredte initiativer, men endte med at blive en bevægelse med en samlet ledelse med en magtbalance mellem tre faktorer.
+ mere om

Werner Best - terrorstatens arkitekt

Da dr. Werner Best (1903-1989) ankom til København som tysk rigsbefuldmægtiget i november 1942, var han en mand med blod på hænderne. Han var en farveløs og ret ukendt bureaukrat, der ikke havde den glamour om sig som folk som Hermann Göring eller Albert Speer. Ikke desto mindre var han formentlig blandt de ti mest magtfulde mænd i Hitler-Tyskland i slutningen af 1930'erne.
+ mere om

Danmark - Werner Bests forsøgsland

Da Werner Best ankom som rigsbefuldmægtiget til København 5. november 1942, ventede københavnerne sig det værste. Bests ry var løbet forud for ham, og han havde fået tilnavnet 'Blodhunden fra Paris', hvor han havde været krigsforvaltningschef siden 1940.
+ mere om

Werner Best - privatmenneske og ideologisk hjerne bag Nazityskland

Dr. Best var en fremadstræbende, intelligent mand, der havde en lige så ambitiøs kone. Werner og Hilde Best kom begge ud af det bedre borgerskab i provinsbyen Mainz og blev gift i 1931.
Selv om Werner Bests ærgærrighed var mest åbenlys, var hans hustrus ambitioner en væsentlig faktor. Hilde Best blev af omgivelserne betragtet som en kvinde, der skubbede på sin mand for, at han skulle komme til tops. De fik fem børn i årene 1932-1942 og var en nationalsocialistisk mønsterfamilie.
+ mere om

Karl Heinz Hoffmann - frihedskæmpernes farligste fjende

Karl Heinz Hoffmann (1912-1975) var som Gestapochef på Shellhuset modstandsbevægelsens måske farligste modstander, efter at tysk politi trådte i funktion i Danmark efter regeringens afgang 29. august 1943. Den uddannede jurist var kun 31 år, da han ankom med fly til Kastrup 15. september 1943, men han havde allerede stor erfaring som efterretningsmand, forskellige ledende Gestapo-stillinger og fra besættelsesadministrationen i Holland. 1940-1943 arbejdede han i Reichssicherheitshauptamt i Berlin - det centrale politihovedkvarter - med ansvar for Danmark og Norge, så det var en velforberedt politichef, der ankom.
+ mere om

Carl Værnet - den danske SS-læge

Sagen om modelægen Carl Peter Værnet er en bemærkelsesværdig historie om, hvordan en mand, der havde tilsluttet sig SS og foretaget medicinske eksperimenter i KZ-lejren Buchenwald, efter 2. Verdenskrig i al stilhed kunne unddrage sig retsforfølgelse og flygte til Argentina, selv om han indtil 1946 var i de danske myndigheders varetægt.
+ mere om

Mere information om Niels-Birger Danielsen

Niels-Birger Danielsen - 132,4 KB

Relaterede foredragsholdere

Disse foredragsholdere tilbyder foredrag, som minder om de foredrag, som Niels-Birger Danielsen holder.

Der er ingen relaterede foredragsholdere.

Har du spørgsmål? Stil dem her:


Kunderne udtaler:

” Yderst professionel behandling fra start til slut!
Meget hurtig til at svare på mine mails.”

Gitte Barsøe - Riis Retail A/S

"Dygtige, hjælpsomme og kompetente"

Anne-Grethe Rosted - Faxe Kommunes Biblioteker

”Kontakten har været helt perfekt.”

Johnny Simonsen - Frederiksværk Gymnasium og HF

”Synes I har været dejlige at booke hos, der har været en god kommunikation med Michaël Bakkum.”

Hannah Karina Mikkelsen - Teatret Masken

”Altid en fornøjelse at kommunikere med jer”

Lena Nilsson - Guldborgsund-bibliotekerne

”God service. Der var hurtig svar på mine mails og fleksibilitet ift. aftalerne omkring kontrakten”

Vinni Vanting Johansen - Lundby Samråd

Kontakt forfatterforedrag

Forfatterforedrag  ・  Vestergade 63, 3. sal  ・  5000 Odense  ・  tlf: 35 12 12 99  ・  info@forfatterforedrag.dk

Book foredrag og foredragsholdere