Nina Brandt

– og at det oftest er meget individuelt defineret, når vi piller lidt ved de sociale og kulturelle rammer, vi har i vores liv. Dette foredrag ser på, hvordan værdier, forventninger og den samfunds- som kulturelle historie spiller ind på, hvordan Det Hele Liv defineres og føles af den enkelte.

Vi er så gode til at tale om alt det vi har, alt det vi skal nå og alt det, vi gør eller skaber. Men defineres det hele liv af, hvad vi skaber, har og gør? I coaching- og konsulentverdenen, blandt psykologer og terapeuter tales der i disse år meget om det hele liv og hvor vigtigt, det er at se på dette, når man tænker karriere og livsstil. Men hvad er det hele liv, og hvad afgør, at vi som individer føler og tænker, at vores liv er helt og ikke halvt? Kan det ske, at vi nogen gange vågner op fra et liv, vi troede var helt, men i virkeligheden var halvt? Måske fordi vi har levet efter andres værdier, regler, mønstre og forventninger? Undersøgelser viser, at vi mennesker ofte får et sådan ”wake up call”, når vi oplever kriser; det kan være finanskrisen, der kradser, det kan være oplevelsen af sygdom, at ægteskabet mere er et ”skab” end noget ”ægte” eller hvis vi, trods alt hvad vi har skrabet sammen og præsteret, alligevel vågner op en morgen og føler os som fremmede i vores eget liv?


Nøgleord:
Det hele liv
Værdier
Forventninger
Samfund
Kultur
Autentisk
Visioner
Succeskriterier

Både for personer og for virksomheder, hvis employer branding måske netop er familievenlighed. Der vil via eksempler og historier tages fat om dette samfundsvigtige emne på en måde, der lægger op til en revurdering af, hvad der gør ”Danmark dejligst”.

I 2007 udkom Familie- og Arbejdslivskommissionen med en rapport og 31 anbefalinger for, hvad der kunne hjælpe familier med at opleve mere balance og dermed mindre stress og sygdom i hverdagen. Nogle af anbefalingerne var bl.a.: Øremærket barsel til mændene, frihed med løn til at passe syge børn i flere dage og at arbejdspladserne indrettes med størst mulig fleksibilitet i forhold til at passe både arbejde og børn. Desværre gik forslagene mere eller mindre direkte i syltekrukken. Det til trods for, at vi aldrig har haft så mange voksne, der sygemeldes pga. stress eller mobning, et så stort antal børn på ventelister til psykologhjælp eller så mange børn, der sendes i vuggestue og i skole med et par panodiler til at stoppe sygdomssymptomerne. Hvor mange børn skal glemmes på forældres bagsæder, før vi får øjnene op for, at balance mellem familie- og arbejdsliv er et samfundsemne i vigtigste skuffe? Hvor langt skal vi som samfund ud, før vi værdisætter dét at skabe trygge børn og skabe en jobkultur, der understøtter trivsel og balance? For sært nok er der sjældent nogen, der taler om den type sociale kapital, som velfungerende, harmoniske og glade børn er for vores samfund. Social kapital er stort set kun noget, der omtales i forbindelse med virksomheder, organisationer og lignende. Et godt eksempel på, hvad vi anser for at være vigtigst for samfundet!

Nøgleord:
Balance
Trivsel
Stress
Motivation
Mening
Værdier
Employer branding

Alt sammen i et seriøst, men humoristisk forsøg på at undersøge og afsløre udfordringer, historier, myter og fakta i forhold til kvinder og ledelse.

I dag tales der meget om, hvordan vi kan få flere kvinder i ledelse. Mange store virksomheder har underskrevet regeringens Charter for flere Kvinder i Ledelse. Netop for at gør deres til at få denne udvikling i gang. Spørgsmålene er bare, om det er nok, og om det får rigtig fat om nældens rod? For hvad nu hvis de lederjobs eller den lederkultur, der eksisterer ikke er tiltalende for morgendagens kvinder? Og, som flere forskere pointere, hvad skal få kvinderne til at ville ledelse (af eget liv og andres), når den storytelling, der i disse år foregår om kvinder og kvinders kompetencer, i ringe grad vækker genklang hos dem? Med god grund, for er kvinder som Stine Bosse og Malou Aamund inspirationskilder og rollemodeller? Eller skal incitamentet til at tage sine kønsrelaterede kompetencer til sig findes ved at se på kvindertyper som Bridget Jones, Nynne eller en Shopoholiker? Hvor er morgendagens rollemodeller? Dem, der står ved deres meninger og egenskaber – uden at tro, at de skal blive til enten ”tykke mænd i grå habitter”, ”sløjfebærende curlingmoms” eller det nye årtis Lotte Heise? Og hvor er den storytelling, der i pressen, i samfundet og på uddannelsesinstitutionerne kan fortælle kvinder som mænd, at den lille forskel er en positiv ting i såvel samfundets, hjemmets som virksomhedernes top og bund?

Nøgleord:
Inspiration
Storytelling
Påvirkning
Udfordring
Samfund
Socialitet

Her revses det moderne samfunds fokus på materielle goder, ansvarsfulde jobs og personal branding i jagten på den individuelle lykke. Og via eksempler og humor vil gamle dyder blive parret med nyeste viden om feltet – i en underholdende men skarp fremlæggelse.

Hvad skal der til, for at livet er godt? Klæder, guld og store villaer eller kærlighed, venskaber og genbrugsgevanter? Hvad er det, der er afgørende for, at et liv er godt; hvad var det før i tiden og, hvad er det nu? I takt med, at vi i den vestlige verden har bevæget os opad i Maslows behovspyramide og er gået fra tilfredsstillelsen af de fysiske behov og nu er havnet i området for selvrealisering, har vi fået flere og flere krav til, hvad der skal til, for at livet er godt. Men tør vi tage disse krav og behov op til revision? Tør vi gå tilbage i tiden og se på, hvor denne idé stammer fra (Platon?, Aristoteles?), og hvordan den samfundsmæssige kontekst har påvirket den? Tør vi lade være? For uden at tage på denne opdagelsesrejse, kan det være svært at sætte fingeren på, hvad der i dag får os til at føle os lykkelige og tilfredse – sådan helt konkret og specifikt? Er det kollektivt eller individuelt defineret – er det kulturelt eller opvækstmæssigt? I den positive psykologi er det positive følelser som fx lykke, der er undersøgelsesfeltet. Forskning har her vist, at det ikke nødvendigvis er penge, magt og materielle goder, der gør os varigt lykkelige. Følelsen af at have et godt liv er oftest langt mere defineret af helt andre kriterier, som gode sociale relationer, følelsen af at bidrage med noget, at kunne bruge sine styrker og følelsen af taknemmelighed.

Nøgleord:
Lykke
Glæde
Succes
Livsmening
Moral
Filosofi
Drømme
Personal branding

Her tages der fat på en debat om, hvorvidt det er logik at passe på os selv, hinanden og miljøet? Og i så fald, hvordan? Særligt set i forhold til finanskrisen, hvor det viser sig at forbrugskulturen både er en trussel for den finansielle og samfundsmæssige balance – men i høj grad også er en trussel for miljøet og mennesket som race.

Der var engang en mand i samfundets top, der havde en vision. Magasin Du Nords direktør Carl Vett havde en idé og et håb om at påvirke landbruget og kosten i en retning væk fra den kemikaliserede retning, der just var begyndt at vandre ud af. Med en god håndfuld godsejere i ryggen forsøgte han at indføre det biodynamiske landbrug som FREMTIDENS LANDBRUG – og fremtidens livsfilosofi. Det lykkes ikke. Tredive-fyrre år senere – i 1970’erne – skulle ungdommen endevende samfundet i deres ønske om at skabe en ny og bedre verden. Økologien var en del af midlerne – og skulle udleves i praksis.
Siden da er der sket rigtig meget på områder som miljø, tilsætningsstoffer og bæredygtighed. Kemi er ikke et givent gode, men er nu under evig mistanke. Så er øko – stadig logik? Hvorfor er det stadig nødvendigt at tænke i disse baner, når der gøres så meget på det politiske plan? Hvordan skal vi som individer og virksomheder forholde os til økologi? Som reminiscens fra fortiden eller et løfte om fremtiden? Og hvordan hænger økologi og bæredygtighed sammen med moderne samfundsudvikling?

Nøgleord:
Økologi
Bæredygtighed
Udvikling
Samfund
Politik
Etik
Ansvar
Fremtiden