|
Peter Fischer-Nielsen
Forsker i religion og nye medier.
Forfatteroversigt
Emneliste
Send feedback
Har du oplevet denne forfatter? Fortæl os hvad du synes...
|
Peter Fischer-Nielsen
Peter Fischer-Nielsen forsker i religion og nye medier på Aarhus Universitet. Han har undersøgt, hvordan kirker og religiøse grupper tager den nye teknologi til sig og i stigende grad supplerer prædikestolen og skriftestolen med YouTube-videoer og Facebook-profiler. Han har også kortlagt, hvordan det påvirker den enkelte danskers forhold til religion, at Gud nu ikke er længere væk end ens mus eller smartphone.
Peter Fischer-Nielsen er uddannet cand.mag. i religionssociologi og arabisk og har en ph.d.-grad i teologi. Han er medredaktør og bidragsyder til bogen ”Digital Religion, Social Media and Culture: Perspectives, Practices, Futures,” der udkommer på forlaget Peter Lang i efteråret 2011. Han har tidligere været ansat som debatredaktør og arbejder nu som postdoc ved Aarhus Universitet.
Foredrag af Peter Fischer-Nielsen
Cybertro og hellige appsOfringer i hindutempler i Indien, pilgrimsvandring i Saudi-Arabien, bøn ved Grædemuren i Jerusalem og deltagelse i gudstjeneste i USA. I dag kan alt dette klares på en eftermiddag fra en computer eller smartphone i Danmark. Hvordan påvirker det vores oplevelse af religion, når den i stigende grad kan dyrkes via de nye medier?
Folkekirken 2.0Sjælesorg og samtaler med konfirmander er bare to eksempler på, hvad præster i dag foretager sig på internettet, når de ikke lige søger efter inspiration til deres næste prædiken eller henter videoklip til gudstjenesten. Internettet er blevet en vigtig del af præstens arbejdsliv, men hvilken betydning får det for folkekirken, at præsten nu er gået online? 10 gode råd før I går onlineMange organisationer, foreninger og kirker har erkendt vigtigheden af at gøre sig synlig i det nye medielandskab, men det kan være svært at finde ud af, hvor man skal begynde, og hvad man skal satse på. Her får I nogle indsigter og muligheder præsenteret, som kan hjælpe jer i jeres videre overvejelser.
|
Relaterede foredragsholdere:
|