|
Pola Rojan
Journalist og forfatter. Foredrag om Tyrkiet
|
Pola Rojan
Pola Rojan er freelance-journalist, uddannet cand.comm. og Tyrkiet-korrespondent for Morgenavisen Jyllands-Posten med base i Istanbul og har selv rødder i Tyrkiet.
Pola har blandt andet arbejdet på Dagbladet Politiken, skrevet om en lang række tyrkiske forhold, dækket adskillige valg fra Tyrkiet for dansk dagspresse de seneste år og desuden stået bag en TV2-dokumentar fra Nordirak i 2007.
Med bogen "Ergenekon - Tyrkiet Bag Facaden" debutterede Rojan i april 2010 som forfatter. I bogen beskriver han sider af Tyrkiets nære fortid og nutid som ellers er ukendt for den danske offentlighed.
Det er beretningen om dødspatruljer, kupgeneraler, narkobaroner, lyssky efterretningstjenester, militante ultranationalister, en beskidt borgerkrig og en fejlslagen nationalstat.
Historierne er eksempler på, at virkeligheden somme tider overgår fiktionen.
Foredrag af Pola Rojan
Tyrkiets dybe StatDer er så meget under overfladen i det tyrkiske magtapparat, som øjet aldrig ser. Den grundlæggende historie om Republikken Tyrkiet er historien om en evig magtkamp mellem militæret og politikerne. Af samme grund er Tyrkiet blevet beskrevet som et militær med et land, snarere end et land med et militær.[+] "Den dybe stat" er et tyrkisk udtryk for det mere velkendte staten-i-staten, og det dækker over militærets altoverskyggende magt i det politiske liv og store indflydelse på samfundet generelt. Eksemplerne er talrige og problemerne betragtelige, ikke mindst for stabiliteten og demokratiet i landet. Men Tyrkiet oplever i dag en langsom optøning af det "gamle system". Sikkerhedsstaten er gradvist ved at vige for retsstaten. + mere om Tyrkiets syn på EU - bag om flirtenEt klarere eksempel på et had-/kærlighedsforhold i international politik skal man lede længe efter. Tyrkiet og EU har siden 1960'erne haft et godt øje for hinanden, og de sidste fem år har de ligget i hårde og udmattende forhandlinger om ægteskab.[+] Og det har tæret på kræfterne og på romantikken på begge sider. Ikke mindst i Tyrkiet, hvor befolkningen ellers i årevis nærmest har betragtet Unionen som det forjættede Xanadu, hvor gaderne flyder med mælk og honning. Men de seneste år har alt ændret sig.
+ mere om
|
Forespørg på foredrag med
Pola Rojan
Relaterede foredragsholdere:
|