|
Poul Buch-Hansen
Økonom, lektor i udviklingsøkonomi. Foredrag om ulande
Forfatteroversigt
Emneliste
Send feedback
Har du oplevet denne forfatter? Fortæl os hvad du synes...
|
Poul Buch-Hansen
Poul Buch-Hansen er økonom af uddannelse, han var i små 20 år lektor i udviklingsøkonomi ved Københavns Universitet og har også i hele sit efterfølgende arbejdsliv beskæftiget sig med ulande, udvikling og ulandsbistand. Han har været udstationeret i tre perioder i henholdsvis Liberia, Uganda og Indonesien.
I de sidste 25 år har han arbejdet som ekstern Danida konsulent med planlægning, opfølgning og evaluering af dansk ulandsbistand generelt, men med fokus på landbrug, landdistrikt udvikling, naturressource forvaltning og privatsektor støtte.
Poul Buch-Hansen har således en solid teoretisk basis, en bred og lang erfaringsmæssig baggrund og et godt kendskab til den danske ulandsbistands snart 50-årige historie.
Foredrag af Poul Buch-Hansen
Ulandsbistanden – hvad skal vi med den? Dette foredrag tager udgangspunkt i et historisk overblik over den næsten 50-årige periode i hvilken Danmark (ligesom en række andre rige lande) år efter år har afsat milliardbeløb på Finansloven (i mange år 1% af bruttonationalindkomsten) til hjælp til fattige udviklingslande.[+]
Historien føres op til i dag, hvor denne bistand fortsat er på den politiske dagsorden. Udenrigsministeriet kommer til maj med en ny strategi, den første i 10 år og til september skal Danmark have formandskabet for endnu en stor FN konference (som tidligere ved klima-konferencen), netop om de rige landes støtte til udviklingen af de fattige lande i verden. Også klima-debatten kommer ind i denne sammenhæng, fordi klimaændringerne rammer de fattigste lande og de fattigste befolkningsgrupper i disse lande hårdest. + mere om Fattigdomsorienteringen?– hjælp til fattige eller til afskaffelse af fattigdommen?
I dette foredrag er udgangspunktet den såkaldte ”fattigdomsorientering” i den danske såvel som i den internationale bistand.[+] Da dansk bistand startede i begyndelsen af 1960erne var økonomisk vækst en afgørende målsætning for bistanden.
Det blev indskrevet i loven fra 1971 (Lov om Internationalt Udviklingssamarbejde), som stadig er det gældende lovgrundlag for bistanden. Økonomisk vækst som den centrale målsætning er også på dagsordenen i dag - igen! Men i de mellemliggende år har der været heftige debatter i Danmark om, hvorvidt det nu var vækst eller fattigdomsbekæmpelse, der burde være målet.
Debatten er ikke død, men vi er blevet klogere! Foredrag 2 vil fokusere på dette overordnede spørgsmål og behandle nogle af de centrale dilemmaer i den sammenhæng for udformningen og gennemførelsen af støtten. + mere om Landbrugsstøtten og de fattige bønder– til udvikling eller almisser?
Dette foredrag tager udgangspunkt i den del af den danske udviklingsbistand, der forsøger at bidrage til udviklingen af landbruget i de fattigste ulande.[+] Denne type støtte har været en central del af støtten lige siden begyndelsen (med f.eks. et mejeri og en forsøgsgård i Thailand).
Den er det fortsat, om end den på det seneste i stigende grad er blevet nedlagt til fordel for andre former for støtte. Er landsbrugsstøtten ikke fattigdomsorienteret, hvorfor nedlægges den og hvordan hænger den iøvrigt sammen med klimatilpasningsstøtten, der også er vendt imod de naturressourcer, som er afgørende for landbrugsproduktionen? Er der tale om støtte til udvikling – eller er der tale om almisser som aflad for vores ødelæggelse af det globale klima. + mere om Ulandsbistanden og erhvervslivet– udviklingshjælp eller dansk eksportstøtte?
En del af ulandsmidlerne kanaliseres igennem danske erhvervsvirksomheder. Man kan spørge hvorfor.[+] Og denne form for støtte har da også igen og igen været genstand for debat og for store avisoverskrifter: Er det virkelig hjælp til udvikling eller er det snarere eksportstøtte til dansk erhvervsliv?
Det har over årene været et centralt spørgsmål i debatten. Det er et dilemma, fordi danske virksomheder f.eks. har teknologi, som er væsentlig for ulandene, men private virksomheders målsætning er at tjene penge, ikke at yde bistand. Virksomhedernes ”sociale ansvar” er kommet ganske kraftigt på dagsordenen i de senere år, men er det løsningen på dilemmaet? + mere om Klimatilpasning og fattigdomsbekæmpelse– samspil eller modspil?
Klima er i dag på dagsordenen. Det var det også med en lidt anden drejning i 1992, hvor FN afholdt en stor konference om miljø (Rio-konferencen).[+] Den førte i Danmark til oprettelse af den såkaldte MIKA-ordning, hvor der på Finansloven afsattes midler (planlagt stigende over årene op til 0.5% af bruttonationalindkomsten) til miljøforbedrende indsatser i ulandene.
Ordningen blev administreret under tidlige miljøminister Sven Auken. Denne miljøbistand blev af den nuværende regering delvis afskaffet og resterne blev lagt ind under den ”normale” ulandsbistand i Udenrigsministeriet.
Nu kommer der (måske?) nye ”klima-penge” til ulandene. Hvordan skal de bruges, hvem skal administrere dem og bliver der overhovedet tale om ”nye” penge – eller bruger ilandene i stedet ulandsmidlerne som deres ”klima-bidrag”? Bliver der tale om fornyet fokus på fattigdomsorienteringen eller bliver den snarere helt afskaffet, fordi ulandsmidlerne fremover bliver brugt på klima og ikke på bekæmpelse af fattigdom?
+ mere om
|
Forespørg på foredrag med
Poul Buch-Hansen
Relaterede foredragsholdere:
|
