Preben Hartmann-Petersen

Dette kom de stakkels patienter til gode; patienter som før den tid var overladt til ’kloge mænds og koners’ gøren og laden og ’uvidende’ lægers begrænsede behandlingsmuligheder, der i begge tilfælde ofte førte til flere dødsfald end helbredelser.

Vi hører om barberkirurgernes (bartskærernes) barske virke, herunder amputationer uden bedøvelse,

men også om den senere udførelse af de første vaccinationer, samt om narkosens, insulinets og penicillinets velsignelser. Hertil kommer en beskrivelse af de store omvæltninger, der indtraf i lægeverdenen, da man i sidste halvdel af 1800-tallet for alvor blev klar over bakteriers og andre mikroorganismers årsag til udviklingen af livstruende infektionssygdomme.

Endelig fortælles om opfindelsen af stetoskopet, lægetermometret, blodtryksapparatet, elektrokardiografen og den kunstige hjertepacemaker. I kølvandet heraf opstod der utallige intriger blandt de involverede, og det var ikke altid den rigtige, der fik den officielle anerkendelse for en banebrydende opdagelse eller opfindelse.

Blandt kvindelige videnskabsfolk rager den polsk-fødte fysiker Marya Sklodowska Curie (1867-1934) op over dem alle, to gange Nobelpristager, 5 Nobelpriser til samme familie.

I dette foredrag beretter Preben Hartmann om hendes dramatiske liv herunder hendes korte lykkelige ægteskab med den franske fysiker, Pierre Curie med hvem hun fik 2 døtre - en af dem, Irène, modtog sammen med sin mand Jean Frédéric Joliot-Curie også en Nobelpris, men tillige om hendes privatliv samt ikke mindst hendes videnskabelige triumfer og hendes humanitære indsats ved fronten i Frankrig under 1. Verdenskrig.

Endelig omtales hendes 2 USA-besøg samt betydningen af hendes opdagelse inden for behandlingen af kræft, men der fortælles også om en uvidende presses oppiskning af et sandt hysteri omkring radioaktive strålers helbredende virkning over for snart sagt enhver sygdom.

Penicillin er det lægemiddel blandt samtlige, der har reddet flest menneskeliv. Kun få mennesker er aldrig blevet penicillinbehandlet.

Vi hører om den skotske læge Alexander Flemings (1881-1955) spændende liv og hans opdagelse af penicillin, hvilket resulterede i en Nobelpris og gjorde ham til den mest hædrede læge i verden.

Der berettes om hans ophold ved fronten i Frankrig under 1. Verdenskrig samt de forfærdende forhold på hospitalernes infektionsafdelinger, før penicillinets fremkomst.

Tilhørerne får lejlighed til i mikroskop at se en penicillinproducerende svamp magen til den Fleming ved et tilfælde fandt i sit laboratorium i 1928 samt at høre om den i vore dage i mange henseender alvorlige situation omkring behandlingen af infektionssygdomme. Allerede få dage efter befrielsen i 1945 kunne danskerne blive behandlet med penicillin fremstillet på Løvens kemiske Fabrik.

Der berettes om de mange medrivende begivenheder i hans liv herunder det store og slidsomme arbejde med at få indpasset grundstofferne i et brugbart system.

Vi følger ham fra drengeårene i Sibirien, under og efter et frugtbart studieophold i udlandet og gennem ægteskaberne med henholdsvis Feozva og Anna samt tiden som professor i kemi ved universitetet i Sankt Petersburg. Efter studenteroprøret ved samme universitet i 1890, hvor Mendeleev stod på de studerendes side, tager han sin afsked, men kort efter er han atter i fuld sving med andre vigtige gøremål.

Såvel i levende live som efter døden væltede hædersbevisningerne ned over ham fra nær og fjern, men enkelte attråværdige erkendelser, herunder Nobelprisen, fik han uretmæssigt aldrig.

Da hun i 1938 tvinges til at forlade et nazistisk Tyskland, og hermed opgive et nært og mangeårigt, succesfyldt samarbejde med den tyske kemiker, Otto Hahn, tager han hele æren for det arbejde, de sammen havde udført omkring spaltning af atomer, og som kun hun kunne gøre teoretisk rede for, men som uretmæssigt ender med en Nobelpris til ham alene.

Som flygtning i et ugæstfrit Sverige behandles hun i begyndelsen med despekt af en arrogant chef, professor Siegbahn, men formår dog at hævde sig fagligt på en sådan måde, at hun ender sine dage som en højtrespekteret verdenskendt forsker.

Tilhørerne får bl.a. beretningen om den oprørende uretfærdighed, der blev begået, da en forkert fik Nobelprisen for insulinets opdagelse, men også fortællingen om to mænds spændende liv og Bantings had til sin chef, professor Macleod. Allerede i 1923 kunne de første danske sukkersygepatienter behandles med insulin fremstillet på Nordisk Insulinlaboratorium, finansieret af grundlæggeren af Løvens kemiske Fabrik, August Kongsted.

Foredraget slutter med en kort gennemgang af sidste nyt omkring behandlingen af sukkersyge.

Vi hører om drengeårene på Færøerne, og om hvorledes en medfødt dengang ukendt hjertelidelse gav anledning til, at han måtte forsømme skolen. Efter et kort ophold på Herlufsholm Kostskole flyttede faderen ham til Island, hvor det lykkedes ham at blive student fra Reykjaviks Lærde Skole.

Dette førte til, at han begyndte at læse medicin på Københavns Universitet. Efter endt lægeeksamen kastede Finsen sig over lysterapi, dvs. behandling af patienter med den uhyggeligt vansirende sygdom, hudtuberkulose (Lupus vulgaris).

Behandlingen viste sig hurtigt at være meget effektiv, smertefri og med god kosmetisk virkning; langt over halvdelen af patienterne kunne efter endt behandling anses for fuldt helbredt.

Finsens bisættelse fra Marmorkirken i København blev et tilløbsstykke uden lige. Aldrig har en civil begravelse i Danmark været fulgt af så mange mennesker. Både konger, dronninger, prinser, og politikere mødte op, og 200 lupuspatienter samt personale og bestyrelse fra Finsens medicinske Lysinstitut tog opstilling nærmest kisten.