35 12 12 99
  • Få nemt info om foredragsholdere
  • Danmarks professionelle foredrag
  • Kontakt os nemt for information

Tommy Krabbe

Forfatter og foredragsholder. Foredrag om trivsel i hverdagen og ildsjæle.
Tommy Krabbe er cand.mag. i kommunikation og har masser af projektledererfaring i rygsækken. Tommy kaster sig over det, som fylder i manges tanker, men ingen taler om. Han laver egen research, og derfor byder hans foredrag på originalitet og ikke mindst den sprudlende passion, der driver ham. For Tommy er det nemlig personligt.
Han ved fra egen krop, hvordan det både føles at brænde så meget, at man brænder ud, men også at være på så lavt blus, at det kan være svært at finde begrundelser for at stå op mandag morgen.

Sådan har han det heldigvis ikke længere. Den personlige jagt på mere mening i danske virksomheder og organisationer har indtil videre ført ham frem til udgivelsen af ”Ildsjælenes bog” i 2010, en lang række optrædener i medierne som ekspert på området, mere end 100 foredrag, og derudover tager han ofte initiativ til projekter, der helt uden tanke for profit skal få mere fokus på det positive og givende i mennesket. Endelig bruger han også sin tilgang i sit deltidsarbejde med udsatte unge.

Alle Tommy Krabbes foredrag kan tilrettelægges i samarbejde med kunden. Som foredragsholder er han fuld af power og pointer i stedet for at være gemt bag en endeløs række af PowerPoints. Han er selv et klart eksempel på den energi og inspiration, der kendetegner en brændende ildsjæl, og det smitter af på tilhørerne.

Forespørg på foredrag med Tommy Krabbe

Ja tak - jeg vil gerne modtage forfatterforedrags nyhedsbrev om nye foredragsholdere, m.m.

Foredrag af Tommy Krabbe

Den nysgerrige leder

Hvert spiltsekund kan du som leder vælge at gå vishedens eller nysgerrighedens vej. Visheden er lettere, hurtigere og bliver ofte forventet af dig i en travl hverdag. Men konsekvensen bliver sjældent som ønsket, fordi virkeligheden selvfølgelig er mere kompliceret. Svaret kan i mange tilfælde være nysgerrighed, for det er her, vi kan komme et spadestik dybere. Men hvad betyder nysgerrighed egentlig, og hvordan kan vi gøre vores daglige nysgerrighedsmuskler stærkere? Det beskæftiger Tommy Krabbe sig med i sin kommende bog ”Nysgerrighed er svaret”. I det tilhørende foredrag kommer han med både overblik og konkrete værktøjer, og det bliver serveret med hans sædvanlige fokus på både at skabe både aha-oplevelser og haha-oplevelser.

Kulturbærere i en forandringstid

Tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter samt andre kulturbærere, risikerer ofte at føle sig som en lus mellem to negle, når forandringerne trykker. Det er svært at være både loyal over for ledelsen og medarbejderne på samme tid. Og det er netop på et tidspunkt, hvor der er ekstra meget brug for dem. Det kan være en både frustrerende og stressende situation for de ildsjæle, der påtager sig den vigtige opgave.

I dette foredrag sætter Tommy Krabbe blandt andet fokus på, hvad der sker, hvis vi bare lader forandringerne gå deres gang. Helt naturlige aspekter af mennesket gør nemlig, at det kan gå ud over både sammenholdet og løsningen af kerneopgaven – hvilket igen skaber et dårligere arbejdsmiljø og mindre tillid.

Heldigvis er der jo også noget, enhver kulturbærer kan gøre både i forhold til kollegerne og ledelsen. Der er både tale om en større forståelse af kommunikation, mennesker og organisation, men deraf også meget konkrete redskaber.Endelig hjælper Tommy også den enkelte tilhører med at finde energien til at holde den indre ildsjæl tændt, så man ikke brænder ud i processen, men gør en stor forskel til gavn for alle.

Foredraget kan både holdes som et foredrag på halvanden til to timer, men også som en tre timers workshop.

Forandringer, forskellighed og fællesskab

Selvom forandringer efterhånden hører hverdagen til, er vi ikke blevet bedre til at håndtere dem. Så længe organisationen ikke består af robotter, vil forandringer blive oplevet forskelligt og samtidig udfordre det fællesskab, der skal sikre, at opgaverne bliver løst. Der er mange ting, der spiller ind, heriblandt kommunikation, angst, usikkerhed og konflikter. Tommy Krabbes svar er en fælles platform, der skaber et fælles sprog. Så bliver det ikke forandringen, der forstærker forskelligheden, men håndteringen der styrker fællesskabet.
Hør blandet andet: Hvorfor nogle er videre efter to sekunder, mens andre skal bruge to år, hvad forandringer gør ved vores tanker og følelser og hvordan vi anerkender hinandens forskellighed.
Tommy Krabbe kender selv alt til forandringer. Det gælder både i forhold til hans eget liv, men også i forhold til, at han har arbejdet ti år med forandring indenfor rigtig mange forskellige områder.
I dag er han foredragsholder på fuld tid, hvilket vil sige, at han slet ikke længere kender til begrebet “hverdag”.
Hvert foredrag bliver naturligvis afstemt med dig og de forandringer, I oplever nu eller i fremtiden.

Social kapital – Gør det usynlige synligt med social kapital

Vores hverdag er i højere grad styret af usynlige end synlige processer.
Begreber som tillid, retfærdighed, kommunikation og samarbejde er afgørende for virksomhedens succes og den enkeltes trivsel. Alligevel er det oftest deres modsætninger vi taler mest om. For mistillid, konflikter og dårlige resultater bliver altid synlige.
Når de positive elementer kommer ud af skyggen, følger der meget mere med fra det psykiske arbejdsmiljøs godtepose. Social kapital tager udgangspunkt i, hvordan vi er indrettet som mennesker, og hvordan vi kun kan løse virksomhedens kerneopgave, når vi arbejder sammen.
Der er ikke tale om standardløsninger. Hver offentlig eller privat virksomhed skal arbejde med social kapital på en måde, der passer til medarbejderne. Og der er gode grunde til at gøre det: Virksomheder med høj social kapital scorer højt på både trivsel og resultater. Det kræver dog, at alle er med fra begyndelsen, og her er et humoristisk og medrivende foredrag eller en workshop til den optimale kickstart.

Den Trælse Organisation

Fra ildsjæl til lønslave!
Midt i udviklingen af motivation og arbejdsglæde i danske organisationer og virksomheder har vi fuldstændig overset de mange fordele ved at have en træls organisation. Alene det faktum at personalet bliver aldeles ligeglad med deres hverdag, fjerner fuldstændig den energi, som kan give konflikter og alt for glade borgere eller kunder.

Under foredraget lærer tilhørerne blandt andet hvordan man: Sukker igennem med både øjne og hænder, leverer træls service, tager træls-hatten på, anvender “trælslovs” behovspyramide, og finder den gyldne middelvej mellem afskedigelse og anerkendelse.

Tommy er den rigtige mand til at hjælpe med overgangen til den trælse organisation. På normal vis hjælper han virksomheder med at tænde ildsjælene, men efterhånden er han blevet så garvet, så han også kan fremkalde den modsatte bevægelse. Fejlagtigt har nogle troet, at han leverer et givende, passioneret og sjovt foredrag. I virkeligheden er han bare temmelig træls og kommer fra Thy.

Oplev et skævt og sjovt foredrag fyldt med tankevækkende eksempler og ironi, hvor virkeligheden sættes på spidsen samtidig med, at I uden tvivl vil grine med jeres kollegaer over jeres ”trælse organisation” og ikke mindst af jer selv!

Tænd ildsjælen og gør en forskel - Et foredrag der sætter fut i folk!

Spørger man anonymt vil 8 ud af 10 svare, at de på et eller andet område ser sig selv som en ildsjæl. Men stiller man det samme spørgsmål i en forsamling, er det nærmere 1 ud af 10, der rækker hånden op. For selvom vi nu har haft ordet ildsjæl i det danske sprog i mere end 150 år, er det først nu, begrebet er blevet afkodet, så vi nu både kan vide og vedstå, at vi er ildsjæle.
Baseret på sin første bog om emnet (Ildsjælenes bog) og reaktioner fra mere end 100 foredrag for danske virksomheder og organisationer, sætter Tommy Krabbe fokus på, hvordan vi sætter gang i bålet uden at brænde ud.
Foredraget beskæftiger sig blandt andet med spørgsmålene:

• Hvad er en ildsjæl?
• Hvilke typer er der?
• Hvad får vi ud af, at være ildsjæle?
• Hvordan får vi andre op af hængekøjen?
• Hvordan siger ildsjælen ”nej” uden at få dårlig samvittighed?
• Hvordan undgår ildsjælen at brænde ud?

Foredraget giver desuden inspiration i forbindelse med motivation, trivsel, arbejdsglæde, stress, psykisk velbefindende, kommunikation, work-life balance, ledelse, samarbejde og det at gøre en positiv forskel.
Da hver gruppe af tilhørere er unik, bliver alle foredrag tilpasset den enkelte arrangørs behov. Foredraget kan sagtens stå alene, men også bruges som indspark på en temadag, hvor der ønskes en anderledes og energifuld måde at starte på eller slutte af med.

Hjælp mig med at forstå dig

I dagligdagens kommunikation er vi alt for gode til at springe over, hvor gærdet er lavest. Uanset hvordan kommunikationen kører til mødet, i telefonen, ved kaffeautomaten eller over computeren, stopper den så snart, vi tror, at vi har forstået hinanden – for så kan vi komme videre. Når misforståelserne senere kommer frem i lyset, er det både en dyr affære, og spillet om skyld kan starte.
Heldigvis kan man via nogle konkrete værktøjer skabe mere forståelse og klarhed i hverdagen.

Udover den klare økonomiske gevinst, øger det også trivslen og reducerer antallet af unødvendige konflikter.

Med sin sædvanlige humor og passion for at gøre en forskel har Tommy Krabbe kogt en fond på sin kandidatgrad i kommunikation og 10 års projektledererfaring. Resultatet er blevet et foredrag, der både er let at spise og fordøje, så værktøjerne rent faktisk kan bruges dagen efter.

Mere information om Tommy Krabbe

Referencer:

"Tommy Krabbe leverede et yderst underholdende foredrag hvor vi i den grad fik rørt lattermusklerne og forventningerne om et humørfyldt foredrag blev fuldt ud indfriet! Selvom det hele blev lev. med humor, så var der også en alvor bag, og små budskaber som vi sagtens kan huske i dag og kærligt drille hinanden med. Vi kan varmt anbefale Tommy Krabbes foredrag om den trælse organisation!"
- Karen Jørgensen, Slagelse Kommune, Myndighed, Hjælpemiddelafd.

"Vi var meget tilfredse med Tommy Krabbes foredrag. Han belyste emnet omkring kommunikation på en interessant og levende måde. Og han formåede desuden at nå ud til deltagerne i forsamlingen med relevante eksempler på den fremlagte teori."
- Anne Gitte Fjord, Netværksforum 40+

"Magtede at ’fange’ tilhørerne og omsætte et forholdsvist tungt teoretisk stof til nogle gode og forståelige pointer. Fik synliggjort at ’vi er vores eget arbejdsmiljø’."
- Kari Stork, Hjemmeplejen Midt / Vest Varde Kommune

"Et seriøst budskab leveret på en herlig humoristisk måde. Vi lærte alle, både medarbejdere og ledere, meget, som vi kan tage med os til næste gang, vi står i en presset situation."
- Randi Krarup, Dagplejen Varde 

"Tommy Krabbe ramte helt plet. Han formåede at gøre det både relevant for den enkelte, for fællesskabet - alt sammen krydret med god humor."
- Gitte Holmgaard, KFUM's Sociale Arbejde 

"Tommy var fantastisk. Han har fået meget ros af alle deltagerne, og der er blevet trukket reference til hans oplæg på vores efterfølgende workshops og Cafe Debat :)"
- Bettina Maindal, VIA, Kristendom, Kultur og Kommunikation 

"Tommy Krabbe er en fremragende foredragsholder, som har føling og kontakt med situationen og med sit publikum. Og han har en god og lidt underspillet humor, som de fleste nok vil sætte pris på."
- Susanne Aagaard, Dansk Selskab for Sårheling 

"Tak for et inspirerende foredrag, flere af dine budskaber er gået lige ind, og når vi får bøgerne er jeg sikker på, at vi vil få repeteret dem alle, til brug for håndtering af en til tider meget opgavefyldt hverdag. Supert brugbart, er en del af det  jeg har fået mange tilbagemeldinger på. Det var let at forstå det du talte om, gode beskrivelser af din hverdag, som vi kunne overføre til vores."
- Brita Aagaard, Sundhedscenter Ceres

"Tommy lykkedes rigtigt fint med at "ramme" deltagerne med sine pointer og sin skæve/humoristiske tilgang til, hvad der er udfordringerne og det meningsgivende som frivillig/ildsjæl. Og fornemt krydret med de statistiske oplysninger fra medarbejdernes egen spørgeskemabesvarelse (Hvad brænder danskerne for), som hele tiden skærpede folks interesse og opmærksomhed. Vi har kun fået positive tilbagemeldinger fra deltagerne, som mener de fik inspiration til at udvikle nye idéer til egen praksis. Mega godt, formentlig det initiativ i de sidste mange år, der har ramt bedst på tværs af de forskellige medarbejdergrupper."
- Jørn Erik Simonsen, Dansk Handicap Idræts-Forbund

"Det var meget inspirerende at høre om en anderledes måde at karakterisere ildsjæle og få nye bud på, hvordan man bliver ved med at brænde – uden at forsvinde helt i flammerne."
- Eva Storm, KAB

"Tommy Krabbe leverede et engageret og veldisponeret foredrag med stort vid og vestjysk lune. Et foredrag med ham er ny næring til ildsjælenes bål, og der er ingen tvivl om, at hans egen sjæl er i lys lue."
- Hans Stokholm Kjer, Kjers Kommunikation

"Vi havde i Greve Kommune fornøjelsen af at høre Tommy Krabbe til vores årlige frivillighedsarrangement. Det er tydeligt, at Tommy taler fra hjertet – ikke fra et stykke papir, og at han grundlæggende er interesseret i de mennesker, der omgiver ham. Tommy var en stor inspiration for alle i salen, heriblandt de frivillige, politikere og administration. Vi kan varmt anbefale et foredrag med Tommy til alle, der har brug for at se tingene i et nyt perspektiv."
- Hanne Staanum, Greve Kommune

"Super engageret foredragsholder. Meget imponerende at Tommy kan holde et foredrag på 1,5 time uden at tabe gejsten. Virkelig godt!"
- Merete Ringsholt, Professionshøjskolen Metropol

"Det var et godt og inspirerende foredrag - som jeg blev klogere på mig selv ved at høre."
- Gunhild Brynning Navigators, Nye Cirkler i Trekanten

"Tommy Krabbe leverede et rigtig godt foredrag. Han havde på forhånd sat sig ind i målgruppen hvilket gjorde det relevant og vedkommende. Ligeledes har han efterfølgende skrevet for at følge op."
- Katrine Damsgaard-Sørensen,  Danske Havecentre

"Det var spændende og inspirerende og det levede op til forventningerne. Tommy var meget seriøs, overbevisende og en god formidler. Virkede velforberedt og havde også tjekket op på arr. m. mails og tlf. God humor og stort engagement."
- Birte jeppesen,  Døråbneren

"Tommy Krabbe var velforberedt og engageret i 2 x 2 timer. Meget inspirerende."
- Poul Erik Jørgensen, Boligforeningen SØBO, Sønderborg

"Godt og involverende foredrag."
- Max Melchior, Landsforeningen af ungdomsskoleledere

"Tommy er rigtig god til at formilde på en forståelig, positiv og sikker måde og i et sprog som alle forstår, for han sikrer sig at alle er med. Han spørger ofte publikum om de har forstået budskabet."
- Vinnie Skovkjær, Odense Kommune

"Tommy er autentisk, reflekteret og et menneske, der går efter målet – gerne med utraditionelle midler. Det er berigende og inspirerende – og jeg kan varmt anbefale et foredrag med efterfølgende dialog."
- Pia Torreck, UPTION

"Tommy Krabbe leverede et meget inspirerende, engageret og veldisponeret foredrag. Vores deltagere har efterfølgende givet udtryk for stor tilfredshed med foredraget. Vi kan varmt anbefale Tommy til andre konferencearrangører."
- Birthe Bendtsen, Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd (TAT)

"Jeg er sikker på at vi ramte plet ved at vælge dig som foredragsholder. Du gav os en ny tilgang til vores arbejde med de frivillige i marinehjemmeværnet og forstod at sætte tingene ind i en anderledes og inspirerende kontekst. Tak for det."
- Peter Nielsen, Marinehjemmeværnet

"Reaktionerne fra tilhørerne var: Spændende og inspirerende fortalt af dig med et fantastisk engagement. Tak for en super oplevelse!"
- Ulla Kobberø, Koldby Skole

"Tommy leverede et meget levende og underholdende oplæg på vores årsmøde for frivillige ledere i det sociale arbejde i november 2011. Der var masser af indsigt, menneskekundskab og øjeblikke, der satte ord på nogle af de centrale dilemmaer og overvejelser, man står med – når man er en dedikeret ildsjæl. Deltagerne gik opløftede og inspirerede derfra!"
- Line Thausdal Jakobson, Røde Kors

"Mange deltagere udtrykte stor begejstring over Tommy Krabbes indlæg, der var levende, letfordøjeligt og tankevækkende."
- Kirsten Christensen, DBU Sjælland

"Du var rigtig god til at tage udgangspunkt i lærere og pædagogers job og talte til nogle særdeles lyttende medarbejdere, der efterfølgende har givet udtryk for deres store tilfredshed med dit indlæg."
- Flemming Larsen, Marienberg Skole

"Vi kan anbefale Tommy til andre konferencearrangører, idet de vil kunne få glæde af hans evner som omvandrende flammekaster."
- Thure Dan Petersen, Lejre Kommune

"Tusind tak for et fantastisk, indlevende, inspirerende og fængslende oplæg om ‘Ildsjæle’ i Café Sygemeldt. Samtlige deltagere var begejstrede og gik berigede og opstemte fra dagens arrangement. Din særlige jyske og uhøjtidelige facon giver et jordnært og optimistisk løft – også hos en gruppe mennesker, som ellers har mange tunge tanker og omstændigheder at slås med."
- Susanne Kjær, Café Sygemeld

"Vi kan brændende varmt anbefale andre frivilligorganisationer at gøre brug af Tommys vidende og veloplagte foredrag som inspiration og læring for foreningens ildsjæle."
- Bjarne Højlund Pedersen, Ghana Venskabsgrupperne

"Vi kan på det varmeste anbefale Tommys foredrag til alle der ønsker at gøre en forskel. Kanont, inspirerende og vedkommende – intet mindre!"
- Krisoffer Harboe, Kolding Bibliotek

"Vi har oplevet Tommy levere et underholdende og inspirerende foredrag målrettet repræsentanter fra kommunens landsbyer. Foredraget satte tanker og debat i gang med henblik på at tænke “ud af boksen”."
- Jens Lykke, Mariagerfjord Kommune

"Tommy er en blændende foredragsholder, der er i stand til at holde tilhørernes interese fanget, og det er ikke sidste gang, vi har set ham hos Café Samvær."
- Annette Selvig, Frivilligcenter Hillerød; Café Samvær

"Tommy er en skøn foredragsholder, som formår at formidle nogle lidt svære emner om frivillighed på en let tilgængelig, personlig og humoristisk måde - meget inspirerende og godt med stof til eftertanke!"
- Christina Hansen, Holbæk Kommune

"Både humoristisk og seriøst. Det gav os noget at tænke over."
- Annett Lassen, KFUM Spejderne

"Tommy leverede et super godt foredrag, alle i salen blev grebet af hans dejlige måde at fortælle. Alle gik hjem med en dejlig fornemmelse og et redskab til at håndterer hverdagens stress. Vi vil give Tommy de bedste anbefalinger. Tak for et super godt arbejde."
- Dorthe Rasmussen, Buerupegnens Beboerforening

"Tommy var yderst velforberedt og veloplagt og gave et brag af et foredrag, hvor han fik alle med."
- Jonas Andersen, HK Hovedstaden

 

Relaterede foredragsholdere

Disse foredragsholdere tilbyder foredrag, som minder om de foredrag, som Tommy Krabbe holder.

Der er ingen relaterede foredragsholdere.

Har du spørgsmål? Stil dem her:


Kunderne udtaler:

”Synes I har været dejlige at booke hos, der har været en god kommunikation med Michaël Bakkum.”

Hannah Karina Mikkelsen - Teatret Masken

”Flot service.”

Ellen Grangaard - Hvirring menighedsråd

”Jeg er tilfreds med den måde service der har været ifm. med arrangering af foredraget, nemt og let at få arrangeret, uden problemer.”

Preben Schunck - Københavns Fængsler - Afdeling 1

” Yderst professionel behandling fra start til slut!
Meget hurtig til at svare på mine mails.”

Gitte Barsøe - Riis Retail A/S

”Der har været en meget fin dialog med jer, det gælder både op til selve bookning af foredraget og den efterfølgende kontakt med Ole vedrørende praktiske spørgsmål.”

Birgitte Bock - Region Hovedstadens Apotek

”Kontakten har været helt perfekt.”

Johnny Simonsen - Frederiksværk Gymnasium og HF

Kontakt forfatterforedrag

Forfatterforedrag  ・  Vestergade 63, 3. sal  ・  5000 Odense  ・  tlf: 35 12 12 99  ・  info@forfatterforedrag.dk

Book foredrag og foredragsholdere