35 12 12 99
  • Få nemt info om foredragsholdere
  • Danmarks professionelle foredrag
  • Kontakt os nemt for information

Trine May

Lærebogsforfatter og kursusinstruktør. Foredrag om litteraturpædagogik.
Trine May er lærebogsforfatter og kursusinstruktør. Hun er oprindelig uddannet lærer og har efterfølgende solide videreuddannelser fra bl.a. DPU i dansk, didaktik, læsning og børnelitteratur. Trine Mays bagkatalog er efterhånden ret omfattende, og hun har skrevet bøger til danskfaget på alle trin og artikler til antologier, tidsskrifter mv. Derudover var hun med til at udarbejde Fælles Mål i 2009 og inspirationsmaterialet for Fælles Mål i 2015.

På kursusfronten er der også fart på, og mellem 80 og 100 dage om året er Trine May på landevejen. Hun har arbejdet sammen med førende forskere og vores største skønlitterære børnebogsforfattere, men har også sin robuste praksiserfaring som lærer i folkeskolen med i sit nuværende arbejde.

Forespørg på foredrag med Trine May

Ja tak - jeg vil gerne modtage forfatterforedrags nyhedsbrev om nye foredragsholdere, m.m.

Foredrag af Trine May

Moderne børne- og ungdomslitteratur i et didaktisk perspektiv

Foredraget præsenterer nyere markante værker for børn og unge i forskellige genreformater, og der gives vinkler på, hvordan de kan indgå i fokuserede forløb i grundskolens litteraturundervisning.

Her er ofte tale om smukke værker, hvor flere modaliteter blander sig med hinanden, og de mange modaliteter og deres samspil udgør ofte en væsentlig del af den historie, værket vil formidle. Udgivelserne er ikke alene æstetiske mesterværker – de rummer også et enormt potentiale for udvikling af elevernes litterære og multimodale kompetence.

Målgruppe: Undervisere i dansk fra 0.-9. klasse.

Moderne børne- og ungdomslitteratur og dens rødder

Året var 1967, og i løbet af få måneder vendte fem konkrete udgivelser op og ned på, hvad og hvordan man kan formidle en fortælling for børn. Den moderne børne- og ungdomslitteratur var født! I år er det 50 år siden, og det skal fejres!

Foredraget lægger ud med en kort præsentation af DE FEM fra 67: Hvad kom de med? Og hvori bestod deres nybrud? Herefter springes frem til nutiden, hvor børne- og ungdomslitteraturen er kendetegnet ved tekstlig anarki, grænseløshed og mangfoldighed. Der tegnes en karakteristik af tidens børne- og ungdomslitteratur – tendenser ridses op, vigtige værker præsenteres, og der vises eksempler på, hvordan der kan indimellem trækkes intertekstuelle tråde tilbage til DE FEM fra 67.

Målgruppe: bibliotekarer, pædagoger, lærere, forældre og andre med interesse for børne- og ungdomslitteratur.


Prøv noget vildt! Læs en bog!

Hvorfor bruge tid på at læse bøger i en tid, hvor det hele går stærkt med hurtige medier? Fordi litteraturen – i gammeldags bøger med omslag, sider af papir og det hele – kan noget, som end ikke den vildeste retinaskærm kan hamle op med. Med bogen kan du træde ind i en slags stillekupé og møde verdener og personer, der måske ligner dig selv – måske slet ikke ligner dig, men alligevel kan få dig til at tænke over dit eget liv. Også selv om ‘kulisserne’ er anderledes.

Foredraget præsenterer en række tendenser i nyere bøger i forskellige genrer, og du får inspiration til at finde den bog, der lige passer til dig.

Målgruppe: Elever i 1.-5 klasse eller 6.-10 klasse.

Relaterede foredragsholdere

Disse foredragsholdere tilbyder foredrag, som minder om de foredrag, som Trine May holder.

Der er ingen relaterede foredragsholdere.

Har du spørgsmål? Stil dem her:


Kunderne udtaler:

”STOR ROS”

Dorthe Hect - CBSI Sprogcenter

”Fin service.”

Christian Johansen - HK

Hurtige og klare svar: stor ros!

Birthe Zimmermann, Alssundgymnasiet Sønderborg

”Altid en fornøjelse at kommunikere med jer”

Lena Nilsson - Guldborgsund-bibliotekerne

”Det var rart med den direkte kommunikation i forbindelse med booking. Der var hurtig respons og styr på detaljerne.”

Sanne Majgaard - Nordea, APS DK

”Der har været en god kommunikation på mail, hurtige tilbagemeldinger og intet negativt fra min side at sige omkring denne.”

Beatrice Jørgensen

Kontakt forfatterforedrag

Forfatterforedrag  ・  Vestergade 63, 3. sal  ・  5000 Odense  ・  tlf: 35 12 12 99  ・  info@forfatterforedrag.dk

Book foredrag og foredragsholdere