Anne-Marie Rindom holder inspirerende foredrag om, hvordan man træffer de rette beslutninger til rette tidspunkt og opnår mål. Hendes kærlighed til sejlsporten begyndte allerede som syvårig i Horsens Sejlklub, og hendes imponerende karriere inkluderer deltagelse og sejre ved flere mesterskaber, herunder VM og EM i Europajollen i hendes ungdomsår.
Et foredrag med Anne-Marie Rindom giver jer:
- En rejse gennem elitekonkurrencer og strategier til at nå toppen i sejlsport
- Indblik i betydningen af stærk selvdisciplin og støtte fra baglandet for at opnå succes
- Strategier til at håndtere pres og træffe de rigtige beslutninger i afgørende øjeblikke
Fra en 13. plads til OL guld.
De seneste år har Anne-Marie Rindom sejlet i bådklassen Laser Radial. I 2012 deltog hun i sit første OL i London, hvor hun sluttede som nummer 13 ud af 50 deltagere. Det var en fantastisk oplevelse, men det næste OL skulle vise sig at blive endnu større. Fire år senere repræsenterede Anne-Marie sit land ved de Olympiske Lege i Rio de Janeiro, hvor hun vandt bronze. Det var en drøm, der gik i opfyldelse, men som bekendt blev det ikke sidste gang, Anne-Marie ville bringe medaljer hjem fra OL. I sommeren 2021 erobrede hun guldmedaljen ved OL i Tokyo 2020.
OL-guld er for mange atleter det ultimative mål og den højeste præstation, der kræver årsvis af dedikeret træning for at opnå. I hendes inspirerende og motiverende foredrag deler Anne-Marie sin rejse, hvordan det føles at præstere under pres, og hvordan hun har fastholdt sin vindermentalitet. Anne-Marie blev desuden i 2019 kåret som Rolex World Sailor of the Year.
Book Anne-Marie Rindom til et inspirerende foredrag om vejen til guldet og opbygningen af en stærk vindermentalitet.
Se foredrag med Anne-Marie Rindom