Tlf.35 12 12 99
Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenterTlf.35 12 12 99
Ph.d., seniorforsker i global sikkerhed og verdenssyn
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
Om Flemming
Foredrag
Referencer
Flemming Splidsboel Hansen vandt DR’s Rosenkjærspris 2023. Prisen gives til en der evner at gøre vanskeligt stof tilgængeligt for et bredt publikum, og som gør det både levende og forståeligt.
Både Flemming Splidsboel Hansens forskning og formidling er kendetegnet ved grundighed, saglighed og vedholdenhed, lød det blandt andet i begrundelsen.
Flemming Splidspoel Hansen har været ansigtet og stemmen, der igen og igen har hjulpet os med at blive klogere på ikke blot Krigen mellem Rusland og Ukraine, men også de samfundspolitiske forhold i de to lande.
Flemming Splidsboel Hansen vandt i 2023 “Uddannelses- og Forskningsministeriets forskningskommunikationspris 2023”. I pressemeddelelsen hedder det:
“Seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen formidler sin viden om krigens hærgen i Ukraine på en måde, der gør det relevant og oplysende for de mennesker, han taler til.”
Juryen består af bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond og et ekspertpanel fra Videnskab.dk.
Siden Rusland invaderede nabolandet Ukraine, har Flemming Splidsboel Hansen givet mere end 1000 interview til diverse medier.
Flemming Splidsboel Hansen har i flere årtier forsket i Ruslands indenrigs-, udenrigs- og sikkerhedspolitik, russisk identitet, de politiske forhold i de tidligere Sovjetstater, forholdet mellem EU og Rusland og ikke mindst den aktuelle konflikt i Ukraine.
Flemmings tematiske fokus er på de indenrigspolitiske udviklinger, udenrigspolitikken og brugen af militære virkemidler. Flemming Splidsboel Hansen arbejder desuden med det man populært kan kalde informationskrig, dets praktiske anvendelse, og brugen af kunstig intelligens i denne sammenhæng.
Flemming Splidsboel Hansen er en hyppig anvendt ekspert i diverse danske og internationale medier, hvor han især udtaler sig om russiske og postsovjetiske forhold. Han skriver jævnligt for bl.a. Ræson, Berlingske, Jyllands-Posten og Politikken.
Udover de skrevne medier er Flemming også jævnligt i diverse TV – programmer og på foredragsscener, hvor han vedkommende, nøgternt og analytisk kaster lys over komplekse problemstillinger.
Se foredrag med Flemming Splidsboel Hansen
I februar 2022 startede Rusland den største krig i Europa siden anden verdenskrig, da landet invaderede Ukraine. I dette foredrag obducerer Flemming Splidsboel den skæbnesvangre beslutning ved at kigge helt ind i Putins inderkreds og maskinrummet for den russiske stat. Derefter gennemgår han krigens primære elementer, inden han ser på de langsigtede konsekvenser af krigen. Det er bl.a. konsekvenserne for Ukraine, Rusland, Europa og den globale orden. Vi vil med stor sandsynlighed se tilbage på invasionsdagen den 24. februar 2022 som begyndelsen på enden for det putinistiske Rusland og som startskuddet for Østeuropas endelige frigørelse fra Rusland.
Efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 taler vestlige politikere nu åbent om en ny kold krig. Allerede efter Ruslands annektering af den ukrainske halvø Krim i 2014 begyndte Flemming Splidsboel at tale om en ny kold krig. Denne kolde krig ville være anderledes end den velkendte kolde krig – mindre intens – men elementerne var allerede på plads. Putin havde allerede da indrettet et system med en skarp politisk og militær konfrontation med Vesten som sit omdrejningspunkt. I dette foredrag gennemgår Flemming Splidsboel udviklingen, forklarer tænkningen bag det putinske system og diskuterer, hvad den kolde krig betyder for os og for resten af verden, og hvordan den nye kolde krig sandsynligvis slutter.
Rusland er en gigant i vores nærområde. Vi er nødt til at forholde os til Rusland, hvad enten vi vil det eller ej. Det er især i Østersøen, hvor Rusland har en stor flåde, og hvor vi ofte mindes om den militære konfrontation. Det er i stigende grad også i Arktis, hvor Kongeriget interagerer med Rusland, og hvor de forskellige arktiske stater forgæves har forsøgt at holde deres øvrige konflikter ude fra regionen. Danmark er kendt for at lægge en hård linje i forhold til Rusland – med fokus på kritik, krav og sanktioner – og et bredt politisk flertal støtter denne linje som det bedste redskab til at reformere Rusland. I dette foredrag ser Flemming Splidsboel på det dansk-russiske forhold efter ophøret af den kolde krig, og han diskuterer, om vi har haft held med vores linje, og hvor forholdet bevæger sig hen.
Meget nærværende og god til at målrette sin formidling til tilhørerne. Der kom god gang i folk der turde spørge efter de havde oplevet Flemmings gode opsamlinger af spørgsmål og respektfulde uddybende svar. Alt i alt den rigtig god aften i folkeoplysningens ånd
Jette Bjørnelund
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.