Anders Haahr Rasmussen

Med afsæt i bestselleren "En fandens mand" (2019) fortæller Anders Haahr Rasmussen åbent om sin egen historie om at være en hvid og heteroseksuel mand i en feministisk tidsalder. Anekdoter fra soveværelset fortælles med humor og bid og sættes i sammenhæng med samfundsproblemer. Fortællingen handler om homofobi og mandevenskaber. Det handler om at føle sig truet af #metoo, men på samme tid se kampagnen som en gevinst.

I det hele taget handler foredraget om, hvordan man som mand faktisk kan få ret stor glæde ud af feminisme. Men Anders fortæller også om de frustrationer, der kan opstå, når der ikke altid er den ønskede sammenhæng mellem teori og praksis. Når man f.eks. som mand i bund og grund helst skal have skovhuggerskæg, store overarme og en selvsikkerhed i forførelsens spil, men samtidig skal holde øjnene fra kvinders bryster eller gøre noget uden tilladelse. Det personlige er politisk i et foredrag, som de færreste kan gå fra, uden både at føle sig truffet, set og udfordret.

Med afsæt i bogen “En fortælling om at være træt” (2017) fortæller Anders om at være syg, men uden at kunne få en diagnose. Han fortæller om at sætte tempoet ned i laveste gear, lægge livet om og acceptere en krop, der ikke længere vil som hjernen. Det er en fortælling om at gå fra at kunne spille tennis i timevis dag ud og dag ind til at blive forpustet af en tur i supermarkedet. Anders fortæller ærligt om sin frustrerende og utilfredsstillende rundtur i det danske sundhedssystem og rejsen til et lille ayurvedisk behandlingssted på et bjerg i Indien. Her mødte han en række mennesker, der alle havde søgt tilflugt fra den vestlige verdens vrimmel for at finde ro og hjælp til at overvinde alt fra stress og overvægt til kræft og kronisk træthed.