Anders Legarth Schmidt arbejder som journalist på Poltiken og skriver især om psykiatri og sundhed. I 2006 modtog han Politikens Hørup-pris og i 2009 Kristian Dahls mindelegat. Han er derudover blevet nomineret til dansk journalistiks fornemste pris, Cavlingprisen, tre gange og har stået bag nogle af de vigtigste reportager og nogle af de stærkeste fortællende historier i dansk presse. I 2015 blev han også nomineret til Fortællerprisen for serien De Utilregnelige. I 2020 vandt Anders Cavlingprisen for sine fortællinger fra børne- og ungdomspsykiatrisk center i Glostrup.

Gennem sine mange års journalistiske arbejde er det blevet til nogle tusinde artikler efterhånden. Men Anders skrev sine bedste tekser, da han begyndte at stille spørgsmål til sig selv. I efteråret 2015 tog han fat på at skrive bloggen Jeg Løber på Politiken, og første afsnit med titlen ”Det begyndte, da min datter døde...” blev startskuddet til en række tekster om løb, sorg, savn, liv og død. Bloggen tog afsæt i Anders' tanker om tabet af sin datter Ellen, der i september 2013 døde seks år gammel efter to års opslidende sygdom.

Anders begyndte at løbe den dag, hans datter døde, og han fandt i løbet en form for lindring af sin bundløse sorg og samtidig en forbindelse til sit afdøde barn. Samtlige blogindlæg blev samlet i bogen Jeg Løber, der udkom i 2018 på Politikens Forlag til flotte anmeldelser. Bogen såvel som Anders’ gribende, livsbekræftende og personlige foredrag handler om, hvorfor han begyndte at løbe, og hvad der skete med ham, første gang han løb efter Ellens død.