Anne Laxholm

Anne startede til dans i en alder af 3 år, og fik som 15-årig dansepartneren Hans-Henrik, som senere blev hendes mand. Sammen satsede Anne og Hans-Henrik alt for at få en karriere som elitesportsudøver i dans, og valgte derfor at rejse til England for at lære af de bedste i verden. Hårdt arbejde og satsningen ved at rejse til England førte til succes samt en masse titler som bl.a. Verdensmestre og Europamestre i dans. Samtidig med dansekarrieren startede Anne en virksomhed i London, som blev en kæmpe succes, og som modtog adskillige priser.
I 1989 stoppede Anne og Hans-Henrik deres professionelle dansekarriere, og flyttede i 2001 tilbage til Danmark sammen med deres datter, hvor de startede dansestudiet, Dance Academy Laxholm, som de fortsat driver i dag.