Benjamin Koppel

Ud over musikken udgav Benjamin Koppel bogen ”Ud af musikken” i samarbejde med Casper Rongsted, hvori han deler ud af sine erfaringer med at lære, præstere og kreere i musikkens verden.
I maj 2022 udkom Benjamin Koppel med sin første og meget roste roman, Annas sang. Bogen er inspireret af sande historier og Benjamins tante Annas liv i 30’ernes København.
Benjamin Koppel har igennem årene modtaget en lang række priser og hædersbevisninger, bl.a. Palæ Bars Jazzpris (året efter Kenny Drew, året før Duke Jordan), Jacob Gade-prisen o.a. Han er desuden udnævnt til Ridder af Frankrig, Chevalier des Arts et des lettres i 2011 for sit musikalske virke.
Benjamin er en aldeles scenevant, underholdende og reflekteret formidler.