Camilla Stockmann og Janus Køster-Rasmussen

Janus Køster-Rasmussen er cand.mag i retorik og journalist i DR. Han har modtaget flere internationale priser for sine dokumentarfilm og programmer, og stod i 2009 bag DR2-dokumentaren ’Mordet på Makrellen’.
Camilla Stockmann og Janus Køster-Rasmussen fik i 2018 tildelt den fineste hæder inden for dansk journalistik, nemlig Cavling-prisen for ’Bullshit’, der handler om taberne af Danmarks første rockerkrig. Bogen er baseret på mere end 100 mundtlige interview med bandemedlemmer, familier, kammerater, politifolk og pædagogisk personale. Derudover brugte forfatterne også et skriftligt kildemateriale på omkring 10.000 sider – politirapporter, retsdokumenter m.m. – fremskaffet gennem aktindsigt fra Rigsarkivet.