Vores foredragsholdere kan også bookes til online events. Kontakt os og hør mere om mulighederne.

35 12 12 99
  • Få nemt info om foredragsholdere
  • Danmarks professionelle foredrag
  • Kontakt os nemt for information

Christian Liebergreen

Jordomrejsende med budskaber om livet og samarbejde
Christian Liebergreen er uddannet navigatør, og har rejst tværs over Canada alene som 17-årig, cyklet New Zealand rundt og tilbragt 26 måneder i Nordøstgrønland med Sirius-patruljen.

Christian er en eventyrer, der ikke ser nogen hindringer, hvad enten det er i naturen, eller om det er at få et sammenhold til at fungere. For så længe man er positivt indstillet, skal man nok finde en løsning.

I juni 2012 gik hans drøm i opfyldelse, da han helt alene tog på en 260 dages lang jordomsejling uden stop undervejs, som han også holder foredrag om.

Forespørg på Christian Liebergreen og få hurtigt svar

Ja tak - jeg vil gerne modtage forfatterforedrags nyhedsbrev om nye foredragsholdere, m.m.

Foredrag af Christian Liebergreen

Spejlbillede

Alle ønsker succes – men hvordan får man det?

De unge har aldrig oplevet større forventninger i deres liv, simpelthen fordi muligheder er der til dem. Men bare fordi, at der er mange ’hylder’ at vælge fra, så betyder det bestemt ikke, at det gør det nemmere at vælge livets vej. For har man succes, når man har mange følgere på Instagram, når man har det nyeste tøj, ligner en model eller er rig. Mange unge bruger meget tid på at spejle sig i andre, men i sidste ende er det sit eget spejlbillede, man skal kunne acceptere og lide.

I dette foredrag giver Christian Liebergreen (en rigtig 12-tals dreng - hvis man lægger alle hans karakterer sammen) sin beskrivelse af, hvad der skal til for at opnå glæde og selvværd i sit liv.
Som 17-årig rejste Christian alene tværs over Canada uden ret mange engelske gloser i rygsækken, til gengæld var den fyldt med nysgerrighed og drømme. Drømme, der førte ham til Sirius-patruljen i Grønland og jorden rundt i en sejlbåd.

Med erfaring som underviser og mentor for unge brænder Christian for at give unge mod til at drømme og gøre noget ved dem, uanset drømmens ambition og størrelse. Med jordnære og humoristiske fortællinger deler Christian ud af erfaringer fra, til tider ekstreme, verdener, hvor det at kunne hvile i og nyde sit eget selvskab skaber et godt liv. Og om hvordan en tandbørste og et spejl er det nemmeste værktøj til at måle personlig succes.
Forespørg på dette foredrag

Samarbejde og kommunikation

Godt samarbejde og kommunikation er de væsentligste kriterier for om en gruppe mennesker fungerer godt. Det gælder uanset, om der er tale om et fodboldhold, en arbejdsplads, et team eller en helt fjerde sammenhæng. Det gælder uanset om man er 2 eller 200 i gruppen. Ledelse er den næste ingrediens, hvis man ønsker at nå sine ambitioner og sine mål – det gælder både selvledelse og ledelse af andre. I dette foredrag løfter Christian Liebergreen sløret for hvorfor disse kompetencer er så vigtige og hvordan man opøver dem. Gå ikke glip af dette humoristiske og jordnære foredrag, hvor alle deltager med garanti får noget positivt med hjem at arbejde videre med.
Forespørg på dette foredrag

Bliv skipper i dit eget liv.

I 2012 sejlede Christian H. Liebergreen jorden rundt nonstop alene. I dag holder han foredrag landet over om at være skipper i eget liv.

Når man sejler, lærer man, at der en konsekvens, af det man gør. Når man trækker i tovværket, så justerer sejlet sig. Når man flytter på rorpinden, så bevæger skibet sig i den ene eller den anden retning. Men det handler ikke kun om ansvaret for sig selv. Som skipper har man også et ansvar for skibet og besætningen. Om bord på et skib er man nødt til at hjælpe hinanden og stå sammen, og det skaber et fællesskab, der ifølge Christian er vigtigt for den rejse, vi sammen er på. Det handler om at være proaktiv og give sin besætning den hjælp, de endnu ikke ved, de har brug for.

Dette gælder også for tilværelsen i almindelighed, og Christians erfaringer og oplevelser på vandet fungerer som et glimrende billede for nogle grundlæggende pointer, som Christian på underholdende og inspirerende vis rundhåndet giver videre til deltagerne.
Forespørg på dette foredrag

Ikke to bølger er ens

I sommeren 2012 tog Christian Liebergreen afsted på en jordomsejling, der førte ham gennem de største, øde og mest blæsende steder i verden. Han var ni måneder om denne tur, hvor han helt alene og uden at gå i land på noget tidspunkt kom i den eksklusive gruppe på knap 200 mennesker i verden, der har gennemført en sådan tur.

Christian fortæller, hvordan det føles og tackles når man ikke ser et andet menneske og oceanerne er ens forhave og baghave i 260 døgn.

Foredraget handler om troen på sig selv, hvordan man kommer jorden rundt uden at være sponsoreret, og ikke mindst bevarer forstanden i ensformigheden, selvom der ikke er to bølger, der er ens ude på havene.
Forespørg på dette foredrag

Fra ung mand til vildmand

Slædepatruljen Sirius er verdens mindste specialenhed, der operere i verdens største nationalpark – Nordøstgrønland.

Dette foredrag handler om at overleve og opleve et af de mest øde steder på kloden, med alle de oplevelser man får, både med slædehundene, sin slædemakker og når naturen virkelig tager fat. Om alt fra mødet med isbjørn i buldrende mørke til at skulle på toilet udenfor i -40 graders kulde.

Hør fortællingen fra en af de mest isolerede arbejdspladser, hvor sammenhold, vilje, positiv indstilling følges ad med drømme, eventyr og glæden ved dåsemad.

Forespørg på dette foredrag

Mere information om Christian Liebergreen

Referencer:


"Interessant foredrag og underholdende foredragsholder, der leverede stoffet med lige dele seriøsitet og humor. Indlevende og interesseret i forhold til tilhørerne."
- Mette Hougaard, Fladså Pastorat

"Christian leverede et meget levende og spændende foredrag, som vi VARMT kan anbefale."
- Anette Mikkelsen, Aftenskole, LOF Gribskov

"Foredraget med Christian Liebergreen var en god og munter oplevelse. Han er god til at fortælle om spændende oplevelser på en sjov måde. Vi havde en dejlig aften i hans selskab."
- Grete Thunbo, Samsø Familie Forum

"Jeg kan på det varmeste anbefale et foredrag med Christian Liebergreen. Foredraget i går hos Norden var meget inspirerende, at foredraget var på engelsk gjorde det ikke dårligere, tværtimod. Alle forstod udmærket, hvad Christian sagde, og alle synes, det havde været en kanonaften."
- John Kongsted Pedersen, NORDEN

"Det var en stor oplevelse for os alle i salen, det var som om vi selv var på tur jorden rundt. En meget stor oplevelse."
- Erling Petersen, Brøndby Seniorråd

"En dejlig aften, krydret med humor og højt humør."
- Lene Borup, Maritime Kulturdage Korsør

"En veloplagt foredragsholder, der havde forsamlingen i sin hule hånd."
- Gerda Madsen, APA

"Christian er en fantastisk inspirerende oplægsholder. Han kom rettidigt, stillede selv udstyr op og var klar til tiden. Christian ramte med sine oplevelser lige ned i tilhørerne, han formåede at holde publikums opmærksomhed fanget i de 2 timer foredraget varede. Han er med sine underholdende kommentarer god til at tilpasse sproget til situationen. Christian Liebergreen kan varmt anbefales.

"En utrolig dejlig fyr som gjorde et rigtig godt indtryk."
- Søren Hansen, Slogs Herreds Hus

 "Christian holder et levende og inspirerende foredrag."
- Jørgen Skov Petersen, Håndværker-og Industriforning Assens

"Et fantastisk foredrag, hvor Christian i den grad leverede varen. Et både spændende og humoristisk foredrag, hvor vi var med på hele jordomsejlingen - både i form af fortælling, fotos og videoklip. Jeg kommer aldrig ud på en jordomsejling selv, men nu er jeg tæt på at have været det."
- Birgitte Kamstrup, Bohuset Lemvig

"Jeg havde hørt Christian før og var ikke i tvivl om, at ham kunne vi bruge til vores årlige tillidsmandsseminar, hvor der er ca. 150 deltagere. Christian var "på" sidste dag lige inden seminaret sluttede. Deltagerne skulle have "noget" at gå hjem på. Det skulle ikke være fagligt tungt, men det måtte alligevel gerne være noget, som de kunne bruge til noget. Netop det med at være skipper i eget liv, kan bruges i rigtig mange situationer. Det var en rigtig godt og inspirerende foredrag. Vi har evalueret seminaret med deltagerne skriftlig og Christian har en meget høj score."
- Susanne Bach Jensen, Jyske Bank Kreds

"Det var rigtig spændende og underholdende, vi har fået mange gode tilbagemeldinger."
- Kim Rohde, Sejlklubben Neptun, Vejle 

"Helt fantastisk oplevelse, tiden flyver af sted og er berigende samt giver stof til eftertanke. God humor og en veloplagt personlighed."
- Christian Drachmann, Uddannelsesforbundet Tech College Aalborg

 Christian Liebergreen er en meget levende og inspirerende foredragsholder, der beretter åndeløst spændende.
- Gerda Madsen 

Christian Liebergreen - 195,3 KB

Relaterede foredragsholdere

Disse foredragsholdere tilbyder foredrag, som minder om de foredrag, som Christian Liebergreen holder.

Foredrag med Emil Erichsen

Emil Erichsen

Emil Erichsen er den fødte sejler. Som 11-årig overtog han selv rorpinden i sin første Optimistjolle...
Foredrag med Erik B. Jørgensen

Erik B. Jørgensen

Den danske eventyrer, Erik B. Jørgensen, har gjort militærkarriere i mere end et årti, herunder læng...
Foredrag med Christian Bøving

Christian Bøving

Christian Bøving (1974) er uddannet speciallæge i almen medicin og SAR (Search And Rescue). Han er d...
Foredrag med Theis Erichsen

Theis Erichsen

Da Havana stævnede ud i juli 2013 var Theis Erichsen netop fyldt 20 år. Foran ham lå 3 begivenhedsri...

Her bor vi

Forfatterforedrag
Flakhaven 1, 1. sal
DK-5000 Odense C

Kontakt os

Telefon: 35 12 12 99
[email protected]

Forfatterforedrag  ・  Flakhaven 1, 1. sal  ・  DK-5000 Odense C  ・  tlf: 35 12 12 99  ・  [email protected]

Book foredrag og foredragsholdere