
Finn Nørbygaard

Finns foredrag er underholdende, tankevækkende og fyldt med brugbar indsigt og seriøse budskaber, som publikum ikke kan undgå at tage med hjem. Finns foredrag er altid tilpasset den konkrete målgruppe og sammensat efter kundens ønsker.
Finn er uddannet folkeskolelærer, og har i 8 år undervist i folkeskoler, ungdomsskoler og aftenskoler, men har siden 1986 ernæret sig som komiker og entertainer. I december 2014 debuterede han med det ugentlige samtaleprogram ”Finnsk Terapi med Finn Nørbygaard”, som kører på Radio24syv, hvor han møder en række kendte danskere, og vender det hele lidt på hovedet.
Foredrag af Finn Nørbygaard
Mine 12 veje til liv
På baggrund af erindringer fra et turbulent liv fortæller Finn om de mange erfaringer, som han har gjort sig, og om de veje, som har ført ham frem til større tilfredshed med livet. Fra den spæde begyndelse hos en plejefamilie, som misrøgter ham, over opvæksten i Esbjerg, over det hårde arbejde på landevejene og landets skrå brædder med makkeren Jacob Haugaard, som gør Finn til et kendt ansigt og en velhavende mand. Lige indtil mødet med storsvindleren Stein Bagger. Den efterfølgende store konkurs og ikke mindst nedtur, slog Finn ud for en stund - men heldigvis kun for en stund.
I dette foredrag, som baserer sig på biografien af samme titel, sætter Finn Nørbygaard sine oplevelserne i perspektiv, og fortæller hvordan både Jung, Jesus og Jacob (Haugaard) kom ham til undsætning. Ved deres og sin egen hjælp, og sine mange år som psykoterapeut har han fundet frem til det, der for ham er grundbegreberne i et godt liv.
Rejs dig og kom igen, stærkere
Foredraget kan enten bookes med en varighed af 60 min. eller 2 x 40 min (hvoraf de sidste 40 min. er med spørgsmål fra publikum).
Humor
En del af foredraget handler om, hvordan humoren fungerer i reklamer på baggrund af sin egen og Jacob Haugaards medvirken i tv-reklamer for Tuborg Squash.
Engle og dæmoner
Med udgangspunkt i en række eksempler fra kendte danskeres liv og Finns eget liv fortæller Finn om dæmonernes rasen i mennesket. Finn mener, at man kun ved at lukke dæmonerne ud af skabet og se dem i øjnene kan lade dem blive en integreret og inspirerende del af livet.
LIV - få liv i livet
Finn vil snakke om glæde, navlestrengen, Stein, taknemmelighed, midtvejskrise, sex, de indre rumleriller, nøjes- og flashe-folket, dødspraktik og Gud.... som Finn selv har mødt (ganske kort).
Der vil forekomme citater til inspiration af bl.a. Jung, Jesus og Jacob Haugaard.
Inspiration og kreativitet
Samarbejde og kommunikation
I foredraget vil Finn benytte sig af et eksempel fra sit erhvervsliv, hvor et firma valgte en uhensigtsmæssig kommunikationsstrategi i en periode, hvor firmaets renomme var under pres.
Mere information om Finn Nørbygaard
Referencer:
"Tak for et godt og tankevækkende foredrag. Vi har fået mange positive tilkendegivelser fra mødet"
- Jan Hansen, Filialdirektør Nordea, Rødding
"Super inspirerende og reflekterende indlæg fra Finn, hvor han kunne holde deltagerne i spænding med "sin historie". Der var stor ros fra alle de kunder vi havde med til arrangementet."
- Sussi Mathisen, Spar Nord, Aarhus
"Finn Nørbygård tryllebandt hele salen fuld af landmænd i fem kvarter"
- Vestjysk Landboforening
"Finn Nørbygaards foredrag tryllebandt 260 menesker, alle var meget fascinerede af Finn Nørbygaards ærlige og ligefremme facon. Alle var efter foredraget enige om, at det havde været en meget interessant og spændende oplevelse. Vi kan derfor give dette foredrag vores bedste anbefaling"
- Toyota
"Finns indslag virkede over alt forventning, fordi Finn var uhyre nærværende og lyttende samtidig med at det foregik topprofessionelt. Kan anbefales."
- Marianne Nilsson, Kommunikations- og strategikonsulent, Erhvervakademi Dania
"Finansiering - et seriøst tema med seriøse budskaber. Men Finn rundede det af på fornem og humoristisk vis"
- Torsten Gruhn, Chefkonsulent Agri Nord
"Virksomheder kan lære af Nørbygaard"
- Stevns Kommune
"Super godt foredrag, vi blev klogere og underholdt"
- Dorte Thorsø, Souchef Danske Bank
"Vores gæster udtrykte stor begejstring og havde en rigtig god oplevelse af aftenen, hvor Finn blev interviewet omkring IT Factory m.v. - Finn udviste stor menneskelighed og åbenhed og leverede en fornem performance til glæde for vores gæster, som bl.a. var mødt op for at høre Finn.
Mange / langt de fleste gav efterfølgende udtryk for en super aften med en rigtig indlevelsesrig foredragsholder/historiefortæller - ja mange var henne og spørge videre efter "indslaget".
Vi vil gerne bruge Finn igen, når vi har/får en lejlighed til det, godt gået Finn."
- Morten O. Hedemann, Direktør Handelsbanken
"Vi var meget tilfredse med dit foredrag. Vi syntes det var en spændende fortælling med substans og med et tilpas pift af humor. Der var generelt en rigtig god omtale af foredraget, blandt alle de andre tilstedeværende klubber, efterfølgende. Alle klubber skriver referat over aftenen, som efterfølgende bliver sendt ud til alle øvrige Round Table klubber i DK og jeg er sikker på det giver en masse positiv omtale."
- Ole
"Fængslende og humoristisk foredrag, som gav stof til eftertanke."
- Henning W. Nielsen, Blistrup Medborgerhus
Relaterede foredragsholdere
Disse foredragsholdere tilbyder foredrag, som minder om de foredrag, som Finn Nørbygaard holder.