Iben Mondrup

Iben Mondrup er vokset op i Godhavn, en lille by på Diskoøen ved Grønlands vestkyst. Hendes forældre var tilflyttere og en del af den danske arbejdsstyrke, som var i Grønland for at hjælpe med moderniseringen af landet. Grønland skulle fordanskes, alle børn skulle lære at tale og skrive dansk. Den gamle kultur skulle erstattes med en ny, man skulle gøre en god dansker ud af grønlænderen. I dag virker den plan absurd, og Grønland har også siden fået både Hjemmestyre og Selvstyre og er i fuld fart på vej til selvstændighed. Kritikken af den danske tilstedeværelse i landet er taget til de senere år. Men hvordan var det, at være barn under disse vilkår? Og opleve den velmenende, men racistiske politik, som man bedrev dengang?

Foruden at være en fortælling om livet i Arktis med sultne slædehunde, vådeskudsulykker og små og store intriger handler foredraget om en særlig periode i den dansk-grønlandske historie, hvor mange danske familier rejste ud for at leve på en ny måde i radikalt anderledes omgivelser – noget som ikke mindst børnene måtte lære at leve med.

Vitus er fem år, da han bliver adopteret af fotografen Alice og embedsmanden Stig. Alice er fascineret af Vitus og har en drøm om at gøre en forskel for et trængende barn. Hun knytter sig hurtigt meget tæt til sin søn i en blanding af omsorg og fotografisk leg. Men Vitus kommer med ar på sjælen, og legen med adoptivmoren udvikler sig. Grænserne bliver flydende eller ophæves, og et psykologisk spil om kærligheden og tilhørsforhold kan begynde. VITTU er den selvstændige fortsættelse på TABITA, om to grønlandske børn, der bliver adopteret af et dansk ægtepar og taget med til Danmark. Foredraget handler om en periode i den dansk-grønlandske historie, hvor det ikke var usædvanligt, at børn blev bortadopteret til danske familier mere eller mindre lemfældigt. Det havde store konsekvenser, ikke mindst for børnene.