Iben Mondrup

Hun er født i Danmark, men er opvokset på Grønland. Med sit indgående kendskab til det grønlandske samfund er Iben Mondrup yderligere en oplagt ressource for de mange danskere, som har Grønland som interesseområde.
Tilbage i 2003 dimitterede hun som billedkunstner fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, og hun har dermed en mastergrad i Kunstteori og formidling. I 2009 debuterede hun som forfatter med romanen "Ved slusen".
Iben Mondrups gennembrudsroman er "Godhavn" (2014), som hun fik DR Romanprisen for i 2015. Derudover er hun forfatteren bag "En to tre - Justine" (2012), "Store Malene" (2013) og "Karrensminde"(2016) og "Vi er brødre" (2018). Det er gennemgående for Iben Mondrups romaner, at hun bruger Grønland som et litterært virkemiddel, hvilket afspejler hendes opvækst.