Tlf.35 12 12 99
Tlf.35 12 12 99
Fra ret til virkelighed: Menneskerettigheder og ytringsfrihedens kampplads.
Menneskerettighedsjurist med passion for ytringsfrihed. Tilbyder dybdegående indsigt i menneskerettighedernes komplekse verden med klar fokus.
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
Om Jacob
Foredrag
Få en dybdegående indsigt i ytringsfrihed og menneskerettigheder med Jacob Mchangama, en førende ekspert inden for retssikkerhed og frihedsrettigheder. Som direktør for tænketanken Justitia og jurist med international erfaring, deler Jacob sine perspektiver og viden i tankevækkende foredrag og diskussioner om globale retsforhold.
Jacob Mchangama, direktør og grundlægger af tænketanken Justitia, er en førende ekspert inden for retssikkerhed og frihedsrettigheder. Han er jurist og advokat med en mastergrad i menneskerettigheder og demokratisering fra European Inter University Centre, hvor han studerede i Strasbourg og Venedig. Jacob underviste i mange år i internationale menneskerettigheder og folkeret på Københavns Universitet.
I 2018 var Jacob Mchangama Visiting Scholar på Columbia University i New York og er i dag Visiting Fellow hos den amerikanske ytringsfrihedsorganisation FIRE. Han er også forfatter og redaktør for podcasten “Clear and Present Danger: A History of Free Speech,” som udforsker ytringsfrihedens globale historie fra antikkens Athen til den digitale tidsalder. Jacob er desuden medlem af regeringens ytringsfrihedskommission og DJØFs Tech-kommission.
Jacob Mchangama er kendt for sine kompetente og populære foredrag samt sin aktive deltagelse i den offentlige debat. Han sætter regelmæssigt fokus på emner som menneskerettigheder, samfund og ytringsfrihed. Jacobs skarpe og kritiske indlæg dækker en bred vifte af emner, herunder ytringsfrihed, sociale medier, menneskerettigheder og retssikkerhed samt spørgsmål om terror, politi, FN og andre overordnede strukturer.
Book Jacob Mchangama til et oplysende foredrag om ytringsfrihed og menneskerettigheder og få en dybere indsigt i disse vigtige emner
Se foredrag med Jacob MchangamaYtringsfriheden er, som de øvrige frihedsrettigheder, ikke kommet af sig selv. Den er meget hårdt vundet, demokratiet afhænger af den og hver ny generation må kæmpe for den. I Danmark tager vi ytringsfriheden for givet, men det er faktisk en temmelig ny værdi, der blev systematisk undertrykt fra Reformationen og frem til censurens afskaffelse i 1770, hvorefter ytringsfrihedens råderum blev indskrænket og udvidet. Selv med grundlovens vedtagelse i 1849 stod ytringsfriheden på usikker grund, og det er først i efterkrigstiden at ytringsfriheden går ind i sin guldalder. I vores tid medfører et stadigt mere etnisk, kulturelt og religiøst sammensat Danmark nye sammenstød mellem ytringsfriheden og krav om respekt for forskellighed og andre gruppers værdier. Truslen fra terror har også ført til nye udfordringer for ytringsfriheden, der i de seneste år er blevet begrænset på en række områder. Endelig er det spørgsmålet om ytringsfriheden trues af de sociale medier, der skulle være dens vigtigste væbner, grundet spredningen af falske nyheder, misinformation og skabelsen af digitale ekkokamre. Hvad kan vi lære af fortiden, hvor står vi i dag og, hvad kan vi forvente af fremtiden?
Aldrig før har mennesker haft samme mulighed som nu for at kommunikere globalt og umiddelbart. Men midt i hvad der burde være ytringsfrihedens guldalder er ytringsfriheden under stigende globalt pres. Store techvirksomheder som Google, Facebook og Twitter ”censurerer” hver dag millioner af ytringer uden at brugerne har indsigt i processen eller de nærmere kriterier. Samtidig pålægger stater stadigt snævrere rammer for hvad der kan siges og deles på digitale platforme. Alt fra ”fake news” til hadsk tale og terrorpropaganda bliver i stigende omfang kriminaliseret og selv verdens liberale demokratier tyr til internetcensur. Vil internettet udvikle sig til et redskab der forstærker snarere end svækker censur?
Siden 2. verdenskrig har Vesten opbygget en såkaldt ”liberal verdensorden” baseret på samhandel, internationale institutioner og regler, der binder tidligere krigsførende lande sammen i forpligtende og overnationalt samarbejde. Det har medvirket til en historisk set uhørt periode af fremgang for demokrati, velstand og frihed. Men i de seneste 10-15 år har den liberale verdensorden slået revner. Antallet af demokratier er på tilbagegang, vækst og økonomi på vågeblus og opbakningen til de institutioner og værdier som EU og menneskerettigheder, der tidligere blev anset som helt centrale er på retur. Vil den liberale verdensorden ende som en gylden parentes i verdenshistorien eller kan den reddes, og i så fald hvordan?
Kunstig intelligens og maskinlæring er i rivende udvikling. Ifølge nogle eksperter er der 50 procent sandsynlighed for, at kunstig intelligens vil være mennesket overlegent på alle kognitive områder inden for 45 år. Kombinationen af stadigt større mængder data og sofistikerede algoritmer har et massivt potentiale på en lang række områder, der vil være til gavn for millioner af danskere, når det gælder sundhed, velstand, velfærd, produktivitet og effektivisering. Men der lurer også potentielle risici, som politikere, beslutningstagere og befolkningen som sådan grundigt bør overveje og debattere, før udviklingen overhaler både den demokratiske proces og retsstatens institutioner. Farerne er den gradvise og utilsigtede skabelse af et ’algokrati’, hvor stadigt større dele af menneskers liv er styret af algoritmer, der er både usynlige og uforståelige for mennesker og derfor svært forenelige med retsstatens juridiske bolværk, og som bl.a. gør det muligt for borgere at forstå, blive inddraget i og udfordre de afgørelser, der måtte påvirke dem negativt. Hvordan sikrer vi en fremtid hvor vi høster frugterne af ny revolutionerende teknologi, men samtidig sikrer det demokratiske samfunds grundværdier?
Menneskerettighedsjuristen Jacob Mchangama (Justitia) har rejst en kritik af menneskerettighederne og den rettighedsindustri, som er vokset op omkring dem. Han hævder, at der er i dag gået inflation i rettighederne, hvilket i sidste ende betyder, at rettighederne udvandes – og måske endda at menneskerettighederne kan bruges som argument for at begrænse borgernes frihed. Menneskerettighederne har en lang og glorværdig rolle i særligt Vestens historie. Men hvis menneskerettighederne fortsat skal udgøre centrale værdier for Vestens demokratier og have global appel, kræver det at menneskerettighedsinflationen bliver bragt til ophør.
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
