Få nemt info om foredragsholdere
Danmarks professionelle foredrag
Kontakt os nemt for information

Jacob Mchangama

Menneskerettighedsjurist. Foredrag om bl.a. ytringsfrihed.

Jacob Mchangama er direktør og stifter af tænketanken Justitia der hat fokus retssikkerhed og frihedsrettigheder. Jacob er uddannet jurist, advokat og har en mastergrad i menneskerettigheder og demokratisering fra European Inter University Centre med studieophold i Strasbourg og Venedig, og underviste i en årrække i internationale menneskerettigheder og folkeret på Københavns Universitet.
Jacob var i 2018 Visiting Scholar på Columbia University I New York og er Visiting Fellow hos den amerikanske ytringsfrihedsorganisation FIRE. Jacob forfatter og redaktør på podcasten Clear and Present Danger: A History of Free Speech, der udfolder ytringsfrihedens globale historie fra antikkens Athen til den digitale tidsalder. Jacob er medlem af regeringens ytringsfrihedskommission, samt DJØFs Tech-kommission.

Sidst med ikke mindst er Jacob Mchangama en kompetent og populær foredragsholder, og en aktiv skribent i den offentlige debat, hvor han jævnligt sætter fokus på menneskerettigheder, samfund og ytringsfrihed. Jacob har udover danske medier skrevet og optrådt i bl.a. Washington Post,. Foreign Policy, Foreign Affairs, New York Times og CNN. Jacobs skarpe og kritiske indlæg fokuserer især på ytringsfrihed, sociale medier, menneskerettigheder og retssikkerhed, men også terror, politi, FN og andre superstrukturer er ofte på dagsordenen.

Foredrag af Jacob Mchangama

Forespørg på dette foredrag

Ytringsfrihedens danske historie: Fortid, nutid og fremtid

Ytringsfriheden er, som de øvrige frihedsrettigheder, ikke kommet af sig selv. Den er meget hårdt vundet, demokratiet afhænger af den og hver ny generation må kæmpe for den. I Danmark tager vi ytringsfriheden for givet, men det er faktisk en temmelig ny værdi, der blev systematisk undertrykt fra Reformationen og frem til censurens afskaffelse i 1770, hvorefter ytringsfrihedens råderum blev indskrænket og udvidet. Selv med grundlovens vedtagelse i 1849 stod ytringsfriheden på usikker grund, og det er først i efterkrigstiden at ytringsfriheden går ind i sin guldalder. I vores tid medfører et stadigt mere etnisk, kulturelt og religiøst sammensat Danmark nye sammenstød mellem ytringsfriheden og krav om respekt for forskellighed og andre gruppers værdier. Truslen fra terror har også ført til nye udfordringer for ytringsfriheden, der i de seneste år er blevet begrænset på en række områder. Endelig er det spørgsmålet om ytringsfriheden trues af de sociale medier, der skulle være dens vigtigste væbner, grundet spredningen af falske nyheder, misinformation og skabelsen af digitale ekkokamre. Hvad kan vi lære af fortiden, hvor står vi i dag og, hvad kan vi forvente af fremtiden?

Forespørg på dette foredrag

Ytringsfrihed i den Digitale Tidsalder

Aldrig før har mennesker haft samme mulighed som nu for at kommunikere globalt og umiddelbart. Men midt i hvad der burde være ytringsfrihedens guldalder er ytringsfriheden under stigende globalt pres. Store techvirksomheder som Google, Facebook og Twitter ”censurerer” hver dag millioner af ytringer uden at brugerne har indsigt i processen eller de nærmere kriterier. Samtidig pålægger stater stadigt snævrere rammer for hvad der kan siges og deles på digitale platforme. Alt fra ”fake news” til hadsk tale og terrorpropaganda bliver i stigende omfang kriminaliseret og selv verdens liberale demokratier tyr til internetcensur. Vil internettet udvikle sig til et redskab der forstærker snarere end svækker censur?

Forespørg på dette foredrag

Den liberale verdensorden i krise

Siden 2. verdenskrig har Vesten opbygget en såkaldt ”liberal verdensorden” baseret på samhandel, internationale institutioner og regler, der binder tidligere krigsførende lande sammen i forpligtende og overnationalt samarbejde. Det har medvirket til en historisk set uhørt periode af fremgang for demokrati, velstand og frihed. Men i de seneste 10-15 år har den liberale verdensorden slået revner. Antallet af demokratier er på tilbagegang, vækst og økonomi på vågeblus og opbakningen til de institutioner og værdier som EU og menneskerettigheder, der tidligere blev anset som helt centrale er på retur. Vil den liberale verdensorden ende som en gylden parentes i verdenshistorien eller kan den reddes, og i så fald hvordan?

Forespørg på dette foredrag

Algokrati vs. demokrati

Kunstig intelligens og maskinlæring er i rivende udvikling. Ifølge nogle eksperter er der 50 procent sandsynlighed for, at kunstig intelligens vil være mennesket overlegent på alle kognitive områder inden for 45 år. Kombinationen af stadigt større mængder data og sofistikerede algoritmer har et massivt potentiale på en lang række områder, der vil være til gavn for millioner af danskere, når det gælder sundhed, velstand, velfærd, produktivitet og effektivisering. Men der lurer også potentielle risici, som politikere, beslutningstagere og befolkningen som sådan grundigt bør overveje og debattere, før udviklingen overhaler både den demokratiske proces og retsstatens institutioner. Farerne er den gradvise og utilsigtede skabelse af et ’algokrati’, hvor stadigt større dele af menneskers liv er styret af algoritmer, der er både usynlige og uforståelige for mennesker og derfor svært forenelige med retsstatens juridiske bolværk, og som bl.a. gør det muligt for borgere at forstå, blive inddraget i og udfordre de afgørelser, der måtte påvirke dem negativt. Hvordan sikrer vi en fremtid hvor vi høster frugterne af ny revolutionerende teknologi, men samtidig sikrer det demokratiske samfunds grundværdier?

Forespørg på dette foredrag

Menneskerettighedsinflation?

Menneskerettighedsjuristen Jacob Mchangama (Justitia) har rejst en kritik af menneskerettighederne og den rettighedsindustri, som er vokset op omkring dem. Han hævder, at der er i dag gået inflation i rettighederne, hvilket i sidste ende betyder, at rettighederne udvandes – og måske endda at menneskerettighederne kan bruges som argument for at begrænse borgernes frihed. Menneskerettighederne har en lang og glorværdig rolle i særligt Vestens historie. Men hvis menneskerettighederne fortsat skal udgøre centrale værdier for Vestens demokratier og have global appel, kræver det at menneskerettighedsinflationen bliver bragt til ophør.

Forespørg på dette foredrag