Jacob Mchangama

Ytringsfriheden er, som de øvrige frihedsrettigheder, ikke kommet af sig selv. Den er meget hårdt vundet, demokratiet afhænger af den og hver ny generation må kæmpe for den. I Danmark tager vi ytringsfriheden for givet, men det er faktisk en temmelig ny værdi, der blev systematisk undertrykt fra Reformationen og frem til censurens afskaffelse i 1770, hvorefter ytringsfrihedens råderum blev indskrænket og udvidet. Selv med grundlovens vedtagelse i 1849 stod ytringsfriheden på usikker grund, og det er først i efterkrigstiden at ytringsfriheden går ind i sin guldalder. I vores tid medfører et stadigt mere etnisk, kulturelt og religiøst sammensat Danmark nye sammenstød mellem ytringsfriheden og krav om respekt for forskellighed og andre gruppers værdier. Truslen fra terror har også ført til nye udfordringer for ytringsfriheden, der i de seneste år er blevet begrænset på en række områder. Endelig er det spørgsmålet om ytringsfriheden trues af de sociale medier, der skulle være dens vigtigste væbner, grundet spredningen af falske nyheder, misinformation og skabelsen af digitale ekkokamre. Hvad kan vi lære af fortiden, hvor står vi i dag og, hvad kan vi forvente af fremtiden?

Siden 2. verdenskrig har Vesten opbygget en såkaldt ”liberal verdensorden” baseret på samhandel, internationale institutioner og regler, der binder tidligere krigsførende lande sammen i forpligtende og overnationalt samarbejde. Det har medvirket til en historisk set uhørt periode af fremgang for demokrati, velstand og frihed. Men i de seneste 10-15 år har den liberale verdensorden slået revner. Antallet af demokratier er på tilbagegang, vækst og økonomi på vågeblus og opbakningen til de institutioner og værdier som EU og menneskerettigheder, der tidligere blev anset som helt centrale er på retur. Vil den liberale verdensorden ende som en gylden parentes i verdenshistorien eller kan den reddes, og i så fald hvordan?

Menneskerettighedsjuristen Jacob Mchangama (Justitia) har rejst en kritik af menneskerettighederne og den rettighedsindustri, som er vokset op omkring dem. Han hævder, at der er i dag gået inflation i rettighederne, hvilket i sidste ende betyder, at rettighederne udvandes – og måske endda at menneskerettighederne kan bruges som argument for at begrænse borgernes frihed. Menneskerettighederne har en lang og glorværdig rolle i særligt Vestens historie. Men hvis menneskerettighederne fortsat skal udgøre centrale værdier for Vestens demokratier og have global appel, kræver det at menneskerettighedsinflationen bliver bragt til ophør.