Lars Hovbakke Sørensen

Den 14. januar 2022 er det 50 år siden, at dronning Margrethe 2. kom på tronen. Hun har dermed sat sit præg på Danmarks historie gennem et halvt århundrede og er den hidtil næstlængst regerende danske monark, kun overgået af Christian 4.

I foredraget vil Lars Hovbakke Sørensen belyse monarkiets rolle og udvikling i dronning Margrethes regeringstid og sætte fokus på, hvorfor og hvordan det danske monarki har udviklet sig til et af de allermest populære i Europa.

Undervejs vil han både trække tråde tilbage i tiden og give et bud på, hvad fremtiden vil bringe for monarkiet i Danmark, ligesom han løbende vil sammenligne med udviklingen i de øvrige kongehuse i Europa.

Lars Hovbakke Sørensen er aktuel med en ny stor bog: Europas historie fra oldtiden til i dag (Gyldendal 2020). Det nye og spændende ved denne bog er, at den fokuserer på, hvordan udviklingen i de andre verdensdele har påvirket Europa. Og ikke omvendt.

Dermed bevæger Lars Hovbakke Sørensen sig væk fra det euro-centriske perspektiv, som ofte har præget andre værker om Europas og verdens historie. Lars Hovbakke Sørensen holder foredrag om mange forskellige emner inden for Europas historie.

Send en forespørgsel, og foredraget vil blive skræddersyet jeres ønsker og behov.

Lars Hovbakke Sørensens bog En europæisk Danmarkshistorie. Fra oldtiden til i dag, som i foråret 2014 blev premieret af Statens Kunstfond som én af de fire bedste bogudgivelser i Danmark, adskiller sig fra tidligere danmarkshistorier ved hele tiden at forklare udviklingen i Danmark ud fra udviklingen i det øvrige Europa. Ved at anlægge denne bredere europæiske vinkel når Lars Hovbakke Sørensen frem til en række nye fortolkninger af kendte, centrale begivenheder i Danmarks historie.

Lars Hovbakke Sørensen holder foredrag om mange forskellige emner inden for Danmarkshistorien.

Send en forespørgsel, og foredraget vil blive skræddersyet jeres ønsker og behov.

I medierne bliver de andre nordiske lande ofte fremhævet som ”de lande, vi normalt sammenligner os med”. Men er det nu også rigtigt, at vi har mere til fælles med vore nordiske ”broderfolk” end med hollænderne, tyskerne og franskmændene?

Ofte ser de ledende politikere i de nordiske lande meget forskelligt på tingene. Der har i de seneste år for eksempel været voldsom strid om politikken over for flygtninge og indvandrere. Og emner som miljø- og energipolitik fører også til skarpe meningsudvekslinger mellem de nordiske politikere. Ligner vi ikke hinanden så meget i Norden, som vi går og tror? Hvorfor har danskere, islændingene og nordmænd så forskellige holdninger til det europæiske samarbejde i EU? Og hvorfor fyger beskyldningerne gennem luften, når danske og svenske politikere diskuterer den aktuelle flygtningepolitik?

Lars Hovbakke Sørensen stiller skarpt på forholdet mellem de nordiske lande. Hvad er forklaringen på, at vi ofte ser vidt forskelligt på tingene, på trods af vores fælles historiske og kulturelle arv og vores mange fælles traditioner, f.eks. med hensyn til udformningen af demokratiet og velfærdsstaten? Er forskellene eller lighederne mellem de nordiske lande størst? Er vi slagsbrødre eller broderfolk?

Julen har været fejret på mange forskellige måder i tidens løb. Men hvornår er vores nuværende juletraditioner opstået? Og hvor mange af dem er egentlig specielt danske? Og hvor mange af dem stammer i virkeligheden fra andre lande? Og hvorfor og hvornår har vi taget de forskellige traditioner til os. Lars Hovbakke Sørensen belyser i sit foredrag en række af de vigtigste juletraditioner og deres historie: juletræet, salmerne, julekalenderen, adventskransen, gaverne, julenissen, julemanden osv. Samtidig vil han belyse, hvordan sammenhængen er mellem juletraditionernes udvikling og den generelle Danmarks- og Europahistorie.

Foredraget er velegnet til ethvert hyggeligt julearrangement i november eller december, hvor man ønsker at sætte tilhørerne i den rette julestemning og samtidig give dem en ny viden og et nyt perspektiv på vores ”gamle jul”.

I løbet af seneste 100 år har de kongeliges rolle i Danmark ændret sig markant. Kongerne/dronningerne er gået fra at være politiske ledere til at være ”kransekagefigurer” i et moderne demokrati. Men har kongedømmet overhovedet nogen berettigelse i dag?