Tlf.35 12 12 99

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
Malene Lei Raben

Foredrag om eget forfatterskab

Les Kaner

Malene Lei Raben

Forfatteren bag "Havemenneske" og "Fruen", med et passioneret indblik i havearbejdets positive indvirkning på både sind og krop.

Uforpligtende forespørgsel på Malene Lei Raben

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Malene

Lecture icon

Foredrag

Malene Lei Raben, deler i sine inspirerende foredrag dybe tanker om sine bøger og udforsker temaer som frihed, konsekvenser af livsvalg og naturens indvirkning på os alle. Malene er tidligere medieleder, forfatter og debattør. 

Et foredrag med Malene Lei Raben giver jer:

  • Indblik i havearbejdets positive effekter på sind og krop
  • Personlige refleksioner om haven som kilde til forandring og mening
  • Fortællinger om en kompleks mor-datter-relation og livsvalgenes konsekvenser

Liv, lov og litteratur

Malene Lei Raben (f. 1969), cand.jur., tidligere leder og specialist i mediebranchen samt tidligere adm. direktør, er nu en selvstændig juridisk rådgiver og forfatter. Udover sin karriere er Malene en aktiv debattør, fast klumme-skribent for Politiken, tidligere “smagsdommer” på DR2, tv-vært og mor til tre.

Hendes første bog, “Fruen,” har modtaget fantastiske anmeldelser. Politiken skriver: “Malene Lei Raben… skærer blodigt kød ud af sin egen sjæl og forærer det til læserne,” Bogen er Malene Lei Rabens personlige fortælling om sin mor og om at være barn af ungdomsoprøret. Det er en historie om konsekvenserne af livsvalg og om det, som frihed koster, især for de børn, der voksede op i skyggen af handlekraftige, selvrealiserende voksne.

I 2022 udgav Malene “Havemennesket,” en bog, der ikke kun handler om, hvad man kan gøre med haven, men også hvad haven gør med en. Bogen giver et dybtgående indblik i den positive og nødvendige indvirkning, naturen har på os.

Book Malene Lei Raben til et medrivende foredrag om hendes eget forfatterskab, hvor hun dykker ned i sine værker og deler sine unikke perspektiver.

Se foredrag med Malene Lei Raben
Malene Lei Raben foredrag

Havemennesket - et praktisk og eksistentielt haveforedrag

Forskningen på området er ikke til at tage fejl af. Havearbejde reducerer jeres stressniveau, giver jer en bedre søvn, et bedre humør, en større kreativitet – og i det hele taget en følelse af mening. Men længe før forskningen fastslog dette, har mennesket igennem tusinder af år skabt haver omkring deres boliger, ikke bare for nyttens skyld, men i lige så høj grad for sin egen fornøjelse, for ro og skønhed, som demonstration af magt og som social og grøn revolution.

I dette foredrag, som baserer sig på bogen af samme titel, skildrer Malene Lei Raben havemennesket; fra det tidspunkt, hvor interessen undfanges over det stadie, hvor haveinteressen bliver en lidenskab til den mere modne gartners tanker om naturen og at plante for eftertiden. Havearbejdet er nemlig ikke blot et spørgsmål om at ”påvirke naturen”, fordi igennem havearbejdet sker der også noget med os selv. Man forandrer sig.

Malene har over 25 års praktisk erfaring vedr. anlæggelse af staudebede, nyttehave og woodland, men kommer hun også ind hvad haven har betydet for hende på det personlige plan.

Herudover kommer Malene også ind på havens historie, arkitektur, de berømte engelske haver og naturen generelt som lindring i de sidste timer. Der er mange praktiske råd i dette foredrag, men fokusset er havemennesket med alle dets forventninger og frustrationer, – både nu, historisk og måske i fremtiden.

Malene Lei Raben foredrag

Forfatteraften med udgangspunkt i erindringsfortællingen

“Fruen” er Malene Lei Rabens personlige fortælling om sin mor og om at være barn af ungdomsoprøret. Det er en historie om konsekvenserne af livsvalg og om det, som frihed koster. Især for de børn, der voksede op i skyggen af handlekraftige, selvrealiserende voksne. Det er også en historie om en lykkelig barndom, der tager en drejning, og om at være datter af en formidabel, intelligent og ekstremt besværlig kvinde. Og allermest er det en historie om kærlighed.

Da Malenes mor dør, beslutter hun at skrive historien om 70’ernes frigørelsesprojekt, om sin stærke, smerteblandede kærlighed til moren og prisen for frihed. Bogen er både et morsomt portræt af Danmark igennem nogle voldsomme årtier og en heftig skildring af en mor-datter-relation, der volder begge parter store vanskeligheder.

Malene udtaler: “Min mor var ked af, at min søster og jeg kaldte hende Fruen, men det var i mellemtiden blevet fælles for os. Fruen var en stærk kvinde, som krævede – og fik – særbehandling. Modig og intelligent, fordringsfuld, lunefuld og let at såre, og som en skandinavisk Kleopatra tiltrak hun mænd med fatale følger. Fruen kunne udmærket afkode undertonerne i sit kaldenavn og brød sig ikke om det, men det passede godt til hende og satte ord på noget, vi ikke kunne tale om.”

I foredraget fortæller Malene om følelsen af at vågne op fra en ond drøm efter moren døde, om at vælge at sige det skjulte og skamfulde højt, selvom man kommer fra et på overfladen pænt og ressourcestærkt hjem men også om den rejse i kærlighed som livet med moren – og endelig i mødet med døden – sendte hende ud på. Glæd jer til dette foredrag, der er stærkt og rørende, krydret med oplæsning og som altid starter en livlig samtale i salen.

Referencer

Forespørg på Malene Lei Raben

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 12 12 99