Malene Schwartz

Malene har tidligere udgivet selvbiografien ”Livet er ikke for begyndere”, hvor hun fortæller om, hvordan hun blev folkeeje i rollen som Maude i Matador. Hun fortæller desuden om sin historie i og uden for rampelyset – en historie som indeholder store succeser og nedture professionelt såvel som privat.
Malene afholder både sine foredrag alene, men også sammen med journalist Cathrine Errboe. Cathrine har været tilknyttet en række københavnske teatre, og ejer i dag et tekstbureau. Hun er medforfatter til bøgerne "Julefryd" og "ALBA". Derudover har hun forfattet biografien "Malene".