Vores foredragsholdere kan også bookes til online events. Kontakt os og hør mere om mulighederne.

35 12 12 99
  • Få nemt info om foredragsholdere
  • Danmarks professionelle foredrag
  • Kontakt os nemt for information

Manu Sareen

Tidligere politiker og minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.
Manu Sareen er uddannet socialpædagog og konfliktmægler. Han har stor erfaring med integrationsarbejde og underviser i socialt arbejde på blandt andet lærerseminarier, i kommuner, ministerier og ved politiet.

Han har været ansat i Døgnkontakten/Etnisk konsulent Team, krisecenter for børn og unge (1997 – 2007) og været tilknyttet Københavns Kommune som etnisk konsulent (1999 – 2007). Han er tilknyttet Ligestillingsministeriet (Ligestillingskampagne om kønsligestilling og minoritetsmænd), Ankerhus og Forstadskonsulenterne.

Manu Sareen har skrevet flere fag- og børnebøger.

Forespørg på Manu Sareen og få hurtigt svar

Ja tak - jeg vil gerne modtage forfatterforedrags nyhedsbrev om nye foredragsholdere, m.m.

Foredrag af Manu Sareen

Forfatterforedrag om Manu Sareens børnebøger

”Onkel Rafiq dukker op på Iqbals værelse. Han har en opgave til dem. Somalier Joes kæreste har mistet sin hund. Helt væk. Hun vil gerne have den tilbage. Og den var helt magen til dronning Margrethes hund. Så hvis de bare kidnapper den, er der grunker i kassen.”

Dette er Manu Sareens ellevte bind i den hæsblæsende og tempofyldte serie om familien Farooq og deres bindegale og helt fantastiske opgang i Blågårdsgade på Nørrebro.

Manu Sareen fortæller i dette foredrag om sine børnebøger, Iqbal Farooq fra Nørrebro, samt om sin nyfortolkning af H.C. Andersen. Manu fortæller om, hvordan det er at være forfatter, skriveprocessen, samt om sit bud på, hvorfor Iqbal Farooq bøgerne er blevet en så stor succes.

Han fortæller ligeledes om de rigtige personer i sine bøger og om det virkelige liv, hvor handlingen udspiller sig på Nørrebro.
Forespørg på dette foredrag

'Hører du overhovedet efter Manu?

For få år siden fik Manu Sareen stillet diagnosen ADHD. Det første han tænkte var; hvordan kan jeg have en børnesygdom? Men han blev klar over, at rigtig mange voksne mennesker lever med ADHD. Han ville ønske, at han havde kendt til sin diagnose tidligere i livet, så uroen, melankolien og det indre kaos havde fået en forklaring.

I foredraget Hører du overhovedet efter? fortæller Manu Sareen sin historie, om at leve et liv med ADHD uden at vide det, om en grundlæggende ensomhed, der knytter sig til at føle sig anderledes og om de enorme omkostninger det har haft for ham at overskride sine egne grænser igen og igen, og aldrig kunne sige nej til en udfordring. Han fortæller også om styrkerne ved ADHD; jernviljen, gåpåmodet og kreativiteten.

Manu Sareen har skabt en politisk karriere og et succesfuldt forfatterskab, men på trods af succeserne, er der også en anden side. Diagnosen har kostet ham dyrt, både professionelt og privat, forliste ægteskaber og tabte jobs og venskaber. Flere gange har han truffet afgørende valg i sit liv, som bagefter har været uforklarlige for ham selv, og han har siddet tilbage dybt forundret og forvirret med et smertefuldt sind.

En mørk side af hans liv, han aldrig tidligere har talt åbent om:
'Jeg fik et godt valg, og jeg vidste, at Margrethe Vestager måske ville ringe og spørge, om jeg ville være minister. Men jeg vidste også helt intuitivt, at hvis hun spurgte, ville risikoen for, at det ville gå galt, være stor. Jeg aftalte med min daværende kone, at hun skulle hjælpe mig med at sige nej, hvis hun ringede. Vi vidste efterhånden begge, at sindet var skrøbeligt, egoet var villigt, og evnen til at mærke, hvornår jeg havde brug for at sige stop, var ikke til stede.'
Forespørg på dette foredrag

”Når kærlighed bliver tvang”

Manu Sareen har i de sidste 17 år arbejdet med etniske minoriteter og fortæller om tvangsægteskaber, arrangerede ægteskaber og om æresrelaterede konflikter. Han fortæller også om, hvilket liv mange indvandrerkvinder egentlig lever i Danmark.
Manu Sareen giver også et indblik i det stille oprør i blandt mange indvandrerkvinder, som vi er vidne til i dag. Ligesom han også fortæller om de store udfordringer indvandrermændene oplever i det danske samfund.
Forespørg på dette foredrag

Den danske folkeskole er for alle

Eller næsten alle. Eller i hvert fald dem, der kan klare mosten.
I mange år har vi kæmpet for at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked, og samtidig er rummeligheden gået af fløjten på nogle danske folkeskoler.
Folkeskolen er ligeledes udfordret ved, at der kommer mange ”nye” elever med minoritetsbaggrund, som ikke ligner en dansk, hvid, middelklasse pige – kan folkeskolen overhovedet rumme disse elever?
Til en start bør alle skoler formulere en strategi for deres egen rummelighed. Det kunne være en rekrutterings- og fastholdelses politik for områdets børn. En politik som sikres gennem information og dialog allerede, når poderne er i børnehavealderen og i tæt samarbejde med forældrene.
Forespørg på dette foredrag

Det delte Danmark

Danmark er ved at blive delt mellem danskere og folk med anden etnisk baggrund. I storbyerne er der ”sorte” og ”hvide skoler”, danskere og indvandrere mødes kun i den lokale grønthandler, og kommunikationen er præget af fordomme og uvidenhed.
Politikerne har i årevis snakket om integration, men i stedet er der ved at opstå to parallelsamfund. Hvordan vil Danmark se ud i år 2020, hvis vi forsætter den nuværende kurs? Og er integration overhovedet mulig, når danskere og indvandrere ikke taler sammen?
Forespørg på dette foredrag

Den svære dialog med andre kulturer

Dialog kan være vanskelig, specielt i mødet med værdier og kulturer vi ikke kender. Der kan let opstå situationer, hvor forskellige normer, værdier og sociale koder vanskeliggør kommunikationen.

Manu Sareen vil fortælle om unges to kulturelle problematikker, det særlige karakteristika i mødet mellem etniske minoriteter og det danske samfund og stigmatiserings og udstødelses processer i blandt marginaliserede unge. Manu kommer også med løsninger på kulturelle konflikter og løsninger generelt indenfor integrationsområdet.
Forespørg på dette foredrag

Her bor vi

Forfatterforedrag
Flakhaven 1, 1. sal
DK-5000 Odense C

Kontakt os

Telefon: 35 12 12 99
[email protected]

Forfatterforedrag  ・  Flakhaven 1, 1. sal  ・  DK-5000 Odense C  ・  tlf: 35 12 12 99  ・  [email protected]

Book foredrag og foredragsholdere