Vores foredragsholdere kan også bookes til online events. Kontakt os og hør mere om mulighederne.

35 12 12 99
  • Få nemt info om foredragsholdere
  • Danmarks professionelle foredrag
  • Kontakt os nemt for information

Mathilde Walter Clark

Forfatter og foredragsholder.
Mathilde Walter Clark er født og opvokset i Danmark hos sin danske mor, men tilbragte somrene i USA hos sin amerikanske far. Hun har en magistergrad i dansk og filosofi fra Roskilde Universitet og New York University. I 2004 debuterede hun med romanen “Thorsten Madsens Ego”, og har siden udgivet romanerne “Priapus” (2010) og “Gips” (2012) og novellesamlingerne “Tingenes uorden” (2006) og “Grumme historier” (2011). I 2006 fik hun Carlsbergfondens pris som “Årets fund indenfor Litteraturen”, og har siden modtaget bl.a. Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat. I forlængelse af sit forfatterskab har hun været tilknyttet dagblade og magasiner som fast klummeskribent, fx litteraturklummen i Information. Gennem sine personlige essays i bl.a. Politiken, Weekendavisen og Information har hun endvidere markeret sig som en af sin generations fremmeste essayister.

Mathilde interesserer sig levende for skriveprocessen, har holdt mange skrivekurser og -workshops. og er god til at sætte ord på, hvorfor det kan være så forbandet svært at få det på papir som man lige har på tungen. Hun rejser gerne ud i verden for at skrive på lang afstand af det hjemlige, og har været på længere skriveophold i bl.a. Indien, Kina, Skotland, Italien, Alaska, Iowa, New York og Texas.

Mathilde Walter Clarks nye roman hedder “Lone Star”, og handler om hendes far – og om at finde sine rødder, sin familie, sit “sted” og – måske – i sidste ende også sig selv.

Forespørg på Mathilde Walter Clark og få hurtigt svar

Ja tak - jeg vil gerne modtage forfatterforedrags nyhedsbrev om nye foredragsholdere, m.m.

Foredrag af Mathilde Walter Clark

Huset uden ende

I hendes nyeste bog, "Huset uden ende", vender Mathilde Walter Clark tilbage til farens hus i USA, som hun beskrev så levende i gennembrudsromanen, "Lone Star". Foredraget sætter fokus på det mord som blev begået i huset på hendes søskendes legekammerat, Tiffany og Tiffanys mor i hall’en bag påfuglemosaikken.

I sin research finder Mathilde både ud af at det skete en sommer hvor hun var der, men også hvem morderen var, og herfra bliver hun suget ind i en amerikansk seriemorderindustri — som ind i et endeløst hus med meget mørke korridorer. Spørgsmålene vil ikke slippe hende: Hvad er det med farens hus som gør at hun aldrig kan blive færdig med det? Kan huse være onde? Hvorfor fascineres vi af voldsomme forbrydelser? Vil vi nogensinde nå frem til en forståelse?

Foredraget når omkring de texanske fængsler, Charles Mansons tøfler og en bedemand som i sin fritid er Elvis-impersonator. Undervejs vil der være oplæsning både fra Huset uden ende og Lone Star, og efterfølgende er der samtale med publikum.
Forespørg på dette foredrag

Forfatteraften med udgangspunkt i romanen “Lone Star”

Mathilde Walter Clarks sjette bog, romanen Lone Star, er den bog om sin far, som hun altid har vidst, at hun en dag ville blive nødt til at skrive. Og fordi faren er fjern — atomfysiker, amerikansk, bosat på den anden side af Atlanten — er det ikke kun en bog om en far og en datter, men om de næsten uoverkommelige afstande, som skiller dem ad. Geografien, sproget og tiden — og en kantet, hollandsk stedmor, som man sent skal glemme. Ud af arbejdet med at få erindringsstoffet på papir, vokser et nyt projekt frem: En rejse med faren til hans fødeegn i Texas, hvor deres fælles forfædre slog sig ned for seks generationer siden. Her bliver den fraværende far pludselig levende og nærværende. Nye spørgsmål dukker op. Er det alligevel muligt at overvinde umulige afstande? Kan man vende hjem til et ukendt sted?

I foredraget fortæller Mathilde om arbejdet med at skrive på det konstant bevægelige erindringsstof, om tiden der nådesløst går, og om nødvendigheden af at skrive historien, mens den er levende. Undervejs vil der være oplæsning, og efterfølgende er der plads til spørgsmål fra publikum.
Forespørg på dette foredrag

Mere information om Mathilde Walter Clark

 - 43 KB

 - 160 KB

Relaterede foredragsholdere

Disse foredragsholdere tilbyder foredrag, som minder om de foredrag, som Mathilde Walter Clark holder.

Foredrag med Birgithe Kosovic

Birgithe Kosovic

Birgithe Kosovic er opvokset i Albertslund med en dansk mor og en jugoslavisk far. Hun har studeret ...
Foredrag med Jens Blendstrup

Jens Blendstrup

Jens Blendstrup har altid digtet og allerede i folkeskolen gik han ofte amok i fristile, men gik i s...
Foredrag med Iben Mondrup

Iben Mondrup

Iben Mondrup er en garvet foredragsholder, som sætter dialogen med sit publikum højt. Hun er ikke bl...
Foredrag med Malene Lei Raben

Malene Lei Raben

Malene Lei Raben (f. 1969), cand.jur., mangeårig leder og specialist i mediebranchen og fhv. adm. di...

Her bor vi

Forfatterforedrag
Flakhaven 1, 1. sal
DK-5000 Odense C

Kontakt os

Telefon: 35 12 12 99
info@forfatterforedrag.dk

Forfatterforedrag  ・  Flakhaven 1, 1. sal  ・  DK-5000 Odense C  ・  tlf: 35 12 12 99  ・  info@forfatterforedrag.dk

Book foredrag og foredragsholdere